Ich habe oft gehört, dass sich Leute beschweren "Bullshit -Jobs" – dh. Jobs, bei denen Sie bezahlt werden und voraussichtlich sich treffen, aber in dem Sinne, dass das Unternehmen so produktiv sein könnte (was auch immer das Unternehmen produziert), ohne dort zu sein, ohne dort zu sein, ohne dort zu sein.
Ich bin heute über einen Thread gefallen R/Sozialismus Naht Analysen aus marxistischer Sicht, weshalb diese Jobs gefunden werden.
Und hier ist Ein Artikel auf Dänisch Über das Buch Bullshit -Jobs von David Graeber, wie der Begriff gezeigt.
Ich hatte noch nicht einmal einen Job, der so funktioniert hat "Bullshit" In meinen Augen. Ich bin also daran interessiert, die Erfahrungen anderer Dänen zu erfahren: Inwieweit ist Bullshit -Jobs in Dänemark ein Ding? Wie weit verbreitet ist das? Und wofür ist es Ihrer Meinung nach?
I hvilken udstrækning er "bullshit jobs" en ting i Danmark?
byu/SpectrumDT inDenmark
Von SpectrumDT
24 Kommentare
Alle mellemledere i IT passer ned i den kasse.
Jeg læste bogen Pseudoarbejde af Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark, da den kom ud, og kunne absolut spotte dele af mit arbejdsliv i beskrivelserne.
Det er simpelthen ikke alle jobs, der er nødvendige – og der er dele af næsten alle jobs, der kan klassificeres som pseudoarbejde. For mig er det meget dokumentation. Dokumentation ingen nogensinde læser, men som lovgivning dikterer, at jeg skal lave. Det er røvirriterende, skaber ingen værdi og føles ikke særlig produktivt. Sådan noget tror jeg mange jobs rummer, også de, der ellers er ret håndgribelige.
Jeg må også indrømme at jeg kunne skære en del mellemleder fra. Arbejder i medie branchen.
Jobs er der vel få at holde alle beskæftiget? Vi har jo fået maskiner til meget?
Indfør borgerløn ! Lets go!
Mener du pseudoarbejde?
https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A54090528
Jeg har i vid udstrækning oplevet
„the Peter principle“ og hvordan at ellers meningsfyldte jobs bliver fuldstændigt meningsløse fordi alle led er inkompetente. Jeg har set hvordan at folk kommer ind i en organisation og går ned med stress fordi der er ikke nogen „rigtige“ mennesker at arbejde sammen med. Det handler kun om at møder skal avle flere møder.
vanvittig stor udstrækning
Amerikanske virksomheder har ikke en lige så flad virksomhedsstruktur som danske og der er større magtdistance imellem almene arbejdere og ledelsen, da „Corporate America“ i høj grad har rødder i opkvalificeringen af amerikanske arbejdere i militæret under 2. verdenskrig, hvilket betyder at ens indflydelse og anerkendte kompetencer, indenfor virksomheden, er begrænset til ens titel. Lidt ligesom i militæret. Dette kan naturligvis have en effekt på hvilke opgaver man har på sit arbejde og om man synes at ens job rent faktisk har nogen værdi
En mindre andel af arbejdere i Danmark arbejder for gigamilliardkonglomerater end i USA, men arbejder i stedet hos staten eller i små og mellemstore virksomheder, hvor at der høres mere på hvad de har at sige om dagsordenen. Hvis at ens idéer om forbedringer faktisk bliver hørt og ikke bare ignoreret på grund af at man ikke har en eller anden tilfældig titel og at ens arbejde ikke virker fuldstændigt afkoblet fra virksomhedens resultater, så har man ikke den samme følelse af at ens job er „bullshit“
Der findes mange jobs som grundlæggende ikke skaber en kvantitativ værdi. Men der er på den anden side en lang række virksomheder som oplever en værdiskabelse for dem.
