Marks Sohn zeigte deutliche Anzeichen von ADHS, konnte aber auf Fünen nicht untersucht werden: „Als die Überweisung in die Region geschickt wurde, stießen wir gegen eine Wand“

„Når jeg prøvede på at holde sammen på det hele i en hel dag, så når jeg kom hjem så eksploderede det hele bare. Jeg var sur og tvær og være sammen med.“
Anton beskriver at det har hjulpet „helt sindsygt meget“ at få diagnosen.

Hvorfor er det at vi ikke sætter fokus på det gode en diagnose kan bringe, i stedet for at hver gang der tales om ADHD så skal der også lige prikkes til myter såsom at det er en „diagnose man trækker i en automat“, „en modediagnose“, osv. De her mennesker der er påvirket af diagnosen har reelle og ret store problemer der i den grad påvirker livskvaliteten og spænder ben for uddannelse og job når de er unge.

Man kan jo kun unde sådan en som Anton at han har fået det bedre og bliver ved med at få det bedre. Han har en kæmpe selvindsigt af en 15 årig at være.