„Det viser tal fra Fødevarestyrelsens kontrol, som Danwatch har fået aktindsigt i. Sidste år påviste 21 ud af 47 prøver af jordbær mellem tre og ni forskellige slags pesticidrester. Ni af prøverne med pesticidrester var danske jordbær, og resten var tyske, polske, hollandske, spanske, belgiske, kinesiske eller marokkanske.
Testresultaterne bekymrer to eksperter. For selvom de enkelte pesticidrester typisk ligger under de gældende grænseværdier i testene, er det efter deres opfattelse ikke tilstrækkeligt belyst, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det kan have at blive udsat for flere pesticider samtidig.
“Når du sætter flere forskellige stoffer med samme skadevirkning sammen, så øger man risikoen for sundhedsproblemer. Det er problematisk, fordi pesticiderne er skabt til at dræbe insekter, larver og svampe, og derfor er de hormonforstyrrende og kan påvirke nervesystemet”, siger Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Københavns Universitet.
Også professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, advarer mod konsekvenserne ved en såkaldt “cocktaileffekt”, hvor der er en blanding af forskellige stoffer i ét produkt.
Der er nogle uønskede stoffer til stede i vores fødevarer, som man ikke ved nok om, og det bekymrer mig. De her stoffer forurener ikke kun jordbærrene. De forurener jorden, og nogle af dem siver ned til grundvandet. Derfor får vi nogle udbredte og varige eksponeringer, og det er forbrugerne og deres efterkommere, der betaler prisen for, at man skal kunne høste jordbær hyppigere og nemmere”, siger han.
Selvom de fleste pesticider, der bliver fundet rester af, er godkendt i EU og ofte holder sig under grænseværdierne, køber begge forskere økologiske jordbær og råder andre til at gøre det samme for at være på den sikre side. Lisbeth E. Knudsen troede ikke, at det stod så slemt til. Især med de danske jordbær.
“Jeg troede faktisk kun, at der måske ville blive påvist et par stoffer. Jeg forstår ikke, hvorfor bønderne behøver at sprøjte løs med så mange forskellige pesticider. Der er en grund til, at de ikke-økologiske jordbær er store og strutter. Det ville være virkelig godt, hvis vi gik økologisk, eller producenterne nedbragte deres forbrug af pesticider markant”, siger hun.
Eller som Philippe Grandjean formulerer det:
“Hvis de økologiske bønder kan producere jordbær, der kan sælges, så burde det være muligt for andre at gøre det samme uden at bruge så mange pesticider”.
LegitimateClaim9660 on
Åh nej! Under grænseværdien! Lad os gå i gult!
rasm3000 on
>“Hvis de økologiske bønder kan producere jordbær, der kan sælges, så burde det være muligt for andre at gøre det samme uden at bruge så mange pesticider”
Vi dyrker selv økologiske jordbær, som vi sælger i en vejbod og en gårdbutik i nærheden. Jeg kan bare sige, at det er rigtig meget arbejde, for ikke særlig mange penge. Vi bor heldigvis et sted med rigtig mange turister, så betalingsvilligheden er høj. Havde den ikke været det, havde det ganske enkelt ikke givet økonomisk mening at dyrke jordbær. Folk er ikke villige til at betale 50-70kr. pr. bakke, hvilket nok er der prisen skal være, hvis en økologisk jordbærbonde skal have en nogenlunde timeløn.
datadaa on
Kære danskere
I gamle dage havde man noget der hed en køkkenhave. Den var både en hobby, en kilde til besparelser i hverdagen og en stolthed for enhver parcelist.
Det er stort set uddødt – nogle har lidt tomater i en krukke i drivhuset, men meget få er seriøse omkring det.
Det er nemmere at sidde i sofaen med sin telefon, og brokke sig over fødevarepriserne og hvad de sprøjtes med – end at smække et jordbærbed op i haven.
Men gid det dog blev moderne igen.
