Ich bin auf einen Beitrag von Mikkel Bjørn vom 31. Oktober gestoßen, der inzwischen über 6.000 Likes, 2.300 Kommentare und 1.600 Shares hat. In dem Beitrag äußert er sich darüber verärgert, dass eine Schule in Amager das Kantinenessen auf Halal-Essen umgestellt hat, was laut TjekDet nach Kontaktaufnahme mit der betreffenden Schule überhaupt nicht angemessen sei
Unabhängig davon, ob man mit Halal-Lebensmitteln einverstanden ist oder nicht, erscheint mir der Inhalt höchst irreführend und darauf angelegt, Konflikte zu erzeugen. Sein Beitrag wurde von sehr vielen Leuten gesehen und wir haben erst jetzt herausgefunden, dass es eine Lüge war, weil TjekDet.dk sich die Mühe gemacht hat, dem nachzugehen, was etwas spät ist, weil der Schaden bereits angerichtet ist.
Es bringt mich zum Nachdenken: Wo ist die Grenze für politische Kommunikation? Und wann haben wir als Gesellschaft die Verantwortung, uns gegen Fehlinformationen auszusprechen, die Hass und Spaltung hervorrufen? Sein Beitrag ist eine völlige Lüge. Wie kann es für einen gewählten Politiker nicht strafbar sein, Lügen zu verbreiten und Menschen in die Irre zu führen?
https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-11-03-seneste-nyt-fra-kommunal-og-regionsraadsvalget-2025/df-kandidat-raser-over–halalmad—-men-det-har-intet-med-halal-at-goere?entry=817d806e-8f03-4370-a4d0-33f7b8bce96d
Von loudymouthy
4 Kommentare
Jeg ved ikke hvor grænsen går, men jeg er sikker på at uanset hvor den går, så har DF krydset den, bakket, krydset den igen, bakket og krydset den igen, så ingen er i tvivl.
Jeg tænker ikke at kommunens svar om at det er af klimahensyn ikke serveres rødt kød, nødvendigvis afkræfter at nogle institutioner og skoler serverer halalkød?
Opslaget er uden tvivl skrevet for at skabe splittelse og konflikt, men jeg ved ikke hvor vildledende det reelt er. En skole kan sagtens have meldt ud at kødet de serverer er halalslagtet?
Siger tjek det at københavnske skoler ikke må servere rødt kød? Har man så kke fjernet de fleste kød pålæg man kan give ungerne til frokost?
Interressant dilemma, for på den ene side, hvis han oprigtigt troede at det var sandheden, så mener jeg det er okay at begå fejl, men hvis han bevist har spredt en løgn, så er det ikke.
Problemet er, ligesom en juraprofessor har udtalt med Martin Lidegaards udtalelser om Morten Knivsmed, at:
> „det kan sagtens blive tillagt betydning ved sagens bedømmelse, at ordene er sagt i en politisk debat, hvor hensynet til ytringsfriheden vejer tungt“.
(https://www.dr.dk/nyheder/politik/juraprofessor-messerschmidt-har-ingen-sag-mod-martin-lidegaard).
Personligt mener jeg ikke at en valgkamp/politisk debat skal øge eller indskrænke ytringsfriheden, den burde (i min optik) være ens for alle, til enhver tid.
Så kan man være lige så uenige med DF (kan ikke selv tåle deres retorik), men man snakker ordentligt, og her mener jeg ikke takt og tone, men klarheden af budskabet, og det bliver mudret når man lyver.
Endnu et problem er, at bevise intentionen hos afsenderen, var de bevidste om at det ikke passede?
Det vil jeg også mene spiller en rolle, da man selvfølgelig er forpligtet til, efter bedste evne, at sikre sig at man kommunikerer ordentligt.
Vidste han det var løgn = No go.
Vidste han det ikke, men gjorde et forsøg på at finde ud af det = Fair fejl, som man må indse kan ske.
Det er bare svært at bevise intentionen bagved.