Jeder neunte Schüler verlässt die Grundschule, ohne Dänisch und Mathematik zu bestehen
https://www.ae.dk/analyse/2026-05-hver-niende-elev-gaar-ud-af-folkeskolen-uden-at-bestaa-baade-dansk-og-matematik-og-blandt-de-fattigste-er-det-langt-flere
Von AageBrodtgaard
28 Kommentare
Sindssygt, vi får en recession i møde
Det passer vel meget godt med de ca. 10% inklusions elever, som nu skal tæskes igennem en almindelig eksamen.
Jeg er lærer på en skole for elever med skolevægring, og de kunne sagtens bestå og få høje karakterer, hvis jeg måtte gøre noget andet end at max presse dem i 20 min. med en fremmede. Eller bede dem sidde i 4 timer og være helt stille og koncentrere sig.
>Flere piger end drenge går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik. Det står i kontrast til tidligere, hvor flere drenge end piger ikke bestod afgangsprøverne i begge fag. Det er særligt afgangsprøverne i matematik, som en større andel piger i folkeskolen ikke består.Flere piger end drenge går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik. Det står i kontrast til tidligere, hvor flere drenge end piger ikke bestod afgangsprøverne i begge fag. Det er særligt afgangsprøverne i matematik, som en større andel piger i folkeskolen ikke består.
Jeg synes den observation, passer dårligt med ideen om, at vi har lavet en skole som er nærmest drenge-fjendtlig. Jeg synes den passer fint med, at piger i forhold til skolen skulle være blevet hårdere ramt af pandemien/pandemihåndteringen end drenge blev.
>Blandt elever, der er vokset op i de ti procent fattigste familier (inden for elevens egen årgang), har 28 pct. ikke bestået både dansk og matematik i 9. klasse. Blandt elever i de ti procent rigeste familier er det kun 2,8 pct., der ikke har bestået de to prøvefag i 2025. Det er altså ti gange så mange elever, der ikke har bestået dansk og matematik blandt elever, der er vokset op i de fattigste familier, sammenlignet med de rigeste familier.
Det undrer mig til stadighed, at vi ikke som samfund er i stand til at sige at vi vil betale boksen for at uddannede pædagoger og lærere, tager til Lolland (og lign) for at arbejede, med henblik på at hjælpe børn af de fattigste bedre i gang med livet.
Syg konklusion. Vores folkeskole er så ringe, at børn kan gå der i 10 år uden at kunne bestå en simpel matematikprøve. Det er da pinligt. Måske 25 år med effektiviseringer ikke var den bedste ide for Danmark.
Tallene i analysen viser, at vi så stødt faldende procent af de der ikke består i årene fra 2012-2021 hvorefter tallene stiger markant og nu er tilbage til 2012 niveau.
Jeg studser over, at man i 2022 og 2023 efter lockdown ser massive stigninger i tallene, som ikke ligner den normale tendens.
Nogen der kender noget til områder der kan byde ind med hvorfor?
Det virker som om at argumentet med sociale forskelle ikke helt holder vand, hvis man tager i betragtning, at vi taler om en voldsom stigning på få år. Mekanismer som resultat af ulighed tager typisk mere end 2-3 år at slå igennem og slår ikke igennem så pludseligt.
Har man ikke samtidigt sænket kravene til at bestå?
Lærer her: jeg tror det handler om trivsel. Hvis en elev ikke kommer i skole pga. f. Eks angst eller lign. Så anbefaler vi dem at møde op og gå igen uden at sige eller gøre noget af to årsager.
1) Det kan være god øvelse bare at gå ind i et eksamenslokale og se/mærke det.
2) Du står bedre bagefter med en dumpet 9. Klasse end du gør hvis den ikke er gennemført.
Prøverne er forholdsvis kompliceret opbygget, dvs. hvis du godt kan læse, stave, regne er det ikke altid nok. I dansk skal du strukturere tiden og metakommunikere, analysere og fortolke. En elev med autisme kan måske godt læse, stave, regne og analysere, men dumper fordi de tror de skal diskutere med et debatindlæg og ikke analysere det.