Leave A Reply
Du musst angemeldet sein, um einen Kommentar abzugeben.
4 Kommentare
„Det viser tal fra Fødevarestyrelsens kontrol, som Danwatch har fået aktindsigt i. Sidste år påviste 21 ud af 47 prøver af jordbær mellem tre og ni forskellige slags pesticidrester. Ni af prøverne med pesticidrester var danske jordbær, og resten var tyske, polske, hollandske, spanske, belgiske, kinesiske eller marokkanske.
Testresultaterne bekymrer to eksperter. For selvom de enkelte pesticidrester typisk ligger under de gældende grænseværdier i testene, er det efter deres opfattelse ikke tilstrækkeligt belyst, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det kan have at blive udsat for flere pesticider samtidig.
“Når du sætter flere forskellige stoffer med samme skadevirkning sammen, så øger man risikoen for sundhedsproblemer. Det er problematisk, fordi pesticiderne er skabt til at dræbe insekter, larver og svampe, og derfor er de hormonforstyrrende og kan påvirke nervesystemet”, siger Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Københavns Universitet.
Også professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, advarer mod konsekvenserne ved en såkaldt “cocktaileffekt”, hvor der er en blanding af forskellige stoffer i ét produkt.
Der er nogle uønskede stoffer til stede i vores fødevarer, som man ikke ved nok om, og det bekymrer mig. De her stoffer forurener ikke kun jordbærrene. De forurener jorden, og nogle af dem siver ned til grundvandet. Derfor får vi nogle udbredte og varige eksponeringer, og det er forbrugerne og deres efterkommere, der betaler prisen for, at man skal kunne høste jordbær hyppigere og nemmere”, siger han.
Selvom de fleste pesticider, der bliver fundet rester af, er godkendt i EU og ofte holder sig under grænseværdierne, køber begge forskere økologiske jordbær og råder andre til at gøre det samme for at være på den sikre side. Lisbeth E. Knudsen troede ikke, at det stod så slemt til. Især med de danske jordbær.
“Jeg troede faktisk kun, at der måske ville blive påvist et par stoffer. Jeg forstår ikke, hvorfor bønderne behøver at sprøjte løs med så mange forskellige pesticider. Der er en grund til, at de ikke-økologiske jordbær er store og strutter. Det ville være virkelig godt, hvis vi gik økologisk, eller producenterne nedbragte deres forbrug af pesticider markant”, siger hun.
Eller som Philippe Grandjean formulerer det:
“Hvis de økologiske bønder kan producere jordbær, der kan sælges, så burde det være muligt for andre at gøre det samme uden at bruge så mange pesticider”.
Åh nej! Under grænseværdien! Lad os gå i gult!
>“Hvis de økologiske bønder kan producere jordbær, der kan sælges, så burde det være muligt for andre at gøre det samme uden at bruge så mange pesticider”
Vi dyrker selv økologiske jordbær, som vi sælger i en vejbod og en gårdbutik i nærheden. Jeg kan bare sige, at det er rigtig meget arbejde, for ikke særlig mange penge. Vi bor heldigvis et sted med rigtig mange turister, så betalingsvilligheden er høj. Havde den ikke været det, havde det ganske enkelt ikke givet økonomisk mening at dyrke jordbær. Folk er ikke villige til at betale 50-70kr. pr. bakke, hvilket nok er der prisen skal være, hvis en økologisk jordbærbonde skal have en nogenlunde timeløn.
Kære danskere
I gamle dage havde man noget der hed en køkkenhave. Den var både en hobby, en kilde til besparelser i hverdagen og en stolthed for enhver parcelist.
Det er stort set uddødt – nogle har lidt tomater i en krukke i drivhuset, men meget få er seriøse omkring det.
Det er nemmere at sidde i sofaen med sin telefon, og brokke sig over fødevarepriserne og hvad de sprøjtes med – end at smække et jordbærbed op i haven.
Men gid det dog blev moderne igen.