Knospe?
https://i.redd.it/199bbyadkejg1.png
Von jaydennord
Knospe?
https://i.redd.it/199bbyadkejg1.png
Von jaydennord
9 Kommentare
Normalt skal man søge ved kirkesognet i sin bopælskommune, men folk fra Sønderjylland skal åbentbart søge i deres fødekommune resten af livet. Uanset hvor de flytter hen. Hvorfor?
Fordi metoden til navneændringer blev formaliseret da Sønderjylland var tysk.
Eller noget i den stil.
Det er en historisk/administrativ særregel. Sønderjylland havde en anden personregistrering pga. grænseskiftet efter 1920, og derfor er fødselsregistreringen stadig “forankret” i fødekommunen. For st undgå rod i de gamle registre har man beholdt reglen
Pga. 1864 – hvor Prøjsen invaderede og overtog Sønderjylland. I Danmark har praksis altid været at navneregistrering i det offentlige gik gennem kirken, hvorimod man havde lagt det over til kommunen i Prøjsen. Det fortsatte så efter Genforeningen af en eller anden grund.
Hvorfor skal kirken involveres i navneændringer for nogen som helst?
Fordi sønderjyder, i endnu højere grad end jyder generelt, er et underligt folkefærd.
De tæller ikke helt som mennesker eller Danskere. De er deres egen ting.
Jeg synes personligt ikke loven går langt nok, hvis man er født på fastlandet så skal man behandles som noget andet end statsborger, lidt apartheid agtigt. Danskere er et ø-folk.
Men nu er pøblen så heldige at det kun er sønderjyder der får forskelsbehandling. Indtil videre.
Den sidste sætning er så skørt formuleret. Jeg tror jeg læste den 10 fange.
„Hvis du er født i Sønderjylland, så sendes ansøgningen til kommunen, hvor du er født i Sønderjylland.“
Da mit barn skulle have sit navn husker jeg også, at Sønderjylland var det eneste sted, hvor det ikke var sognet, der skulle godkende det.
Så spørgsmålet – i min bog – er mere: hvorfor skal sognet behandle navngivning og -ændring, når det kan gøres i kommunalt i Sønderjylland?
Vi er også de eneste i landet der ikke bare får en dåbsattest, men også en fødselsattest.