Ich möchte eine Gesellschaft, in der wir den Mut haben zu sagen, dass Männer und Frauen unterschiedlich sind
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE19035670/omsorgsinstinktet-koensdebatten-ikke-vil-vedkende-sig
Von Surv1ver
Ich möchte eine Gesellschaft, in der wir den Mut haben zu sagen, dass Männer und Frauen unterschiedlich sind
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE19035670/omsorgsinstinktet-koensdebatten-ikke-vil-vedkende-sig
Von Surv1ver
28 Kommentare
Mænd og kvinder er forskellige.
Jeg ønsker mig et samfund, hvor man kan være kvinde på mange forskellige måder og fx ikke behøver at være særlig omsorgsfuld.
Man kan vel også bare sige at mennesker er forskellige.
Så… vores nuværende samfund?
Der er nogen som trænger til at komme ud i virkeligheden og væk fra skærmen.
Det sgu meget kontroversielt at sige det der /s
Specielt i Jyllands Posten
Der er biologisk forskel på kønnene.
Der er ikke noget galt med at indrømme det.
„Tabula Rasa“ er pseudoscience på samme niveau som homøopati. Vi skal dog stadig behandle hinanden med respekt og høflighed. Være imødekommende over for forskelligheder. Ikke kun på tværs af kønnene, men også inden for dem.
At der er forskelle på mænd og kvinder, er ikke det samme som at alle mænd er ens eller at alle kvinder er ens.
Selv hvis det er bioligisk bestemt at være ingeniør er mere tiltrækkende for mænd og være skolelærer er mere tiltrækkende for kvinder, så betyder det **ikke** at der skal stilles nogen institutionelle forhindringer (eller sociale konsekvenser i forhold til mobning og pres) for de kvinder der vil være ingeniører eller mænd der vil være skolelærere.
Jeg elsker den forskel der er på mænd og kvinder!
Så længe det ikke betyder at man ikke må have kvindelige værdier som mand og omvendt. Hvilket det desværre betyder for nogle!
Og jeg ønsker et samfund, hvor politikere ikke bruger én undersøgelser som grundlag for vidtrækkende teser vedr. f.eks. kønsessentialisme.
De forandringer hun bruger som springbræt ses, i nogen fågrad, tilsvarende ved mænd:
„The brain also appears to undergo structural changes to ensure that fathers exhibit the key skills of parenting. In 2014, Pilyoung Kim, a developmental neuroscientist at the University of Denver, put 16 new dads into an M.R.I. machine: once between the first two to four weeks of their baby’s life, and again between 12 and 16 weeks. Dr. Kim found brain changes that mirrored those previously seen in new moms: Certain areas within parts of the brain linked to attachment, nurturing, empathy and the ability to interpret and react appropriately to a baby’s behavior had more gray and white matter between 12 and 16 weeks than they did between two and four weeks.
Dr. Kim thinks this bulking of the brain reflects a ramping up of the skills associated with parenting — such as nurturing and understanding your baby’s needs — and the inevitably steep learning curve that both new moms and new dads have to surmount. In particular, because men do not experience the hormonal surges that accompany pregnancy and childbirth, “learning how to emotionally bond with their own infants may particularly be an important part of becoming a father,” Dr. Kim suggested. “The anatomical changes in the brain may support fathers’ gradual learning experience over many months.”
But while both new mothers and new fathers show activation in the brain regions linked with empathy and understanding their child’s emotional state and behavioral intentions, a 2012 study by neuroscientists at Bar-Ilan University in Israel suggested that the parts of the brain that light up the most are startlingly different for each parent. For moms, regions closer to the core of the brain — which enable them to care, nurture and detect risk — were most active. But for dads, the parts that shone most brightly were located on the outer surface of the brain, where higher, more conscious cognitive functions sit, such as thought, goal orientation, planning and problem solving“.
[https://www.nytimes.com/2020/04/15/parenting/baby/fatherhood-mens-bodies.html?unlocked_article_code=1.OVA.1xYl.Dh_1UrJWz3xa&smid=url-share](https://www.nytimes.com/2020/04/15/parenting/baby/fatherhood-mens-bodies.html?unlocked_article_code=1.OVA.1xYl.Dh_1UrJWz3xa&smid=url-share)
Jeg læste netop lige indlægget i den fysiske avis og fik bare lange patter (en af fordelene ved at være kvinde).
Mit største problem, er hendes „videnskabelige“ argumenter for „omsorgsgenet“. Oh, wow, gravide kvinder, som gerne vil have børn, udviser omsorg for børn??? What a fucking surprise. Har vi testet kvinder, som ikke vil have børn?
