Share.

    8 Kommentare

    1. Flaky-Mycologist-668 on

      Der er et godt afsnit af Black Mirror, hvor man gør det der. Det ender ikke helt lykkeligt

    2. Som en der har mistet sin ægtefælle i en ung alder.

      Jeg har lært, at alle sørger på hver deres måde, og det skal de have lov til.

      Jeg ville aldrig gå den vej. Af mange grunde.

      Jeg glemmer aldrig, hvem og hvordan min afdøde mand var, og hvad hans tilstedeværelse gjorde ved mig og andre. Han lever videre i mig (også selvom jeg er i langt nyt forhold), og tiden går.

      Hvis der var en eller anden robotversion, ville jeg vågne en morgen en dag og ikke længere føle, jeg havde den ægte version af ham med. Jeg har ham allerede med, den ægte følelse, den ægte mand og ægte menneske. Han er i sandet, i vinden og i mig.

      Jeg indrømmer, jeg er bekymret over, at nogle går den vej med robotter og kunstig erstatning. Men jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om det er rigtigt for dem.

    3. Famous-Lawyer9314 on

      Hun kommer aldrig videre og får ikke bearbejdet sin sorg naturligt. Døden er det mest naturlige der findes.

    4. WolfeTones456 on

      Hver dag synes jeg, at jeg står op til nyheder, der er mere og mere dystopiske. Det her er en af dem.

    5. Altså for mig virker det her netop omvendt – Hvis ens „person“ bliver skiftet ud efter at man er død, så forsvinder man jo netop. Man udskiftes til en kunstig version af en selv, og originalen bliver erstattet af den kunstige kopi.

      Jeg vil godt nok hellere selv foretrække at forblive i minderne for min omgangskreds

    Leave A Reply