Det er der en lang række årsager til det kan være de har brændt nallerne tidligere og derfor skabt denne rapport stuktur ekstra kontrol punkt eller dokument.
En hver af sådanne handlinger kræver en organisation omkring sig og derved opstår roller som objektivt set i forhold til virksomhedens branche lovgivning og profit skabelse ikke skaber værdi. Derfor kan der jo godt sidde en ledelse som mener at netop denne handling, er det der gør dem i stand til at træffe de rigtigt beslutninger, og derved er jobbet jo værdiskabende.
Sådan helt for egen regning og med 30 års erfaring på arbejdsmarkedet, kan jeg se at min arbejdsplads har overflødige jobs.
Vi er så dårlige til at definere projekter mht. tidplan, budget og alt muligt andet at mange projekter kolliderer med hinanden fordi de skal bruge de samme personer eller implementeres samtidigt.
Derfor er der ansat et antal personer som skal koordinere på tværs af afdelinger og systemer, men deres opgave er nærmest umulig fordi projekterne fra starten af var defineret dårligt, så de stillinger gør ingen reel forskel.
Coop er sandet til med ligegyldige stillinger. På min tidligere arbejdsplads ( lager i Brøndby ) tullede der hver nat 3 afdelingschefer rundt med en såkaldt ekspeditionschef.
En afdelingsleder kunne sagtens have passet „butikken“.
De havde intet at lave. Det er penge ud af vinduet.
I høj grad.
Problemet med bureaukrati, er at der er ingen, der afvikler deres egen stilling.
Så selv hvis du har oprettet en afdeling eller et team som var nødvendigt til noget på et tidspunkt, så vil det på et tidspunkt blive unødvendigt, men det vil fastholde sin egen eksistens fordi ingen vil blive fyret.
Det er dét der er det primære problem med demokrati.
I det gamle Rom blev det løst af at en kejser tog magten en gang i mellem, og skar al bureaukrati ned. Demokratiet ville så på et tidspunkt vende tilbage, og opbygge bureaukrati igen.
Der er mærkeligt nok aldrig fundet en løsning på det her, da det eneste det ville kræve var en anti-bureaukrati afdeling (men du kan allerede se problemet her på sigt).
Så ja, Pseudo-arbejde er et tilbagevendende problem der består i menneskers hang til komfort over sandhed og brugbarhed. Der findes mennesker der ville fyre dem selv, men de er sjældne.
Det er lige så almindeligt her som alle andre steder. Måske har vi lidt fladere hierarki så vi har lidt færre mellemledere men det er også det.
Vi har masser af jobs som handler om at snakke om at arbejde i stedet for rent faktisk at lave produktivt arbejde.
Vi har en del højtlønnede bullshit jobs i Danmark. En masse møder om at holde møder, og selv-opfundet stillinger.
Det er pseudoarbejde, som i min optik er et uheldigt biprodukt af centralisering, og ledelseskrav. Eksempelvis, jo større en virksomhed er (eller kommune, eller region, eller styrelse).
Dog sker det også at folk bliver ansat lidt for hurtigt, på baggrund af en idé om et behov, eller som resultat af virksomhedskulturelle uhensigtsmæssigheder.
Effektiv organisering er super svært fordi bolden konstant flytter sig, udskiftning af holdet sker løbende, og man derfor sjældent opnår den dynamiske, effektive holdånd.
Jeg synes sådan set det kan være fint at folk er beskæftiget, og jeg vil hellere møde dem på pseudoarbejde end i arbejdsløshedskøen—men jeg kunne godt undvære vores evindelige konsensussøgen med individer som ikke behøver at blive inddraget.
Og mit ønskescenarie er helt klart at vi alle kunne komme tættere på at opnå vores fulde potentiale, gennem bedre, mere fokuseret samarbejde.
Agile facilitator, product owner, scrum master.
