Für mich klingt es unglaublich seltsam, sich mit seinen Freunden zu treffen, nur um Statusaktualisierungen durchzuführen. Wenn ich einen solchen Artikel lese, kann ich mir nicht vorstellen, ob die Welt heute tatsächlich so funktioniert oder ob wir uns wieder im Hamsterrad der gleichgültigen Medien befinden.
Wie siehst du Freunde? Weil ich meine Freunde fast nur mit Absicht sehe, wo wir gemeinsam etwas unternehmen und niemand den nötigen Druck hat, zu erzählen, wie die Dinge an allen Fronten zusammenhängen.
Jetzt bin ich auch ein Mann, das hat wahrscheinlich auch viel damit zu tun.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/caroline-var-traet-af-venskaberne-blev-til-kaffeaftaler-saadan-ses-hun-nu-med-sine-venner
Von Landsby
27 Kommentare
Pool og bajer er meget bedre.
Jeg ser aldrig venner til kaffeaftaler. Er det virkelig noget folk gør?
Er helt almindelig socialisering med bekendtskaber virkelig noget vi skal til at italesætte som en uværdig måde at bruge tid på?
Det er da både normalt og fint, at man mødes med sine venner til konkrete formål og til ukonkret snak henover kaffe. Alt behøver ikke være hæsblæsende oplevelser.
Med det sagt er mine aftaler med venner blandede, og afhænger lige så meget af, hvor meget tid der er i hverdagen. Et tjek-in er også en måde at fortælle andre på, at man stadig værdsætter og interesserer sig for dem, selvom der er meget andet at se til lige nu.
Det er lidt sådan det er blevet i min vennegruppe faktisk. Efter jeg læste artiklen gik det op for mig, hvorfor jeg var begyndt ikke at se frem til det længere. Vi har ikke så meget til fælles mere. Det tager uger, måneder om at aftale noget, og det skal altid være på en hverdag, de gider aldrig gøre tid i weekenden. Vi snakker om deres nye boliger, nye rejser, job opdateringer, partner problemer, planer om børn.
Gud, hvor er det blevet kedeligt.
Jeg tror det måske hænger meget sammen hvor man er i livet. Jeg har en masse børn og dermed en del forpligtigelser som lægger beslag på tid og økonomi, så de der “statusmøder” er jo en måde rent faktisk at få set sine venner og følge lidt med i hinandens liv. Hvis man altid skal afsætte en halv eller hel dag og 700-800 kroner til aktiviteter, så vil jeg bare ses færre gange mine venner.
Godt for Cecilie at det kan lade sig gøre for hende og det er da absolut også fedest, men jeg synes det bliver lidt sat sort og hvidt op.
Jeg bruger kun kaffeafaler til professionelle bekendte, altså folk man for det meste kender fordi ens virksomhed arbejder med deres, og man lige skal se om der er noget der skal gøres. Det kan nås på en halv time.
Til venner skal man som regel spise noget. Jeg finder på to-tre venner jeg vil mødes med, finder et sted og et tidspunkt, og så inviterer jeg tilfældige andre bekendte med, der enten er fri eller ikke er. Det ender med at man er 5 til 8, og så sidder man og snakker under måltidet. Måske også drinks bagefter.
Der er altid nogle der ikke i forvejen kender hinanden, jeg kender mange og prøver at blande folk såvidt muligt.
Ud over fysiske venner holder jeg også kontakt med alle mulige jeg kender via chat apps. Fx har jeg mine gamle venner fra gymnasiet, folk fra området, diverse kolleger, osv, som jeg skriver med når tanken strejfer mig. Jeg har faktisk en liste jeg bruger til Jul, hvor jeg lige tjekker hvem der skal hentes opdateringer fra.
Når jeg er ude at rejse kigger jeg lige, om der er en bekendt i området.
Gennem en årrække brugte jeg også FB til at holde netværket underrettet, men det døde langsomt. Folk bruger det ikke rigtigt, alt det gode er blevet oversvømmet med reklamer og gylle.
Som en fra provinsen (ved ikke om det har noget med noget at gøre, men det tror jeg), så har jeg aldrig haft en kaffeaftale. Vi tager hjem til hinanden, 1-2 gange på en måned, catcher up, ser en film, spiser lidt mad. Er i midt trediverne, og det bliver mindre og mindre, jo mere fokus vores liv og familie tager.
