Ich habe persönlich angefangen, sie und ihre über Kinder zu benutzen, die ich nicht kenne.
„Nein, du kannst ihre Schaufel nicht nehmen, sie spielen damit“
Vielleicht liegt es daran, dass ich es satt habe, dass mein Sohn ständig als Mädchen bezeichnet wird, weil er halb lange blonde Haare hat, was natürlich nur Mädchen sind, die haben können. Ich habe auch lange blonde Haare, aber voll bärtige Trumpfe bei der Definition des Geschlechts.
Ungarisch ist viel einfacher, sie haben nur sie/sie/ihre und nicht er/sie.
https://avisendanmark.dk/indland/hen-og-de-bliver-del-af-ordbog-med-sproglige-tendenser
Von Opspin
13 Kommentare
Jeg tager chancen. Og skraldet. Kommer ALDRIG til at bruge de ord.
Jeg synes hen er et udmærket sprogligt greb, jeg er mere kritisk overfor de/dem/deres, da det også er pluralis
Jeg skulle måske have linket direkte til [Dansk Sprognævns artikel](https://dsn.dk/nyheder-og-arrangementer/62-nye-opslagsord-i-nye-ord-i-dansk-1955-til-i-dag/)
På et facebook opslag var der op til flere boomers der brokkede sig noget så gevaldigt, og mente det var ganske frygteligt. Tænk sig, at have et så godt og trygt liv, at det er sådan noget der får en op i det røde felt.
Man kunne argumentere for at både “de” og “hen” længe har været i ordbogen.
Jeg er fan
Brugte specifikt „Hen“ på universitetet da forskningen viser at vi er mindre biased (positivt eller negativt) overfor interessepersoner, når vi ikke kender kønnet på dem.
Rart at vide det nu er „lovligt“ eller hvad man siger 😛
Jeg siger konsekvent „den/det“ til folk der ikke ønsker at bruge han/hun.
Det er kun Magrethe der burde tiltales de og kun fordi det er tradition. Alt andet er fjollet.
Åh nej, nu skal vi så – igen – til at høre en masse på Inger og ham der tågehornet, der blev sparket ud af Nye Borgerlige og startede sit eget parti.
Fint
Jeg bliver så træt af den debat om hvilke ord er er i ordbogen. Dansk Sprognævn er ikke normativ. Det er ikke deres opgave at tage stilling til hvilke ord der skal i ordbogen, de skal kun registrere hvilke nye ord og brugsmønstre der dukker op i sproget.
Det er os almindelige danskere, der gennem vores brug af sproget bestemmer om et ord skal med eller ej. Hvis ingen, eller meget få, bruger et ord, kommer det ikke med.
Sagt på en anden måde, ordbøger er som et spejl. Du kan være glad eller ked af det du ser i spejlet, men det ændrer ikke på personen foran spejlet.
Eneste jeg har imod hen er jeg har svært ved at høre forskel.
Et eksempel kunne være at sige „hankøn, hunkøn, henkøn“.
Stor fan af ‘hen’ el lign, for det passer direkte ind i sproget. Tager jeg hjem til min 90 årige oldemor og siger ‘hen’ kan betydningen let forklares, hun vil sige “skulle det nu være smart” og så er vi videre. De, Dem og Deres er bare forvirrende. Nu vil olde sidde og sige “er der mere end en, er de kongelige, hvorfor siger du De, når der kun er en, hvor meget kage skal jeg så lave?”
Eller sagt på en anden måde, jeg ville bruge Hen, jeg kommer ikke til at bruge De, Dem og Deres i dagligdags tale. Path of least resistance