Rentner nutzte ChatGPT vor Gericht: Es hat sich ausgezahlt

Det er ikke så meget anderledes end at kunne finde ud af at Google. AI kan spytte rigtig meget lort ud, men den kan også være super præcis. I sær hvis man guider den og fodre den med den rigtige information, kilder osv.

Så hvis man selv har de mentale ressourcer til at skille misinformation fra fakta og tjekker dens kildehenvisninger igennem, så kan det være en rigtig hurtig måde at få et overblik over meget komplekse emner.

„John Jensen understreger selv, at ChatGPT ikke altid er fejlfri. Flere gange har han oplevet, at programmet kom med upræcise oplysninger eller direkte fejl.“

Lad nu være med at basér dit Speciale / skoleopgave eller retssag på det lort. Den både gætter på fakta, og kan slet ikke regne. Den kan formulere sig, og er beregnet til sprog.

Artiklen er faktisk utrolig elendig – en ung journalist synes at det er sejt at en pensionist bruger chatgpt til noget alvorligt, men forklarer slet ikke præcist hvordan det er sket eller præcist hvordan chatgpt har bidraget. (sandsynligvis er det selve stævningen som chatgpt har hjulpet til at formulere korrekt så retten ville tage sagen) (bemærk sekvensen hvor journalisten taler til/med chatgpt: det er klippet i stykker og giver ingen mening, så han har sikkert ikke fået noget relevant ud af den men været fascineret af at den „kan tale“ så det skulle fandme med i klippet.

Denne artikel gør ikke læseren klogere, og slet ikke klogere på teknologi – nu vil der være 5.000 læsere på over 50 år som begynder at rode med Chatgpt (hvilket er fint) MEN som godtager alt hvad den siger, uden at være kritisk over for det – lidt ligesom artikler og links på facebook. Journalisten har muligvis gjort mere skade end gavn – ligesom chatgpt ofte gør det.

LLM’er har huller og fejl. Men det har en menneskelig advokat eller retsinstans også. Det ses tit at et retsopgør skifter udfald fra mellem instanser (byret, landsret, højesteret) eller afhængig af advokat for de to parter.

Så at man overlader ansvaret for at føre en retssag eller et skriv (eks stævning) til en tredjepart er ofte en form for afmagt hos hovedpersonen. En LLM kan (næsten) lige så nemt som en advokat glemme en detalje eller tolke dette på en forkert måde – begge bygger nok i sidste ende på erfaring. Så om fejlen bliver begået af en sprogmodel eller en ophøjen person i stift jakkesæt er nok det samme for en juridisk afmægtig borger.

En fordel ved en sprogmodel er at der ikke findes dumme spørgsmål. Så hvis man finde det mere betrykkende at sidde hjemme ved skærmen og for femte gang bede om at få forklaret en snørklet formulering koster ikke en advokattime og som regel får man forklaret svaret på en anden måde – uden at modparten sukker dybt eller ruller med øjnene.

At sprogmodeller ofte ikke ved når den mangler oplysninger eller præcision kan være en ulempe – i forhold til en “ægte” advokat

Selvom advokatbranchen nok allerede bruger AI på en eller anden måde – skal man nok også efterhånden acceptere at måtte give afkald på mere trivielle opgaver – og blive udfordret af virtuelle advokater.