Die Gewerkschaftsbewegung darf sich nicht von den Arbeitgebern schikanieren lassen, wenn die Wolt-Angebote Rechte haben müssen | Kolumne, Helga Mathiassen, Information
https://www.information.dk/debat/2026/05/fagbevaegelsen-maa-lade-tryne-arbejdsgiverne-naar-wolt-budene-rettigheder
Von TonyGaze
4 Kommentare
Helga Mathiassens klumme er bag betalingsvæg, så her får I lige et kort resumé og nogle uddrag:
***
> Oven på flere ugers aktioner, arrangeret i samarbejde med Community House, ankom [Wolt-budene] i samlet optog til Fælledparken, steg op på Fælledparkens hovedscene og holdt en række virkelig stærke taler. […]
> Wolt-buddene er primært migrantarbejdere. De er fra virkelig mange forskellige lande. De er komplet løst ansatte (faktisk mener Wolt, at de slet ikke er ansatte, men ’partnere’). Den såkaldte platformsansættelse gør dem nærmere til hinandens konkurrenter. […]
> Wolt-buddene er primært migrantarbejdere. De er fra virkelig mange forskellige lande. De er komplet løst ansatte (faktisk mener Wolt, at de slet ikke er ansatte, men ’partnere’). Den såkaldte platformsansættelse gør dem nærmere til hinandens konkurrenter. […]
> Med andre ord: De goder og rettigheder, som generationer af lønmodtagere i fællesskab har kæmpet sig til, bliver slettet med et enkelt klik – under påskud af, at folk slet ikke er ansat. De er bare partnere, der får deres opgaver via en app. Påstår i hvert fald Wolt. […]
> Det er ekstremt ødelæggende for det arbejdsmarked, vi kender. Derfor er vi også mange, der spændt har kigget mod EU, hvor man i årevis har arbejdet på det såkaldte ’platformsdirektiv’, der skulle regulere denne åbenlyse omgåelse af det at være ansat. […]
> [S]agen om kædeansvar er vigtig at have i baghovedet, nu hvor FH og DA sidder og forhandler om, hvordan platformsdirektivet skal implementeres. Regeringen […] vil antageligvis meget gerne læne sig op ad parternes anbefalinger. Derfor må de anbefalinger ikke blive alt for vage […] [A]lle vi andre i fagbevægelsen, [skal i langt højere grad] støtte op om at organisere [migrantarbejdere], klæde dem på til at kæmpe og stå skulder ved skulder med dem.
> Vi har i praksis fået et arbejdsmarked med en underklasse af migrantarbejdere, der bliver sat til det mest beskidte, hårdeste og dårligst betalte arbejde. Det gælder landbruget, byggeriet, rengøring, udbringning af mad og flere andre brancher. Det må vi *aldrig* acceptere eller lukke øjnene for.
> Så når migrantarbejderne rejser sig, organiserer sig og kræver den løn og den respekt, de fortjener, så skylder vi dem al den opbakning, vi kan give dem.
***
Helga Mathiassen fra 3F har i efterhånden mange år været en stærk stemme for kvinder og minoriteter på arbejdsmarkedet. Og nu tager hun fat i (igen) den kamp der udkæmpes mod platformkapitalismen og for løstansatte arbejderes rettigheder.
For mange år siden skrev Karl Marx i *Kapitalen*, om hvordan løsansættelse, akkordlønninger, og decentralisering af produktionen, er nogle af kapitalens stærkeste våben i kampen mod organiseret arbejdskraft. Det har platformøkonomien i høj grad bekræftet ham i, selvom Marx skrev om [forlag](https://da.wikipedia.org/wiki/Forlag_(fremstillingsorganisering)).
Som Mathiassen er inde på, er det derfor nu positivt, at platformsarbejdere i Danmark nu begynder at organisere sig. Det er første skridt på vejen, i kampen for bedre vilkår. Men Mathiassen henviser også til en anden vigtig pointe: At vi i Danmark (men også i andre vestlige lande,) i høj grad ser en ny underklasse af lavtlønnede migrantarbejdere vokse frem. Françoise Vergès har bl.a. skrevet om det i det korte værk *Det kapitalocæne, affald, race og køn* (2021).
Når samtidigt at Dansk Erhverv kan udgive [rapporter](https://nyheder.tv2.dk/live/kort-nyt?entry=04b466b1-1e8a-4101-91a5-8a8e3fe82565) om, hvordan udenlandsk arbejdskraft bidrager til økonomien, er det derfor væsentligt for de af os, der kæmper for en verden med mindre udbytning og mere frihed, at holde os for øje, under hvilke forhold, denne vækst finder sted, og hvilke rygge, værdien trækkes ud af.
Solidaritet med migrantarbejdere, ordentlige forhold, og en fælles kamp for bedre vilkår, er nødvendigt. Ellers finder kapitalen måder på, at prekarisere stadig flere jobs, og undergraver forholdene for stadig flere. De teknologiske landvindinger, der under kapitalen opnås for at styrke produktionen, lette arbejdet, effektivisere og rationalisere, osv. osv. opstår altid med en skyggeside, der er med til at øge udbytningen, kontrollere arbejdere, og undergrave arbejdsforhold og vilkår.
jeg tror ikke på fagbevægelsen mere… 37 timer er det magiske tal?! virkelig?!?!
Dem, der havde held med at bytte om på definitionerne af „arbejdsgiver“ og „arbejdstager“, burde straffes.
„Gig“ jobs som dette falder i den grad mellem stolene fordi vores lovgivning ikke er blevet opdateret til det moderne samfund (og fordi fagbevægelsen har sovet i timen)
Jeg er sådan set ikke fan af forbud (også selvom det var et indirekte forbud), som vi så det med Uber i sin tid. Der skal være mulighed for at nye forretninger opstår og skaber disruption.
Men der skal være styr på arbejdsforhold. Woltbude skal have en fair løn, og fair arbejdsvilkår, præcis som alle andre på det danske arbejdsmarked. Hvad fair vilkår er, må jo netop være op til fagbevægelsen at aftale med arbejdsgiver.
Hvis Wolt så siger at platformen ikke kan løbe økonomisk rundt, hvis de skal give fair vilkår, så må de enten hæve priserne eller lukke.
Havde det været en fabrik, ville der ikke være nogen tvivl om at der skulle være styr på arbejdsvilkår. Men fordi det er en app så er lovgivningen totalt forvirret.