24-jähriger Elektriker lässt sich ein Lied für seine Generation einfallen: „Es ist eine Mentalität, mit der man vorsichtig sein muss“

> »Det er klart, at hvis man hele tiden eller hver uge siger, at man ikke har lyst til at møde på arbejde, og lader være, tror jeg ikke, at det er en vej, nogen ønsker at gå ned ad,« sagde Alexander Blavnsfeldt tirsdag til Berlingske.

> Søren Nørgaard vil ikke blande sig i, hvad Alexander Blavnsfeldt gør på sin arbejdsplads. Men han synes, at »det er noget mærkeligt noget« at holde en »superflexdag«.

> »Det er en mærkelig indstilling at have til det at gå på arbejde. At man kan vågne op en morgen og være sådan lidt, ‘jeg gider sgu ikke rigtig, jeg bliver bare hjemme’. Det synes jeg bliver dovent,« siger han.

> Søren Nørgaard fortæller, at den indstilling i hvert fald ikke ville gå som håndværker, og at man i stedet bør planlægge en fridag eller holde afspadsering som på andre arbejdspladser.

> »Det er hele konceptet med, at man kan sige, at man ikke føler for det i dag og derfor bare bliver hjemme. I folkeskolen kalder man det at pjække, og det er måske lidt hårdt at stille det op på den måde, men jeg synes faktisk, at det har sin berettigelse,« siger han.

> Men det, Alexander siger, er jo også, at han gør det kun på dage, hvor han ingenting har i kalenderen, og hvor der ikke er nogen, der er afhængige af ham?

> »Det ved jeg godt. Men så forstår jeg slet ikke, at det er et problem. Så forstår jeg ikke, at man har behov for det. Så forstår jeg ærligt talt ikke, hvorfor man ikke bare lægger den fridag ind i kalenderen på forhånd. I stedet for at ringe ind på dagen og sige, at man bliver hjemme,« siger han og fortsætter: 

> »Hvem ved, om der dukker opgaver op, som kunne kræve ens arbejdskraft, eller om der har været en sygemelding?«

Jeg havde vel omkring 10 sygedage på 6 år, indtil jeg blev ramt af corona i starten af 2022. Jeg havde ældre kollegaer der pjækkede eller var syge væsentligt mere end tre uger på et halvt år. Men de blev som regel fyret inden der var gået et år. Ellers mødte jeg op på arbejde hver aften, uanset hvor lidt jeg havde sovet i løbet af dagen. Fordi jeg fik det godt af at socialisere med mine arbejdskammerater. Det kunne kurere en hvilken som helst dårlig dag.

Og jeg er enig med Søren. Så vidt muligt planlæg dine fridage eller din afspadsering. Det er ikke alle slags virksomheder, hvor man er et medarbejdernummer ved et samlebånd, og det er sgu disrespektfuldt over for dine kollegaer bare at blive væk uden grund.

Det er mærkeligt at der er opstået sådan et stort kulturskel imellem den etablerede ungdomsvenstrefløj og arbejderklassens børn. Der er et eller andet arvegods fra hippietiden, vi vist skal have snakket om, inden det splitter os mere ad, da overklassens unger kom til dengang og forurenede vores enhed med deres ustrukturerede og kunstneriske nihilisme.