Sender man utilpassede børn hen i skolen, må man som forældre leve med at blive ringet op, og få besked på at afhente sit barn, et barn skal ikke ødelægge undervisningen for en hel klasse, og læren skal have magt og ret til at fjerne barnet fra klassen, og vise det op på kontoret, hvor det kan afhentes af forældrene.
LJpzYv01YMuu-GO on
Nej nej, men det føles jo godt, når man hører om forslaget, ikke?
datadaa on
Det løser ikke problemet for det konkrete barn, nej. Men det løser problemet for de 22 andre børn i klassen. Det omvendte har været holdningen i mange år, men jeg er glad for, at man nu tør tale højt om den her slags løsninger.
linkenski on
Som mange forslag kan det lyde fornuftigt udefra, men praksis er så, hvor går grænsen, hvem håndhæver den, og hvem holder øje med at tærsklen ikke er for lav.
Der er da helt klart børn der kan tyrannisere en hel klasse. Sådan har det altid været i nyere tid, men man kan i ønsket om at komme problemet til livs ende med at skabe moralsk panik omkring emnet, og begynde at se samtlige børn som om de går med skydeskiver. Selv det mobbeagtige barn er stadig et barn, og de er sårbare. Tidlige svigt kan for nogen mærkes resten af livet, og det er MEGET udskammende at blive forvist for noget så livsdannende som en folkeskole. Det er de færreste børn der nogensinde oplever afvisning fra de voksne der skal bestemme og passe på dem, indenfor de første 13 leveår.
Jeg ville synes det var synd hvis der går for meget Kina i vores skoler, og de udtryksfylde drenge bliver systemisk frasorteret for landet. Det kan man ikke gøre ved børn.
Leave A Reply
Du musst angemeldet sein, um einen Kommentar abzugeben.
4 Kommentare
Sender man utilpassede børn hen i skolen, må man som forældre leve med at blive ringet op, og få besked på at afhente sit barn, et barn skal ikke ødelægge undervisningen for en hel klasse, og læren skal have magt og ret til at fjerne barnet fra klassen, og vise det op på kontoret, hvor det kan afhentes af forældrene.
Nej nej, men det føles jo godt, når man hører om forslaget, ikke?
Det løser ikke problemet for det konkrete barn, nej. Men det løser problemet for de 22 andre børn i klassen. Det omvendte har været holdningen i mange år, men jeg er glad for, at man nu tør tale højt om den her slags løsninger.
Som mange forslag kan det lyde fornuftigt udefra, men praksis er så, hvor går grænsen, hvem håndhæver den, og hvem holder øje med at tærsklen ikke er for lav.
Der er da helt klart børn der kan tyrannisere en hel klasse. Sådan har det altid været i nyere tid, men man kan i ønsket om at komme problemet til livs ende med at skabe moralsk panik omkring emnet, og begynde at se samtlige børn som om de går med skydeskiver. Selv det mobbeagtige barn er stadig et barn, og de er sårbare. Tidlige svigt kan for nogen mærkes resten af livet, og det er MEGET udskammende at blive forvist for noget så livsdannende som en folkeskole. Det er de færreste børn der nogensinde oplever afvisning fra de voksne der skal bestemme og passe på dem, indenfor de første 13 leveår.
Jeg ville synes det var synd hvis der går for meget Kina i vores skoler, og de udtryksfylde drenge bliver systemisk frasorteret for landet. Det kan man ikke gøre ved børn.