Siehe die Bilder: Spektakuläre Objekte, die während der Ausgrabung gefunden wurden – in den Gräbern wurde eine Reihe spektakulärer Objekte gefunden, die Verbindungen zur dänischen königlichen Kraft anzeigen können.

[DR har også en artikel](https://www.dr.dk/nyheder/indland/spektakulaert-fund-af-vikingegrave-nord-aarhus-traekker-traade-til-kongemagten) om det hvor der er nogle videoklips med.

Personligt er jeg kæmpe fan af personen der lige graver med en skovl 0:35 inde i videoen!

Man ved bare der har stået en og sagt „Ved du hvad der kunne være fedt? Hvis vi lige får på video, at du graver med en skovl!“, og jeg kan bare forestille mig personen svare „Det er altså ikke sådan…“, men bliver hurtigt afbrudt „Det er lige meget, det kommer til at se godt ud!“.

På en lidt anden note, hvor stor er sandsynligheden for, at der ligger noget og gemmer sig under den motor(?)vej der er lige ved siden af?

Det er et vildt spændende fund man har gjort udenfor Århus.

Én ting er, at der er tale om gravlæggelser. Det er altid interessant fordi vi virkelig kan komme tæt på de mennesker som levede i den sene jernalder og vikingetid. Vi kan jo bogstaveligt talt røre ved deres efterladenskaber men netop når vi har med gravlæggelser at gøre, kan vi få et fuldstændigt fantastisk indblik i hvem disse mennesker var, hvad de spiste, hvilke sygdomme de led af, hvor de kom fra i verden eller om de er blevet gravlagt i nærheden af efterkommere eller forfædre.

At der tilmed er tale om en gravplads bestående af mennesker fra forskellige lag i samfundet er endnu mere interessant og en anelse usædvanligt vil jeg mene. Ofte når vi har med begravelser fra vikingetiden at gøre, så er det typisk personer fra de, tilsyneladende, højere lag i samfundet. De fund kan naturligvis sige os noget om „eliten“ hvis man må bruge det ord – men det er ikke særligt tit at vi har skeletter der fortæller os noget konkret om de „almindelige“ mennesker.

Dertil kommer, at gravene jo tilsyneladende indeholder genstande fra store dele af verden. De kan muligvis fortælle os noget om hvordan menneskerne i dette område har været forbundet til andre områder end det nuværende danske eller give os bedre indblik i hvordan handlen på tværs af (Nord)Europa har været skruet sammen.

—

Edit:

Og så vil jeg gerne lige hæfte mig en smule ved denne udtalelse:

> Det kan godt være, at vi ikke får navnene på de mennesker, der blev begravet i vikingetiden ved Lisbjerg, men igennem de gravgaver, de fik med sig, kan vi faktisk alligevel komme lidt tættere på hvem og hvad de var, siger Kasper H. Andersen.

Det som Kasper siger er en sandhed med modifikationer og efterhånden ved at være baseret på relativt gammeldags antagelser om gravgaver og de personer gravgaverne skulle repræsentere.

På gammeldags arkæologisk siger man, at gravgaver reflekterer den person der er begravet. Både i forhold til personens sociale status men også køn – og her snakker vi om biologisk køn. Et karikeret eksempel kan være to grave med to skeletter:

Det første skelet er blevet begravet med tenvægte, smykker, en saks og måske er der lidt tekstilrester tilbage som kunne indikere at personen er blevet gravlagt med en form for kjole på.

Det andet skelet er begravet med en stor økse, en lansespids og der er også en skjoldbule bevaret.

Indtil for ganske nyligt ville man automatisk antage at den første grav tilhørte en biologisk kvinde mens den anden tilhørte en biologisk mand. Fordi antagelsen er, at personer som i vikingetiden (eller andre perioder for den sags skyld) bar kjoler og arbejdede med tekstilhåndværk måtte være kvinder, mens personer med våben i graven måtte være mænd.

Vi har dog, gennem de senere år, fordi vi har fået adgang til billigere og bedre teknikker til at analysere DNA og proteiner fra forhistoriske mennesker, fået muligheden for, at tegne et mere nuanceret billede af forholdet mellem den begravede og deres gravgaver.

Jeg tror de fleste der har fulgt lidt med er klar over, at man i Sverige har kønsbestemt et sæt knogler fra Birka fra en „kriger“-grav. DNA-analyserne viser, at knoglerne tilhørte en biologisk kvinde. Samtidig er man begyndt at kønsbestemme andre skeletter biomolekylært rundt om i verden og der tegner sig også et billede af, at man ikke altid kan stole på, at det køn som gravgaverne måtte antyde stemmer overens med det biologiske køn. Altså, må vi forvente, at vi kan finde, og her beklager jeg mit sløje ordvalg: „transpersoner“ i forhistoriske grave. Og de er nok mere udbredte end vi umiddelbart går og tror.

Derudover, så har vi en tendens til automatisk at antage, at de gaver der ligger i graven repræsenterer den afdøde og den afdødes status, erhverv eller ejendele. Det ved vi fra forskellige tidspunker i historien og fra etnografien, at vi heller ikke kan antage.

De gravgaver den døde er blevet begravet med kan lige så godt være et udtryk for, hvor meget de efterladte har været villige til at „spendere“ på den døde. Eller omvendt, hvor lidt de har været villige til at „spendere“.