Amateurarchäologe fand auf seiner ersten Reise mit dem Metalldetektor selten Goldmünzen auf Bornholm

De danske amatørarkæologer slår til igen og atter engang er Bornholm bare øen der bliver ved med at give. Bornholm har en super fed arkæologi og et slaraffenland for amatørarkæologer og detektorfolk.

> De to mønter bliver sendt videre til Nationalmuseet, hvor det skal vurderes, om der er tale om danefæ […]

Uden at kende sagens detaljer og uden at sidde med danefævurdering hos Nationalmuseet så kan jeg så godt som garantere at to solidi er danefæ. I særdeleshed den præget under Nepos. Alene det at mønterne er af guld bør automatisk gøre dem til danefæ. Og i øvrigt at det er før-reformatoriske mønter.

Og igen bliver jeg nødt til at understrege det fantastiske arbejde vores amatørarkæologer og detektorfolk udfører. De traver kilometer efter kilometer time efter time mark efter mark tynde og gør fund vi, som arkæologer, meget sjældent har mulighed for. Det er ikke fordi vi ikke er gode til vores arbejde – det er vi faktisk – men detektorfolkene har adgang til marker vi ikke kan undersøge.

Hvorfor kan vi ikke det? For det første er der stort set ingen “rigtige” videnskabeligt funderede udgravninger i Danmark. Uden substantielle fondsmidler har vi ikke råd til at udføre udgravninger de steder hvor vi *rigtig* gerne vil grave. Vi udfører praktisk talt kun det vi kalder kapitel 8-opgaver, dvs. nødudgravninger forud for forskellige slags anlægsarbejder. Det betyder i praksis at det er byggeaktiviteten som dikterer hvor vi må og kan grave og det er yderst sjældent på områder hvor vi *rigtig* gerne vil se på arkæologien.

Derfor er det en stor hjælp og en gave når detektorfolkene gør fund som det her. Men danefæ-lovgivningen har også en stor del af æren. Men den største ære skal naturligvis stadig gives til de passionerede mennesker der bruger store dele af deres fritid på at hjælpe med at afdække og bevare de her brudstykker af vores fælles kulturarv.