Det er fandme friskt at sige: „vi har specifikt testet kvinder, som gerne vil udvise omsorg – ergo er ALLE kvinder sådan“.
Og så selvfølgelig det gode stenalder-argument, som bare ikke vil dø.
Stop det nu. Kvinder gik på jagt, og vigtigst af alt: de fleste stenalderfolk, mænd og kvinder, samlede anden føde – bær, rødder, osv.
Og selvom alle de har argumenter var sande (hvilket de ikke er???), så var det stadig fucking ligegyldigt, da vi lever i et samfund, hvor vi ikke er styret af „biologien“.
Hvis hun virkelig tror på den der altstyrende biologi, så må hun godt nok til at lægge sit liv om, pronto og droppe al moderne teknologi – for det er jo ikke „naturligt“ 😉
Og de der feminister, der kæmper for at kvinder skal have lov til selv at vælge hvad de gør, som bliver sure på kvinder, der vælger at blive hjemmegående.. er de her, i rummet, med os nu?
>Et [nyt studie](https://samf.ku.dk/nyheder/2026/graviditet-aendrer-kvinders-reaktioner-paa-spaedboern/) fra Københavns Universitet har vist, at graviditet i sig selv ændrer kvinders måde at reagere på spædbørn på. Gravide kvinder bliver mere opmærksomme på spædbørns gråd, ansigter og bevægelser, også når barnet ikke er deres eget.
Jeg oplevede nogenlunde den samme effekt da mit første barn var på vej. Betyder det at jeg i virkeligheden er en slags kvinde, bare uden livmoder? Har jeg været transkønnet i 53 år uden at opdage det?
Eller er det bare noget vrøvl at tage et studie af hvordan kvinder reagerer på graviditet, og bruge det som argument for at mænd er anderledes, når studiet kun handler om kvinder?
Konservativt bavl der skal få debatten om ligestilling til at lyde som om det bare handler om at man ikke må sige at mænd og kvinder er forskellige. Hele artiklen er en stråmand.
Tør vi ikke det?
Det er da nogen af de eller mest ekstremistiske som ikke mener det. De fleste danskere er da enige.
> Jeg synes, noget af det smukkeste ved kvindeligheden er, at vi er skabt med et omsorgsgen. Men det er ikke en præmis, ligestillingsdebatten tillader. I dag er den udbredte opfattelse, at kvinders omsorgsorientering alene skyldes miljø, opdragelse og sociale forventninger. Selvom jeg anerkender, at miljøet selvfølgelig også spiller ind, må vi ikke udelukke biologien fra ligningen.
> Et nyt studie fra Københavns Universitet har vist, at graviditet i sig selv ændrer kvinders måde at reagere på spædbørn på. Gravide kvinder bliver mere opmærksomme på spædbørns gråd, ansigter og bevægelser, også når barnet ikke er deres eget.
> »De gravide følte samtidig større trang til at tage babyen op,« siger psykolog og forsker Anne Bjertrup, som har været med til at udføre studiet. Det sker, før moderskabet som rolle overhovedet er begyndt. Kvindekroppen forbereder sig ganske enkelt på omsorg. Ikke fordi noget patriarkat har tvunget den til det, men fordi den er skabt til det. Det er en del af forklaringen på, hvorfor omsorg falder mange kvinder så naturligt.
Det her er simpelthen den dårligste logik jeg længe har læst!
Vi er heldigvis i Danmark nået til et sted hvor langt, langt de fleste kvinder der bliver gravide og gennemfører en graviditet gør det fordi de virkelig gerne vil have en baby. Måske har lysten til at tage en baby op noget med det at gøre?
Disse gravide kvinder er i høj grad også påvirket af miljø – mange af dem har nok nok opsøgt miljøer hvor de vil engagere med andre gravide og nybagte forældre, og de vil være begyndt at opsøge forskellige medier der lærer dem om babyer og forældreskab. DE VED JO LIGESOM GODT AT DE SKAL HAVE EN BABY. Og selvfølgelig vil den viden påvirke dem.
Jeg slog desuden studiet op – 44 gravide kvinder og 34 ikke gravide kvinder er inkluderet, ingen mænd. Måske vil en mand der er på vej til at blive far også være mere interesseret i omsorg for babyer end en mand der ikke er? Det vides ikke.
At konkludere udfra at hvis en kvinde der bliver gravid bliver hun bare helt automatisk god til omsorg for en baby, hvad end hun ønsker en baby eller ej og på en måde en mand slet ikke kan måle sig med, er helt ude i hampen.
