Ein weiteres privates Krisenzentrum, das mit öffentlichen Mitteln betrieben wird und dennoch einen Gewinn von über 1,1 Millionen erwirtschaftet. DKK, während die Sozialinspektion feststellt, dass die Qualität unter dem Durchschnitt von Krisenzentren liegt.

    Die Hauptkritikpunkte betreffen die Gewinnmarge des Tierheims von knapp 11 %, während Søhavegård sich selbst als gemeinnütziges Tierheim bezeichnet. Auch die Sozialversicherungsbehörde betont in ihrer Entscheidung, dass das Angebot „unverhältnismäßig teuer“ und „von geringerer Qualität als der Durchschnitt“ sei.

    Im Inspektionsbericht auf der Website von Tilbudsportalen kritisiert die Aufsichtsbehörde die Kompetenzen des Managements:

    Erhebliche Herausforderungen werden in Bezug auf die Kompetenzen und die Organisation des Managements gesehen, die beruflichen Kompetenzen der Mitarbeiter und das Wohlergehen der Bürger. Es scheint, dass ein erheblicher Teil der Arbeitnehmer nicht über die erforderlichen Kompetenzen im Hinblick auf die Zielgruppe verfügt, was Auswirkungen auf die Qualität der Unterstützung hat, die die Bürger erhalten. Der erhebliche Personalaustausch schafft Instabilität und verschärft die Probleme beim Aufbau und Erhalt einer dauerhaften und kompetenten Gruppe von Mitarbeitern. Dies hat direkte Auswirkungen auf die Fähigkeit der Bürger, Kontinuität in ihrem Unterstützungsprozess zu erreichen und sich im Alltag sicher zu fühlen.“

    Wie kann es sein, dass es einen Sozialdienst gibt, der Frauen und Kinder in schutzbedürftigen und potenziell gefährlichen Situationen auffangen soll, und dann nicht über die nötigen Fähigkeiten verfügt, um sie dann zu fangen, wenn es darauf ankommt?

    Und dann kommt das fast Groteskeste:

    „Eine Vielzahl von Arbeitnehmern und Bürgern sagen, dass a Festangestellter führt während der Arbeitszeit die Renovierung der Immobilie des Führungsehepaares durch…“

    Es hört sich nach etwas an, das auf einen potenziellen Missbrauch öffentlicher Gelder hindeuten könnte. Dabei handelt es sich um Angestellte, die Frauen in Krisen helfen sollten und stattdessen das eigene Privathaus des Paares renovieren, während der Staat das Gehalt übernimmt.

    Abschließend schreibt die Aufsichtsbehörde:

    „Außerdem ist nicht ersichtlich, dass das Management über die notwendigen fachlichen, beziehungsbezogenen oder persönlichen Fähigkeiten verfügt, um das Angebot durchzuführen, und dass in weiten Teilen der Zeit ist im Angebot nicht enthalten.“

    Ich verstehe nicht, wie man als Ehepaar ein privates Tierheim betreiben darf, aber schon gar nicht, wie man ein Tierheim leiten kann und dann bei dem Angebot nicht dabei ist?

    Der Fall Søhavegård ist leider kein Einzelfall. Es ist allzu einfach, mit Privathäusern und Notunterkünften zu schummeln. Es steht wirklich viel Geld auf dem Spiel. Laut Tilbudsportalen beträgt der Tarif für Søhavegård 2.990,79 DKK. pro registrierter Frau und Tag und es gibt 9 Plätze. Bei vollem Haus sind es über 800.000 DKK pro Monat. Sicherlich ist es nicht so teuer, ein Angebot von so geringer Qualität anzubieten, wie es die Sozialversicherungsbehörde einschätzt? Vor allem nicht in Nordjütland. Wenn man Millionengewinne erzielen, Mitarbeiter privat einsetzen und trotzdem jahrelang arbeiten kann (und was verbirgt sich sonst noch unter der Oberfläche?), dann ist es keineswegs optimal, dass bei den Sozialinspektionen offenbar so viel gespart werden kann, dass es vielleicht nur alle drei Jahre Inspektionsbesuche statt mindestens einmal im Jahr gibt.

    https://nordjyske.dk/nyheder/hjoerring/christian-har-drevet-krisecenter-i-otte-aar-nu-bliver-det-lukket-af-tilsynet/5836767

    Von HairyAvocado1874

    Share.

