Erzieherin: Ich weigere mich, die Arme über die Millionenbeträge der Lego-Stiftung für mich und meine Kollegen zu heben – Wenn die Lego-Stiftung einen dreistelligen Millionenbetrag für einen Kompetenzschub in Kindertagesstätten spendet, haben sie überhaupt nicht verstanden, warum die Qualität in dänischen Kindertagesstätten zurückbleibt, schreibt Danielle Mercier.
https://www.altinget.dk/fonde/artikel/paedagog-naar-der-forventes-et-kompetenceloeft-i-dagsinstitutionerne-maa-jeg-slaa-et-slag-for-min-faglighed
Von RisOgKylling
12 Kommentare
Så hun mener millionerne til opkvalificering giver ikke mening, man mangler hænder, ikke kompetencer? Som far til børnehavebørn synes jeg st en del af især de ældre dagplejemødre og pædagoger ville også have gavn af kompetenceløft.
Bedste måde at få en masse hate på, er at donere millioner til velgørenhed.
Spørg MrBeast og Bill Gates.
Det er generelt løsningen på alt i det offentlige. Send os på nogle kurser, lav tema dage, hold foredrag, send it kurser ud og alt muligt andet komplet ligegyldigt der kan tilføjes til listen over unødvendige ting og ting vi allerede ved og kan, som ikke hjælper den reelle situation en dyt.
Sådan er det også for os i ældre sektoren. Gætter på sygehus også er noget alla det.
Det er mig en gåde hvordan politikere kan blive ved med og undvige det reelle problem. Det er som om at når man vælges ind som politiker – uanset om det er kommunal eller folketing, så bliver man pludselig blind for at sige tingene som de er fx “ ja det er nogle bæ nomeringer “ eller “ ja det er lappeløsninger og ingen lytter på medarbejderne ude i marken “.
Man nægter og sige noget realistisk, noget om virkeligheden, noget negativt, noget fakta.
Jeg gad virkelig godt vide hvordan det hænger sammen. For det er virkelig magisk; man vælges ind og bum så kan man ikke sige noget mere.
Altså er der noget der i sidste ende ikke kan løses med flere penge? Mangler folk? Højere lønninger. Mangler kompetencer? Betal for opkvalificering, længere uddannelse. Dårlige forhold? Byg eller udbyg.
Penge er tæt på en tryllestav, ihvertfald når man ser på et problem isoleret. (Højere løn trækker f.eks. ressourcer væk fra andre områder, men isoleret set løser det jo *dette* problem).
Penge er altid rart at have, men de skal jo helst løse nogle problemer og gøre hverdagen lettere.
I artiklen står der at pengene er øremærket til at udvikle pædagogers legekompetencer, hvilket også er nobelt.
Jeg kan så også se hendes synspunkt, at hvis der er personalemangel, så rykker det ikke det store.
Hvis de pædagoger der nu er fantastisk gode til at lege med børnene, ikke kan bruge deres kompetencer fordi de ender med at skulle brandslukke fordi der skal administreres, dokumenteres, ledes, drøftes, responderes, konfliktløses fordi der ikke er øjne og varme hænder nok. med de 100 mio. kunne man fastansætte ~300 pædagoger i et år. Og på landsplan ville det rykke ca. 1 % i mere tid per barn, eller barn-per-pædagog kvotienten.
Hun kalder ikke Kirk-familien øgenavne, og man skal da heller ikke slå hånden af den glade giver, men man skal heller ikke opgive sin ret til at råbe om yderligere hjælp fra politisk side fordi man lige har fået en filantropisk håndsudrækning.
Nu kan jeg ikke tyde om det legekursus tilbud pålagt eller frivilligt, men i så fald at din egen faggruppe blev pålagt et „tvangskursus“, hvad ville det mest betydningsfulde kursus så gå ud på, hvis det var dig selv der kunne diktere?