Det er da et kæmpe nederlag for skole og forældre. En skole der ikke kan levere varen og forældre der ikke støtter op om læring og fælkesskab
Blot en observation:
Vil man ikke altid se sådan en distribution når man kikker på karakterer? Karaktersystemet er vel netop designet til, at den dårligste 1/7 får bundkarakter imens den bedste 1/7 får topkarakter?
Prøvens sværhedsgrad kan så gøre fordelingen skæv i den ene eller den anden retning, men det er der vel netop metoder til at korrigere for?
Mon ikke man glemmer at tage med i beregningerne at der er et antal af børn/unge som lider af ordblindhed og det samme for regning/matematik ?
Og hvis det er tilfældet, så har det ikke noget med at man skal presse de unge – man er nød til at finde andre veje at hjælpe dem.
Jeg fandt først ud af at jeg er totalt uforstående overfor mattematik på andet år af gymnasiet, og da jeg var i starten af 30erne fandt jeg ud af at grunden til at jeg ikke kan høre ord når jeg staver er at jeg er delvis ordblind.
Men det er så mange år siden at, dengang var man dum hvis man ikke kunne grammatik og hvis man ikke ikke kunne stave så var man endnu dummere.
Jeg tror at der skal mere til at motivere børn i dag, end at de får et regnehæfte og skal sidde i timevis og plusse og trække fra..
Børn har i dag brug for nye måder at lære på som skolerne ikke altid er klar på, har kompetencer eller har ressourcer til. Samtidig med at der er en kæmpe trivselskrise der kolliderer med dette.
Jeg skal lige gøre opmærksom på den katastrofale folkeskolereform der smadrede lærernes tillid og skolernes frihed.
Elendige forældre og elendig inklusion.
Få nu en specialklasse til de børn, der har adhd, autisme, Aspergers og what not
Jeg gik ud af folkeskolen(for lidt over 20 år siden) uden matematik eksamen. Måtte senere tage en optagelsesprøve i matematik, for at komme ind på gymnasiet.
Det er ikke en katastrofe.
Mens ordlyden teknisk set er korrekt – beskrivende at andelen af elever, som dumper mindst én af de to prøver er høj – så er det ikke god formidling, at lave en artikel, som er afhængig af, at læseren forstår den logiske operator inklusive-og.
De kan lige så godt begynde at omstille sig til en tid, hvor hver niende læser ikke bestod folkeskolens dansk- eller matematik afgangsprøve.
For 20 år siden kom jeg igennem folkeskolen med kun lige bestået matematik.
For 4-5 år siden kom jeg igennem HF for at videreuddanne mig, hvor jeg fik 12 i Matematik på B-niveau.
Den primært forskel? Jeg fucking hadede alt ved mit liv som 16 årig. Jeg tog en håndværkeruddannelse efter 9. Klasse som lå langt nok væk til at jeg kunne bruge tid væk fra familien, da jeg kunne bo på skolehjem.
Jeg havde ikke mental kapacitet til at bekymre mig for meget om matematik.
Har folkene bag den artikel overvejet hvor meget pres der ligger på de unge, I alle aspekter af deres liv, især på den alder, med hormonale ændringer og alt muligt?
Hvad angår matematik er jeg overhovedet ikke overrasket. Måden det fag bliver anskuet og omtalt på er fuldstændig til grin. Kan huske da jeg selv gik i folkeskole og undrede mig over hvorfor så mange ikke kunne lide eller finde ud af faget. Pludselig slog det mig, at selv lærere fra andre fag omtalte det som noget besværligt noget de næsten aldrig selv har brugt (hvilket altid har været og altid vil være ekstremt ignorant at påstå)
Forældre, klassekammerater, „vejledere“ osv omtaler allesammen matematik som svært og noget nær ubrugeligt. Så det er jo klart at de små svampe tager de her holdninger til sig og finder det umuligt.
Jeg fyller snart 40 år og har en mastergrad uten å kunne dansk eller særlig med matte. Ser ikke helt det store problemet.
Enten så kommer vi til at skulle acceptere at ikke alle kommer med, eller også skal vi sætte baren så lavt at vi taber den dygtigste andel til kedsomhed.
At sige at alle skal kunne er det samme som at sige at de bedste er ligegyldige.