Kunne ikke forstille mig noget mere overfladisk end en aftale om at snakke, bare for at snakke, over en dyr croissant. Kan det blive mere opsat. Noget jeg elsker allermest, er bare at være tilstede med mine venner.
Jeg inviterer venner på tur med hunden eller spiser hjemmelavet mad med dem. Der er naturligvis lidt catch up snak, men mest synes jeg at samtalerne går ind i dybere emner om os mennesker.
Personligt er jeg altid igang med en eller anden udvikling i mig selv, så jeg bringer ofte en form for psykologi på banen. Derudover er mange af mine venner internationale, så kultur og samfund er ret store emner. Jeg kan varmt anbefale at vi danskere åbner vores liv op for flere internationale. De bliver så glade for at blive inviteret ind i vores liv og de har en masse at byde på.
Indimellem kunne det også gavne, at man overvejede om mennesker bare er forskellige og har forskellige behov. Jeg har mange „kaffeaftaler“ med veninder. Jovist, når vi har mulighed for det, kan vi tage ud på en lille oplevelse eller lave noget fælles. Men, kaffeaftalerne passer godt ind i min tilværelse; med børn der skal hentes og bringes, med et arbejdsliv, med gøremål og pligter osv. Så foretrækker jeg hellere en time på en cafe over en kop kaffe end slet ikke at ses. Jeg synes det kan noget, at man ses fremfor at man bare skriver sammen.
Ja så snart vi alle fik voksenjobs og nogle også børn, så er mine venskaber blevet til „kaffeaftaler“ eller nogle gange at spise frokost eller aftensmad ude. Vi ses ikke hjemme hos hinanden eller til praktiske aktiviteter særligt tit. Det er mere statusrapporter, der aflægges og vendes. Nogle gange kan der gå måneder imellem.
Jeg kan godt savne den intimitet man havde i venskaber som unge, hvor man typisk på studiet brugte mange timer sammen, og også bare chillede. Man var også mere fysisk intim, hjemme hos hinanden, drikke af den samme flaske, dele tøj og makeup og så videre. Men når folk bliver voksne og får parforhold, så prioriterer de det over venskaber, både i forhold til tid og intimitet (og nej, jeg mener ikke sex). Det er for eksempel mærkeligt nu at ligge og chille i nogens seng, når man godt ved at det er en seng der deles med en ægtefælle. Man sover ikke lige hos hinanden efter en bytur, men tager hjem til sig selv (eller, let’s be real, byturene er der jo ikke mange af når folk først er blevet kærestekedelige).
Folk har travlt. Man er træt. Ofte flytter folk jo også, så der kan være noget transporttid for at ses. Voksenvenskaber er svært og det er ikke noget nyt, tværtimod er det jo velkendt at mange mister venner, når man når alderen hvor parforhold og børn rykker ind istedet. Måske er det endda sværere end dating, men samtidig er det også mere tabubelagt at sige man ønsker noget andet fra sine venner, eller at man gerne vil have flere.
Jeg synes faktisk, at hun beskriver det ret fint, og selvfølgeligt er det ikke lige en mulighed med småbørnsfamilie og tre børn, men hun taler jo ud fra et ungt menneskes synspunkt.
Tiderne skifter, og har hun ret er det da vigtigt at vise at man kan gøre noget andet.
Overskriften er jo ret irriterende og gør at man på forhånd bliver irriteret, men den unge kvinde er da fornuftig og sympatisk
Jeg synes kaffeaftaler kan være dejlige. Hehe. Jeg har ikke én måde at ses med venner på. Mine venner og jeg gør det vi gider sammen; spiser/laver mad, rejser, tager i sommerhus, ser film/tv, spiller brætspil, tager på museer, går med hundene i skoven, hænger ud med hinanden med og uden børn. Vi hjælper hinanden med praktiske opgaver, drikker os fulde og danser hele natten til koncerter eller bare i spisestuen. Vi tager ud og spiser, shopper eller flader ud på sofaen.