Man behøver vel heller ikke løfte armene, men et høfligt tak ville jo nok være på sin plads når nogen giver en gave, selv hvis gaven ikke lige præcis er det man ønskede sig.
hænder først, så kompetencer. Jeg havde en samtale med min tillidsmand for nylig. Vi er pædagoger, og han var til fagforenings møde. De sagde der at ca 20% af pædagogerne går på pension eller efterløn inden for de næste 5 år. Det er skræmmende fakta. Der hvor jeg er tilknyttet, er det ca 25% med uddannelsen, resten er ufaglært eller med en anden baggrund. Men jeg begynder at tro, at det er i alles interesse at lukke vuggestuer og børnehaver. Det er ikke en opgave staten kan løfte længere
Hendes kritik er god nok, den er bare ikke henvendt mod den rette. Lego Fonden kan jo ikke pille ved normeringen i daginstitutionerne. De kan ikke øremærke pengene til ansættelse af flere pædagoger, da det jo trods alt ikke er et engangsbeløb. Jeg tænker da de er helt med på, at det er manglen på hænder som udgør den største del af udfordringen, men når de nu ikke har beføjelserne til at pille ved den faktor, så må de jo i stedet prøve at hjælpe der hvor de nu engang kan. Og det tænker jeg er det de forsøger her. Var det bedre at de slet ikke gav nogle penge? De eneste som kan pille ved normeringerne, det er politikerne. Men pensionisterne skal jo lige have endnu en pengegave af Mette, og så er der bare ikke rigtigt råd til at investere i landets fremtid. Det er ikke Lego Fondens skyld.
Stærkt budskab.
Desværre er opfattelsen hos de rige og højrefløjen, at problemer selvfølgelig kommer af at de fattige er dumme og dovne. Ellers ville de jo også være milliardærer!
Filantropi er bare en form for markedsføring.
Der er intet mere ødelæggende for pædagogers arbejdsglæde end at sende dem på kurser i noget de enten allerede ved, eller for at gøre dem dygtigere til at gøre noget de ved de aldrig får tid til at gøre.
Det er virkelig det allerværste ved mit arbejde.
Det virker som om hun projekterer noget kritik på LEGO Fonden som nok egentlig er mere møntet på politikerne. Det er jo ikke LEGO Fonden der står for nomineringerne i børnehaverne – det er politikerne. Og det problem kan LEGO Fonden jo ikke løse, og det virker heller ikke som om det har været hensigten med donationen.
Flere hænder. Ja, okay. Hørt. Noteret. Ligesom i alle andre pleje og omsorgs områder. Men hvordan?! Vi har jo presset landet for al arbejdskraft, og vi vil helst ikke have flere ind udefra som er den type der vil kunne varetage disse fag. Så….hvordan?
Ja, Lego kan ikke gøre noget ved normeringer i dagtilbuddene. Norges normering er 1 voksen til 3 børn i vuggestuen og 1 til 6 børn i børnehaven. Starter de før, de bliver 3 i børnehaven, tæller barnet for 2 pladser indtil det fylder 3. ( Da jeg arbejdede i Norge var det sådan, hed ikke om det er nu ). Kvaliteten daler drastisk og der er flere grunde. Alt det lort, som staten hælder i hovedet på os pædagoger med dokumentation, sygdomsfraværsregler, små fucking nitpickings ting. Gør sgu ikke bedre at forældrerepræsentanter også vil have indflydelse – mange gange til det dårligere og ledelsen blot følger trop, for at få fred.
Jeg har knap 10 år som pædagog og jeg er træt af faget. Nej, ikke børnene, jeg har verdens hjerte til at give dem, men når man bliver modarbejdet af stat, ledelse, forældre og i nogen tilfælde af kollegaer mm, så kaster man sgu håndklædet i ringen.
Jeg er pisse træt af de skide personalemøder, hvor der skal introduceres nye retningslinjer eller der skal introduceres „innovative“ praksisser, som blot er gamle gentagelser i nye indpakkede variationer.
Forældrene brokker sig over manglende personale og utilstrækkelig omsorg, men de er mange gange selv skyld i det. I de fleste tilfælde er det dem selv, som sender deres dyrebare børn afsted i dagtilbuddene, selvom de er syge og burde ligge derhjemme. I alt for mange tilfælde sender de dem før afsted og så bliver de alligevel ringet hjem. „Nå, han havde det ellers fint og der var intet i går“. Rend mig… Så kan vi voksne blive syge, pga det. Blot indenfor de seneste 2 måneder, har jeg været syg 3 gange. Og hvad får jeg for det? En tjenestemandssamtale…
Ja, jeg er begyndt at se mig om efter andet arbejde. Og nej, har ikke læst artiklen.