Lidt anekdote; da jeg gik i folkeskolen var der en dreng i klassen som var… Langsom. (Han har siden fået diagnosen „mental retardering“)
I 6. Klasse da vi flyttede til overbygningen, der havde han næsten styr på hvad multiplikation betyder som koncept. Han kunne lige omsætte 3*4 til 4+4+4, men så heller ikke mere.
I den modsatte ende sad vi fire drenge og en pige som var velsignet med en matematiklærer der brød med foreskrifterne og lavede differentieret undervisning så vi var igang med 8. Klasses materialet. Havde vi fulgt standard materialet er jeg ikke i tvivl om at vi var blevet tabt fordi vi var blevet „urolige elementer“ af ren kedsomhed.
Hvis vi sænker niveauet til den laveste fællesnævner, så taber vi de fleste i toppen ved at de går til i kedsomhed. Det er allerede galt nok som det er nu.
Hvis vi taber de skarpeste til kedsomhed, så mister vi de dygtige børn der evner at blive ingeniører, læger, professorer osv.
Altså hvad sker der med en som ikke består dansk og matematik??? Er man tvunget til en slags 10. Klasse, et praktisk erhverv eller kan man godt komme i gym?
Er målet at have en prøve som stort set alle kan bestå eller hvad? Så fjerner man vel egentlig formålet med eksamen?
Jeg kan huske i 9 klasse var der 2 som ikke tog eksamerne seriøst. Fordi de alligevel skulle tage 10 klasse.
Tænker der er flere med denne holdning samt bare ikke er bygget til prøver.
Jeg er 75 år, jeg har gået i almindelige klasser fra 1. Til 3. Klasse. Der efter gik i læseklasse fra 4. Til 7. Klasse, og fra 8. Til 9. Klasse i almindelig. Da jeg jo ikke er godt dansk, fik jeg at vide, at jeg skulle tage en håndværker uddannelse, men jeg valgte i handelsskolen og blev indkøber i elektronik, med meget engelsk i skrift og tale. Man skal ikke altid lytte til andre, men selv vælge.
Problemet i uddanelsessystemet er for det forsøge inklusionsreformen af alle skolebørn skal være i samme folkeskole og kunne fungere på trods af diagnoser.
Den anden er at kravene til uddannelserne er steget kraftigt de seneste 10-15 år. Flere erhvervsuddannelser er lavet om til c niveau og nogen er sågar lavet om til påtvungen eux . Folkeskoleeleverne er også blevet sværere til afgangseksamen – det fik jeg bekræftet hos en FVU lærer. Så har vi de videregående uddannelselser som også har deres kvote 1 gennemsnit som også er taget på himmelflugt. Så alle de her stigende krav – plus at regeringen sparer på lærernes undervisningstid samtidig med at man er meget afhængig af hjælp alle mulige steder fra – for staten har svært ved at hjælpe alle eleverne. Ja så har man en angstmotor- for dem som står udenfor er udemærket godt klar over at de gør det… man kan ikke byde mennesker flere nederlag så skal man hives op igen af ens private omgangskreds og det er langt fra alle som har det privilegie.
Start med at lave et sundt læringsmiljø, hvor folk ikke føler det er jordens undergang, at begå fejl.
Det dræber kreativ og lysten til at være der.
Læste den samme artikel for 15 år siden.
Intelligens fordelingen er sådan at ca. 15% er klinisk retarderede. Den eneste måde vi kan løse det på er ved at lade alle bestå eller ting som ikke er acceptable i den moderne verden.
Knud Romers citat fra debatten på DR2 for en ti femten år siden: „vi har taget dannelsen væk fra uddannelsen og tilbage står der ‚ud‘ „
Jep, min ellers kloge datter bestod ikke, for hun gik slet ikke op til eksamen. Hun havde det så psykisk dårligt på det tidspunkt, at hun blev indlagt med mistanke om psykose. Det viste sig at være stressinduceret pga. mange års mistrivsel med autisme, ADHD og sidenhen OCD. Vi har et samfund, hvor flere og flere ikke passer ind, og bliver socialt ekskluderet, i et misforstået forsøg på at integrere dem i en fuldstændigt udsultet folkeskole.