Die SU kommt nur in zwei Studienstädten zu kurzen Zeilen und zeigt neue Zahlen

Jeg ved godt at /u/KIeflicker [har]( https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1mafufi/su_r%C3%A6kker_sj%C3%A6ldent_til_bolig_i_studiebyerne/) delt den analyse som Finans Danmark har lavet, men tråden der kom, desværre, til at handle primært om Finans Danmarks fokus på ejerboliger til studerende. Og selvom jeg tror de fleste herinde kan blive enige om, at der bør gøres noget ved uligheden på boligmarkedet, er det ikke den væsentligste *brot-und-butter*-diskussion man bør tage fra Finans Danmarks undersøgelse.

Som TV2 beskriver i deres artikel, og her citerer jeg direkte:

> I 2025 modtager en gennemsnitlig studerende 7086 kroner i uddannelsesstøtte om måneden før skat. Det bliver til cirka 6042 kroner efter skat, hvis hele frikortet benyttes til SU’en.

> Ser man på boligudgifterne i de fem store studiebyer i Danmark – København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg – er det ifølge Finans Danmark *kun i Aalborg og Odense, at det beløb kan dække boligudgifterne.* Det er vel at mærke, hvis man bor til leje.

> I de tre andre byer overstiger den gennemsnitlige leje SU’en efter skat med mellem 650 og 1950 kroner, fremgår det af analysen.

At studerende i de to største universitetsbyer (jeg er jyde, så jeg tæller København og Frederiksberg som én by,) ikke kan få det til at løbe rundt på SU’en, er dårligt en overraskelse for nogen. Men at studerendes boligudgifter ikke engang dækkes af SU’en, det er dét, der bør få nogle alarmklokker til at ringe hos de fleste. Som Peter Jayaswal siger:

> Det kan være svært at finde noget tæt på studiet, som er til at betale. I nogle studiebyer kan den gennemsnitlige husleje for en mindre privat lejebolig være lavere end SU’en, men ofte rækker SU’en ikke til de samlede boligudgifter

Når man skal finde arbejde ved siden af studiet til at dække de resterende boligudgifter, *plus* mad og drikke, *plus* evt. fritidsinteresser, *plus* socialt liv, *plus* foreningsmedlemskaber, *plus* studiebøger, osv. osv. Så begynder den tid der skal tages væk fra de studerendes *fuldtids*studier for at sælge arbejdskraft, pludselig at være ret markant. Og det går altså ud over den studerendes evne til at studere, det siger sig selv.

At Christoffer Rosenkvist fra Danske Studerendes Fællesråd siger, at „der er mange studerende, som gerne vil have et arbejde ved siden af studiet, for det kan godt give relevant erfaring,“ og at Liberal Alliances Carl Andersen siger, at „det er kun rimeligt, at studerende supplerer med et studiejob, eller bruger de attraktive SU-lån,“ emmer dog begge af en fundamental misforståelse. Der er ikke nok af den slags arbejde der meningsfuldt kan kaldes ’studiejob,‘ i universitetsbyerne. Langt det meste arbejde for studerende, er *ikke* studiejob i anden betydning, end at det er et arbejde de har ved siden af studiet. Men det arbejde er sjældent studierelevant, det giver ikke „god relevant erfaring.“ Tvært imod, hvad relevans har det for en historiestuderende at hun er tjener på en af Madklubbens restauranter? Hvad relevans har det for den matematikstuderende at hun er ansat i et call-center?

Læg dertil de afledte konsekvenser af studerendes afhængighed af arbejde: hvordan eksempelvis HORESTA-virksomheder i de største danske byer effektivt har brugt studerendes arbejdskraft til at bekæmpe organiseringen af tjenere og bartendere, hvordan studerendes arbejdskraft bliver brugt til at holde vilkårene i servicesektoren nede. Det er hverken fair overfor de studerende, men det er bestemt heller ikke fair overfor de faglærte og ufaglærte arbejdere i servicesektoren, der bliver truet af deres arbejdsgiveres brug af offentligt understøttet arbejdskraft. Forholdene i servicesektoren er dårlige nok til at begynde med.

Der er mange andre problemer med SU’en, men sandheden er, at SU’en ikke længere opfylder dens oprindelige formål: „at begrænse nødvendigheden af erhvervsarbejde under uddannelsen til et sådant omfang, at det ikke virker hæmmende på studieaktiviteten i uddannelsesperioden.“