    6 Kommentare

    1. -Tuck-Frump- on

      >Kritikken bygger på et tilsynsbesøg, der varede 20 minutter, siger den frustrerede ejer. Men det er ikke alene det, vurderingen bygger på, fortæller tilsynschefen

      >

      Det her er ikke det stærke forsvar han tror. Hvis det står så slemt til at det kun tager 20 minutter at konstatere det, så er det virkelig slemt.

      Det lyder også som om de godt på forhånd vidste hvad de skulle kigge efter, og meget hurtigt fik bekræftet at mistanken var korrekt.

    2. MapPristine on

      Vi privatiserer slet ikke nok. Og der er for mange regler. Bare slip det hele fri og åben pengeskabet på vid gab. 

      /s

      For helvede. Hvorfor er det vi synes det er ok at have mulighed for profit når det handler om mennesker og særligt mennesker i en sårbar situation?

    3. Helloitisme1_2_3 on

      Så når det gælder kontanthjælpsmodtagernes børnefritidstillæg på 450 kr. om måneden, gider man godt at gennemtjekke alle deres kvitteringer, men når det drejer sig om et krisecenter/bosted til op mod 800.000 kr. om måneden, skal det kun ses efter i sømmene hvert 3 år.

      Hvor mange skandaler skal der være, som involverer private velfærdstilbud, før man indser, det oftest er et grotesk pengespild? Økonomisk kriminalitet med mystiske bagmænd som ejere? Hvidvask? Terrorfinansiering? Vold? Overgreb? Korruption med 7 mio. kr. til en bagmand i udlandet?
      Hvornår er det nok?

    4. Jeg er socialpædagog på et kommunalt bosted i en stor kommune.

      Hvis midlerne fra de private bosteder nu blev hældt i det offentlige, kunne der skabes meget højere kvalitet i offentligt regi.
      Rammerne er der og de økonomiske ressourcer er forhindringen.

      Mit pædagoghjerte kan næsten ikke rumme al den fokus på hvor nemt man kan blive nyrig på de mest udsatte og sårbare i samfundets bekostning.
      Med alle disse afsløringer
      om forhold for borgere håber jeg på handling nu.

      Så tak til de medier der bider sig fast og bliv ved med at dokumentere virkeligheden.,.

    5. Bluesigns-thesims on

      Jeg har researchet lidt i de ældre sager fra Nordjyske, og der er faktisk et ret tydeligt historisk mønster, som ikke bliver nævnt så ofte. Søhavegårds direktør Christian, har ifølge hans LinkedIn tidligere været leder for det private dagtilbud Drejepunktet – og Drejepunktet indgik dengang under Døgncenteret Motellet i Hjørring.

      Det interessante er, at de gamle sager fra Hjørring minder foruroligende meget om det, Socialtilsynet i dag kritiserer Søhavegård for. Hvis man kigger på artiklerne fra 2013–2014 (som kun kan læses via Nordjyskes arkiv), så handler de om:

      • svigtende skolegang for anbragte børn
      • unge, der løb væk fra institutionen
      • hashmisbrug og stofsalg omkring stedet
      • manglende nattevagt
      • flere anmeldelser til kommunen
      • kritik fra pårørende
      • kommunal undersøgelse og efterfølgende tilsynsreform

      Sagen endte i Folketingets spørgetid, hvor socialministeren blev spurgt direkte til misforholdene på Motellet og det private dagtilbud Drejepunktet.

      At man i 2025 ser en ny sag med manglende faglighed, utilstrækkelig ledelse, dårlig dokumentation, utryghed blandt beboere og til sidst lukning – og at nogle af de samme personer er involveret – gør i hvert fald, at man bør se på sagerne i sammenhæng.

      Det her er nok ikke bare en enkeltstående dårlig institution. Det ligner en gentagelse af en praksis, som har skabt problemer før.

    6. Bluesigns-thesims on

      “Jeg forstår ikke hvordan man kan få lov til at drive et privat krisecenter som et ægtepar, men endnu mindre hvordan man kan drive et krisecenter, og så ikke være til stede i tilbuddet?”

      Ja det er mærkeligt, jeg ved at de har en lejlighed i Spanien og i København hvor de tidligere har brugt meget af deres tid.. så har de bare lige klaret personalet over teams 😱 det er vanvittigt

    Leave A Reply