Er der forskelle på den gennemsnitlige mand og den gennemsnitlige kvinde? Ja! Selvfølgelig er der det. Men for langt de fleste af disse forskelle er spredningen så stor at massere af individuelle mænd minder mere om den gennemsnitlige kvinde end om den gennemsnitlige mand. Og desuden eksisterer ingen mennesker uden for samfundet og dets miljø effekter så det er nærmest umuligt at konkludere at nogensomhelst af disse forskelle overvejende skyldes biologi.
Er det ikke lidt en ideologisk selvforstærkende attitude at bruge kønsfordelingen i de forskellige erhverv som argument for at kvinder har et større omsorgsgen?.
Hun tror ikke at kvinder bliver holdt udenfor ‚mandefag‘ af ideologiske årsager?
Jeg ønsker mig et samfund, hvor folk er pisse ligeglade med den slags bavl og behandler hinanden ordentligt uanset. Sådan er der så meget.
Jeg tror der er en forskel på kønnene statistisk, jeg er bare ikke overbevist over hvor stor den er når man kigger på individet ifht omsorgsgen, ønske om at være hjemmegående/blive forsørget osv.
I artiklen lyder antagelsen at hun har pinpointet kernen af kvindelighed til de præferencer hun nu engang selv har, hvilket måske er lige belejligt nok.
Måske passer det, men jeg ser masser af både mænd og kvinder i omsorgsroller, karriereroller osv.
En ting jeg godt kan genkende er, at kvinder der vælger en mere traditionel model godt kan blive mistænkeliggjort, hvilket jeg ikke synes de skal. Lige som at mænd der går hjemme med børn også er en fin løsning hvis det virker i deres familie.
Det er sgu et tyndt argument at gå fra beviselig biologisk forskel til at argumentere for et kvindeligt omsorgsgen. Ja der er biologisk forskel dermed er der ikke nødvendigvis forskel på værdisæt.
Kausalitet og korrelation.
Sys de her artikler er enormt trættende.
Ja, mænd og kvinder har nogle biologiske forskelligheder, INGEN af dem burde ses ned på for dem, MEN det betyder på ingen måde at et køn automatisk skal foretrækkes over det andet, og slet ikke på et område som empati. Både mænd og kvinder (biologisk) har gener der sætter ind mht graviditet, no shit, ellers var vi ikke blevet til så mange af arten, men det er absolut heller ikke den eneste process i mennesker der får folk af begge køn til at være mere empatiske.
Folk har kæledyr; set en del yngre mænd med små nuttede hunde de elsker overalt på jorden (og unde kvinder og mænd der ikke gider dem), men vil ikke nødvendigvis have børn, det gør dem ikke uempatiske, så sys det er på tide bare at kunne sige at -folk- er forskellige uden de her artikler.
Hvad med bare at indse at alle er forskellige, og at man ikke skal sætte individer i bokse?
Så fik vi også 1 ud af 4 kvinder vil førsørges med. (Vi glemmer at undersøgelsen viste at det kun var 1 ud af 10 i dk)
„You’re all different!“
„Yes! We are all different!“
*“I’m not…“*
Problemet er jo, at vi langt hen ad vejen er mere ens end vi er forskellige. Det viser diverse personlighedsteorier og IQ-statistikker jo også. Der er nogle få procentpoint imellem kønnene. Ikke mere.
Historisk set har hyper-fokuseret på de forskelle til sådan en grad, at vi gjorde alle kvinder til slaver. Det samfund hun gerne ville have fantes jo en gang, hvori kvinder blev underlagt mænd lige netop med det argument at kvinder var anderledes og underdanige, og derfor skulle de bare stå i et køkken. Det er den risiko man løber, hvis man virkeligt brænde for at gå at råbe højt om, hvor forskellige vi er, i stedet for at fokusere på, alle de måder hvorpå vi er stort set ens.
Jeg syntes derimod, at jeg kunne tænke mig et samfund hvori at man kan være den man er, man eller kvinde. Hvori man ikke bliver defineret på sit køn men på det man vil og gør med sit liv. Om mænd og kvinder er forskellige eller ej er ligegyldigt i sådan et samfund, hvori at vi kan være individer.
Jeg ønsker mig et samfund der tør sige, at kønsroller er det rene bs, uanset om vi taler om to eller tohundrede.
Jeg ville mere sige vi er mere ens end vi er forskellige
Der er sikkert mange meningsfulde måder at mænd og kvinder er forskellige, men mænd og mænd og kvinder og kvinder er også forskellige. Jeg synes det er forkert og farligt at sige at følelser og væremåder tilhører bestemte køn eller biologi.