Warum sollte ich meinen Drang übertreiben, Kleid zu tragen, um eine geschlechtsspezifische Behandlung zu erhalten?
https://www.information.dk/debat/2025/06/hvorfor-overdrive-trang-gaa-kjole-faa-koensbekraeftende-behandling
Von KIeflicker
Warum sollte ich meinen Drang übertreiben, Kleid zu tragen, um eine geschlechtsspezifische Behandlung zu erhalten?
https://www.information.dk/debat/2025/06/hvorfor-overdrive-trang-gaa-kjole-faa-koensbekraeftende-behandling
Von KIeflicker
8 Kommentare
Det var jeg ikke klar over var nødvendigt, men det er da også lidt underligt. Jeg kender mange kvinder der går i bukser og stort set ikke ejer en kjole, så det kan vel næppe være et afgørende kriterie for hvilket køn man er.
>For eksempel lægger CKI vægt på, at man fra barndommen har udvist træk, der er typiske for det modsatte køn. Det kunne være, at man som transkvinde foretrak dukker frem for actionmænd eller, at man foretrak de mere feminine familielege frem for maskuline lege som fodbold.
>Udseende spiller også en rolle. Ved første behandlingssamtale noteres patientens fremtoning. Har man langt eller kort hår? Hvilket tøj har man på? Ud fra mit eget forløb og det, jeg kan [læse](https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/k%25C3%25B8nsskifte) i [medierne](https://www.femina.dk/agenda/koen-identitet/spoergsmaalet-bliver-stillet-er-du-trans-nok-til-faa-den-her-operation) og hører fra andre, der har været igennem det, er det min klare vurdering, at man som påstået transkvinde risikerer, at det skader ens muligheder for behandling, hvis man eksempelvis møder op i jeans eller med kort hår. Ironisk nok så jeg aldrig min behandler – som er ciskønnet kvinde – i hverken kjole eller nederdel. Hun havde altid jeans på.
>Selv overdrev jeg min lyst til at lege med dukker som barn og sørgede altid for at være feminint klædt til konsultationerne. Som Gry Dalgas formulerer det i sin bog [*At performe transkønnet vrede*](https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2022/11/gry-stokkendahl-dalgas-stemme-kan-vaere-skoent-poetisk-haard-aktivistisk-paa-gang), føles et udredningsforløb hos CKI som at spille sænke slagskibe mod et offentligt system. Hvis du siger de forkerte ting, eller hvis du udtrykker din kvindelighed på en forkert måde, risikerer du at blive nægtet behandling.
>Og det er desværre virkeligheden for rigtig mange transpersoner, jeg kender. Især dem med nonbinære kønsidentiteter. Vi bliver ofte nægtet behandling eller får vores behandlingsforløb unødigt forlænget, fordi vi ikke lever op til CKI’s definition af, hvad en ’rigtig’ transperson er.
Det lyder som om at CKI skal komme ind i det 21. århundrede.. Jeg er helt med på at CKI skal vurdere hvorvidt en person er transkønnet for at sikre, at der ikke er nogen der fortryder (hvilket meget meget få gør), men spørgsmål om hvorvidt man legede med dukker eller actionfigurer og om man har langt eller kort hår, går i kjole eller med tylskørte tvivler jeg stærkt på har noget evidens bag sig til at kunne bruges til at vurdere hvorvidt en person er transkønnet.
Der er så meget i verdenen jeg ikke forstår eller kan relatere til. Men jeg synes artiklen er meget velskrevet og forfatterens pointer ganske klare. Jeg håber kun det bedste for alle dem som ikke passer ind i kasserne.
så snart noget skal overdrives osv.. så er det jo ikke ægte.
>Jeg havde fået mine 40 minutter til at bevise, at jeg var en kvinde, og jeg havde spildt dem.
Ja, det er med at udnytte tiden, hvis man gerne vil bevise, at man er kvinde.
Desværre en historie jeg har hørt mange gange før.
Kender efterhånden en del som har delt ubehagelige og dårlige erfaringer med CKI
Jeg er nonbinær, det har jeg vidst i over 10 år, men medmindre der kommer store ændringer i hvordan transpersoner og nonbinære bliver behandlet har jeg ingen interesse i prøve at komme igennem CKI’s system. Jeg har i forvejen ikke et godt psykisk helbred, og selvom det kønslige ubehag jeg lever med skader mig er det en opvejning over hvad jeg vil udsætte mig selv for – det højst sandsynligt ende med bare at gøre det værre for mig selv ved at få ciskønnede med forældede meninger til sige at jeg ikke er „rigtig trans“ og en afvisning.
Jeg ved også at jeg er langt fra den eneste der ikke engang prøver at opsøge behandling fordi systemet er som det er.
Tror også at det stadig er sådan at den slags behandling jeg er interesseret i slet ikke er en mulighed (top kirurgi og lav-dosis testosteron). Selvom det er i mange andre lande.
Hvis der ikke sker noget i det danske sundhedsvæsen, så håber jeg i det mindste at jeg får modet til at finde ud af evt privat kirurgi i fx Tyskland. Og modet til at komme ud overfor mine nærmeste, for det er jeg ikke, af en blanding af grunde, men den manglende mulighed for behandling er absolut en af dem.
Gad vide hvordan det måtte være at bo i et land der ikke spildte skattekroner