Gestern ist es 1000 Tage her, dass die Entscheidung getroffen wurde, mit der Granatenproduktion auf dänischem Boden zu beginnen, und noch immer hat nicht das kleinste Stück Hardware die Fabrik in Elling verlassen. Tatsächlich gibt es noch überhaupt keine Fabrik. Es wird nun erwartet, dass die Produktion im Jahr 2027 aufgenommen werden kann. Troels Lund Poulsen muss der unangefochtene Champion sein, wenn es darum geht, ein wichtiges strategisches Projekt im bürokratischen Treibsand zu ertränken. Wie können so inkompetente Leute solch wichtige Posten bestreiten? Etwas stimmt ganz und gar nicht.
https://jyllands-posten.dk/politik/ECE18802893/ministeren-fik-et-simpelt-spoergsmaal-saa-sagde-han-at-svaret-er-hemmeligt/
Von chrisosv
4 Kommentare
Jeg tror ikke at man politisk og embedsværket rigtigt har ønsket investere i forsvaret før efter trump blev valgt. Derfor tager ting så langtid, da man først har prøvet rigtigt i år. Samtidig så er ammunitions ikke det mest kritiske område i dansk forsvarsmangler. Derfor vil kræfterne naturligt bruges på mange andre områder først.
Fordi forsvar er et sort hul hvor folk beriger sig med skattepenge, baseret på fear mongering, så vi ikke kan bruge dem på velfærd.
Vi ved ret beset ikke om det er bureaukrati eller underleverandører som har givet en tidslinje, som forsvarsministeriet har svært ved at sluge.
I min erfaring er det oftest sidstnævnte der er tilfældet, dvs. når virkeligheden møder en politik hvor man skal fremstå handlekraftig, så prøver politik at lukke øjnene og håber at offentligheden ikke finder ud af det.
Hele det fokus på Elling har heller ikke gjort noget godt for hastigheden. Jeg har været inde på området sidste år, og 90% af det var bare forældet 50er-bygninger, som ingen relevans har for moderne industriproduktion. Man kunne med fordel bare havde valgt et område ude på landet et andet sted, opkøbt 4-5 gårde og så bygget en ny fabrik fra bunden.
I stedet skal der først rives gamle bygninger ned, før man kan opføre noget nyt.
Men dybest set handler det om Statens ekstreme angst for at skulle producere noget konkret. Centraladministrationen er efterhånden 100 % sagsbehandling og ledelsesbetjening, så tanken om at Staten kan stå for produktion passer slet ikke ind i hos dem.