
„Groteske Situation“: Der Minister hat die P-F-F-F-F-Fines sofort gehasst
https://politiken.dk/danmark/art10396191/Minister-vil-have-forhadte-p-b%C3%B8der-stoppet-omg%C3%A5ende#:~:text=sendt%20med%20posten.-,%C2%BBGrotesk%20situation%C2%AB%3A%20Minister%20vil%20have,forhadte%20p-b%C3%B8der%20stoppet%20omg%C3%A5ende&text=Parkeringsselskaberne%20skal%20stoppe%20med%20at,ikke%20til%20fordel%20for%20selskaberne
Von GilSombrero
9 Kommentare
Fik sådan en for ikke så længe siden. Håber der bliver slået ned på det hurtigst muligt.
Når man kører ind ved sundhedshuset i Lautrup parken så starter parkeringen, men man kører ind på en anden plads og derfor stopper den igen. Hvorefter den starter. Når man kører ud så stopper den jo så, en ny stater og derefter stopper den.
Det virkede fint, men overser man en tekst eller sker der en fejl så koster det mig 700 bobs.
Hvordan fuck skal nogen følge med i deres app helvede
Den er bag betalingsmur, så kan ikke se artiklen, men hvad er det problemet er? At man ikke bliver gjort opmærksom på med det samme man kommer retur til ens bil at man har fået en bøde eller?
Det har vel alle dage været ens eget ansvar at sørge for man holder korrekt og har betalt korrekt. At parkeringsselskaber så er nogle gribbe er noget andet. Jeg undgår i hvert fald aktivt betalingsparkering så vidt muligt, så jeg kører fx til Rosengårdscenteret i stedet for Odense centrum hvis muligt.
EDIT: Hvorfor helvede bliver man downvoted for at stille et opklarende spørgsmål? Jesus altså 😂
Jeg håber at den lovgivning han laver, bliver en begrænsning på antallet af parkeringspladser i byzoner… Men det gør det nok ikke.
Synes sgu det er fint at ham ministeren Thomas Danielsen tager noget handling. Fatter ikke at EasyPark-appen ikke bare kan gøre opmærksom på at der er sket en fejl med betalingen
Fandme på tidE! Kæft de har lænset mig $$$$$
Bare lige til dem, der ikke abonnerer på Pollen:
>»Grotesk situation«: Minister vil have forhadte p-bøder stoppet omgående Ministeren kalder fænomenet »usynlige bøder« og vil have parkeringsselskaberne til at stoppe omgående. Men selskaberne agter at fortsætte udskrivningen af forhadte p-bøder sendt med posten. Parkeringsselskaberne skal stoppe med at udskrive bøder og sende dem til opkrævning med posten. Og hvis ikke, så kommer der ny og strammere lovgivning, og den bliver ikke til fordel for selskaberne.
>Så kontant udtrykker transportminister Thomas Danielsen (V) sig nu i sagen om en række store parkeringsselskaber, som ifølge ministeren og Forbrugerombudsmanden udskriver parkeringsbøder i uoverensstemmelse med lovgivningen.
>På mange moderne parkeringspladser bliver bilens nummerplade skannet, når bilen kører ind, og hvis man ikke – eksempelvis med en app – har betalt for parkeringen inden for 48 timer, så sender parkeringsselskaberne en opkrævning med posten.
>Men en parkeringsbøde skal som det klare udgangspunkt lægges i forruden på bilen eller gives direkte til føreren. Ellers er den ugyldig.
>»Nu har jeg sagt det diplomatisk til branchen, men da man åbenbart bare fortsætter sin praksis, er jeg nødt til at sige det meget direkte: Det er en grotesk situation, at vi har parkeringsselskaber, som bliver ved med at opkræve parkeringsafgifter på et ulovligt grundlag«, siger Thomas Danielsen.