Er det fede ved venner ikke, at man kan have forskellige venner til forskellige ting og dermed bare have nogle at dele livets sorger og glæder med?
Nogle går jeg til kor med og andre taler jeg mest i tlf med pga den fysiske afstand mellem os.
Venskaber er hvad man gør dem til. Venner skal plejes og passes og værnes om♥️🙏🏼
Jeg har nogle venner jeg er lidt dårligere til at være sjov og spontan med end andre, hvor det i bund og grund starter ud med status. Men det er mere i håb om at blivere tettere ligesom med mine tætte venner
Jeg er så træt af kaffe aftaler! Sidde ned og drikke kaffe i flere timer, mens de gode timer af dagen forsvinder og man bare sidder der. Prøver man at gå, bliver folk skuffede, så jeg undgår det så godt jeg kan, undtagen med min mor.
Jeg gider godt ses, hvis vi i det mindste kan lave noget og jeg ikke er tvangsindlagt til at sidde og ævle og drikke kaffe. Jeg får næsten fniller af tanken, for det er bare det eneste alle jeg kender vil.
tænker alder betyder meget i denne sammenhæng, 38M, med kone og børn.
ses med venner både med og uden kone til:
Brætspil, koncerter, festival
film maraton, sommerhus, restaurant besøg (også fine dining), grill, bowling, gokart, escape room
vi har en regel i den nære vennekreds, man må altid komme på uanmeldt besøg til én kaffe eller fredagsøl.
Har 2 meget tætte venner. Når vi mødes er det hen over en weekend, og vi spiller DnD og drikker øl/whisky og griller.
Hold fast i de venner som pt er blevet til kaffeaftaler, indtil børnene er flyttet, for så tror jeg nemlig de trænger til at se verdenen igen.
Det er vel dårligt venner hvis man har så lidt tid?
Og hvorfor holde fast i venskaber man ikke kan honorere?
Og hvordan kan man allerede have så stramt et program når man ikke engang har barn?
Kaffeaftaler er for så vidt ok. Problemet med kaffeaftaler er at man ikke skaber nye oplevelser med vennerne. Det fører til at når man mødes har man kun to ting at tale om
– „de gamle dage“ – dengang hvor man lavede interessante ting sammen
– status update på hvad der er sket de sidste 4 uger. Det er fint, men kedeligt. Især fordi de fleste mennesker ikke har meget andet at fortælle end „tog på arbejde. Havde syg barn. Var et enkelt smut i magasin for at forkæle mig selv“
Over tid betyder det at det bliver kedeligt at mødes med hinanden. Man har intet til fælles andet end noget der skete for 10 år siden.
Venner skal der mere til og gider vennerne ikke det, må man finde nogen der vil noget.
Altid lavet ting med både venner og veninder.
Jeg tror dog mange mænd undgår samtalerne om hvordan det går fordi det er nemmere. Bajer og fodbold (eller pool som nogen skrev) er da hyggeligt. Men personligt tror jeg det bider en i røven når skilsmisse, sygdom eller livskrise opstår
Jeg ses med en vennegruppe for at spille brætspil. Vi snakker ikke så ofte om, hvad der foregår i vores liv, men hellere om hvad der foregår på bordet.
Jeg har den indstilling til mine venner, at vi ses når vi ses.
Lidt på den lokale bodega, ellers når der lige sker noget, hænger lidt på discord, og så har vi noget rollespil når folk har tid til det.
Min kæreste mener at vi status opdaterer for lidt i min vennegruppe. Da jeg fortalte at min bedste kammerat var blevet single, blev jeg næsten kastet ud af vinduet, da jeg ikke havde yderligere information.
Kaffe/frokostaftaler bliver det ofte her. Det er det nemmeste. Det er ofte kombineret med andre aktiviter.
Personligt vil jeg faktisk langt hellere foretrække kaffe aftaler; især på en hverdag i stedet for brunch som trækker ud indtil kl 15.00. Hvor det altid bare endte med 3+ timers snakker, omkring alt de bøvl de kæmper med i hverdagen.
Nærmest ingen har hobbies længere.
Hun er vist på vej til at blive ramt af livet – men stritter imod. Det kan jeg egentlig godt forstå, så fortsat held og lykke med det.