Die teuerste Fregatte ist die, die wir im Ausland bauen

Vi skal bruge de skibe så hurtigt som muligt, så nej, det giver ikke mening at bygge dem herhjemme.

Inden vi kommer for godt i gang med vifte med Dannebrog.
Så skal vi lige huske at grunden til at vi skal ud og købe nye fregatter er fordi dem vi selv har bygget ikke virker.

Jeg mener det var Hyundai heavy industries fra Syd Korea, som tilbød at fregatterne kunne bygges i Danmark hvis vi ønskede det. Det ville være en kæmpe fordel ved at samarbejde med dem i stedet for de andre muligheder.

Nu er jeg ikke økonom, men er den positive effekt af at bygge selv ikke mest hvis vi har brug for at skabe flere arbejdspladser? I en tid hvor der er mangel på arbejdskraft og vi har en „varm“ økonomi, risikerer vi så ikke bare at overophede økonomien ved at skabe flere?

Pointerne i artiklen virker som om de passer bedre ind i en tid med lavkonjunktur.

Kender en Rasmussen som er Uddannet cand.merc. i finance and strategic management ( det er en engske kandidat ) og en Spånberg med ingen uddannelse der kan gøre det billiger.

Vi skal have et Orlogsvæft og det skal ligge i Løgstør og det skal være en Styrelse!

Hvorfor få et værft, der har årtiers erfaring med at bygge fregatter, til at bygge vores fregat, når vi kan bygge en selv for første gang i en generation? Det kan vel på ingen måde gå galt.

Det er fint at CEOen for Danske Maritime synes det er vigtigt, at nye fregatter skal produceres i Danmark så pengene bliver her.

Men det bliver ikke i Danmark. De bliver fransk eller engelsk af tre årsager.

1) Hastighed. Danmark kan ikke selv bygge fregatter fra start til slut. Hun siger det selv i kronikken. Der er et ønske fra industrien om at opskalere så den kan bygge fregatter, men de mangler sikkerhed for at der fortsat er arbejde bagefter. Hvilket der muligvis ikke vil være.
Derfor giver det bedre mening at bruge en virksomhed, der allerede producerer fregatter.

2) Færdige designs. Alle med evnen til at læse har efterhånden erkendt, at store projekter med nye designs ALTID bliver dyrere, dårligere og tager længere tid end forventet. Der findes allerede en lang række af gode, fleksible fregat designs i Europa, som vi kan bruge. Fransk FREMM eller engelsk type 26. Der er så mange fordele i at købe fælles frem for at lave sit eget, selvom vi i start 2000 viste at vi godt kunne producere noget godt med Iver Huitfeldt klassen.

3) strategiske samarbejdspartnere. Sydkorea kommer aldrig på tale. Fint at de er pisse dygtige til at bygge skibe. Det får vores partnere i Stillehavet rigtig meget ud af. Men hvem der får ordren har kæmpe signalværdi, og det er noget man tager med i sine overvejelser. Hvem ønsker man at knyttte forsvarsindustrien tættere til og sikre et bedre samarbejde med. Det taler igen for europæiske partnere – og i min optik primært Frankrig.

Tænker den danske industri skal stille sig tilfredse med, at de fik ordren om fartøjer til marinehjemmeværnet, havmiljø og patrulje. Så må de investere og opruste hvis de på sigt ønsker at kunne bygge fregatter. Det skal der nok blive brug for mere af i fremtiden.

Hvor meget ved vi om de nye skibe?
Skal de erstatte hvad vi allerede har eller tilføje?

Danmark ville købe alt udbud i Temu hvis det var en mulighed.