Min stilling kunne undværes ja, men det er ikke det samme som at den ikke skaber værdi. Hjulene kører uden mig, men profit maksimeres og udgifter minimeres med min funktion for
Jeg arbejder på et museum, og her har vi en person ansat 25 timer om ugen som „dekoratør“ i butikken. Hun køber ikke varer ind eller noget og står aldrig i kassen. Hun fylder heller ikke op – hun har kun ansvaret for at designe hvordan varerne skal placeres på en indbydende måde i den lille museumsbutik (som er maks 100 m2). Der bliver kun lavet om på opstillingen i butikken maks 2 gange om året, så jeg begriber simpelthen ikke hvad hun får de 20 timer om ugen til at gå med.
Derudover har vi en kommunikationsafdeling med fem fuldtidsansatte der fremstår som én stor joke. De har ansvaret for at lave skilte så publikum kan finde toilettet, finde vej i haven, stille sig i den rigtig kø osv. og de har ansvaret for at opdatere åbningstider på nettet når det skifter med sæson. Disse simple ting fungerer ALDRIG, før nogen af de daglige ansatte har pointeret det mindst 10 gange og klaget til chefen om at åbningstiderne ikke passer….
Jeg syntes i samtalen også der er en relevans i at snakke om hvad og hvordan vi betragter effektivitet på arbejde.
Vi måler effektivitet næsten udelukkende som en tidsenhed.
Problemet er at hvis man kan nå sine funktioner på mindre tid bliver man ikke set som effektiv, men ofte som sløset; Hvortil jeg oplevet mange laver de små tidsudskydende handlinger Graber også taler om i hans arbejde.
Jeg får overtidsbetaling for at være på arbejde længere, ikke for at nå mere.
*Jeg sætter det lidt firkantet op for samtalens skyld. Jeg ved der er mange facetter og andre afbetalingsmetoder på arnejdsmarked*
Selvom jeg ikke selv har haft det, så tror jeg det er en naturlig ting der kan forekomme overalt, af mange forskellige grunde. Jeg tror også at folk nogen gange kan tro at de har et bullshit job/opgaver uden at det nødvendigvis er sandt.
Jeg har dog kendt folk som fik „bullshit“ job, der blev ansat på en tidsbegrænset kontrakt til at komme og hjælpe med noget, men da personen mødte op på arbejdspladsen var der ikke nogen som vidste hvad hun skulle gøre, og der var ikke nogen der var villige til at dele deres arbejdsopgaver med hende, så hun sad første par måneder og lavede nærmest intet. Hun fik så selv fundet et projekt og spurgte om lov til at gi‘ sig i kast med det og fik lov til det, så hun endte med at være lidt produktiv.
Men var idéen til at starte med, at ansætte en person til at lave ingenting? Det tvivler jeg på, der var nok en idé bag det, men måske var dem der havde idéen da de startede processen der ikke længere da hun mødte op, og så var der noget manglende kommunikation der gik i glemmebogen, og vupti, så har du et bullshit job.
Bullshit jobs er hvis du ikke kan forklare dit arbejde så en 7årig forstår det.
De fleste jobs i diverse styrelser
Ahh…, troede lige du mente den kapitalistiske version af bullshit jobs. Hvor man knokler røven ud af bukserne til en horribel løn. De findes og trives i kongeriget.
Jeg hørte TV-vært Jacob Riising i en podcast:
„de sidste år i DR var jeg lidt ved at blive en karrikatur på dem jeg grinte af da jeg startede i DR og var ung og sprudlende. Jeg var hos en coach og blev spurgt hvad laver du, og jeg grinte og sagde så lidt som muligt så håber jeg bare det ikke bliver opdaget, hvor han sagde hvad er det dog for en holdning at have til sit arbejde.
Jeg tror egentligt der er mange mennesker der sidder i den situation, jeg går på arbejde, også håber jeg ikke det bliver opdaget, bare de betaler min løn så er det fint“
Riisings fordom var at DR var dovne
Mange som er ansat i styrelser.