>Politiken har tidligere beskrevet, hvordan de største parkeringsselskaber herhjemme fastholder, at de gerne må sende bøder med posten til trods for, at ministeren og Forbrugerombudsmanden siger noget andet. De henviser til en undtagelse i den bekendtgørelse, som regulerer området. Undtagelsen siger, at bøden kan sendes til bilisten, hvis køretøjet er fjernet, før det har været muligt at anbringe dokumentet på det, og hvis det ikke har været muligt at overgive dokumentet til føreren.
>Usynlige bøder
Forbrugerombudsmanden har i en udtalelse slået fast, at undtagelsen ikke kan bruges, bare fordi man som parkeringsselskab har lavet en forretningsmodel, hvor det ikke kan lade sig gøre at lægge bøden i forruden.
>»Du kan kalde det gammeldags, eller hvad du vil, men jeg holder fast i, at det kun er fair, at man som bilist skal præsenteres for sin parkeringsafgift på stedet, så man kan forholde sig ordentligt til den i situationen. Og det kommer jeg ikke til at ændre holdning til. Den her slags usynlige bøder kan vi ikke leve med«, siger Thomas Danielsen.
>Parkeringsselskaberne står med et ret stort problem, hvis de skal lægge deres praksis helt om. De har jo implementeret systemet på store parkeringsanlæg, i parkeringskældre, storcentre og lufthavne. Er det fair, hvis de skal lave alt det om?
>»Jeg synes, det er helt fair, at de skal overholde dansk lovgivning. Hvis deres virksomhed fungerer på ulovligt grundlag, så må de lave om på det. Vi kan ikke acceptere, at man bare kører videre, når man utallige gange har fået at vide, at man skal stoppe«, siger Thomas Danielsen. Politiken har tidligere fortalt historien om den stædige bilist Peter Fogh Knudsen, som nægter at betale den bøde, han blev tilsendt med posten efter at have parkeret i storcentret Field’s på Amager. Selv efter han tabte sagen i Parkeringsklagenævnet, har han undladt at betale.
>I sådan en situation ville man forvente, at parkeringsselskabet tog sagen til domstolene, men det er ikke sket. Det er faktisk aldrig sket i denne type sager, og derfor er der ingen retspraksis endnu.
>Ministeren har også noteret sig, at »selskaberne tilsyneladende ikke har ret meget lyst til at prøve disse sager«.
>»Det vidner om, at man bare kører videre og lader alle dem, som bare giver op, betale. Jeg er vred over, at der er selskaber med så lav moral«, siger Thomas Danielsen.
>»Jeg mener simpelthen ikke, at man som bilist skal anerkende de her afgifter. Man skal ikke betale dem«, siger han.
>Parkeringsselskaber fortsætter
Men trods den meget ligefremme måde at udtrykke sig på skal ministeren ikke regne med, at parkeringsselskaberne retter ind. De mener fortsat at have retten på sin side.
>»Jeg kan kun tale for brancheforeningens medlemmer. Men ja, der vil sikkert være en række parkeringsselskaber, som kommer til at køre videre på samme måde, for vi er sikre på, at det foregår efter reglerne«, siger Jørgen Pedersen, som er leder af brancheforeningen DPPB’s sekretariat, som blandt andre har Apcoa og Q-Park som medlemmer.
>Hvis I er så sikre på, at I har ret, hvorfor tager I så ikke en sag ved domstolene om det?
>»Det kunne man godt gøre, men generelt er det her jo ikke et problem. Det er en forsvindende lille andel, der klager i de her sager«.
>Men det kan jo være, at der er meget få bilister, der kender reglerne, eller at mange er i tvivl om dem?
>»Det tvivler jeg på, for pressens kampagne har jo gået i retning af, at det her ikke skulle være i orden. Og det synes jeg, man skal passe på med at fortælle bilisterne«.
>Men det er jo faktisk lige præcis det, transportministeren gør nu. Han siger, at man ikke skal anerkende den slags
Edit: Formatering
Hvorfor har de ikke bare en bom ved udkørslen? Så ville føreren allerede der konfronteres med hvis bøden ikke er betalt.
Hvordan kan p bøder overhovedet være så dyrt i dk?
Det hele er en scam