Neues Rahmenabkommen mit Grönland lässt Unabhängigkeit noch weiter in ferner Zukunft rücken • POV International
Von HakkedeTomater123
Neues Rahmenabkommen mit Grönland lässt Unabhängigkeit noch weiter in ferner Zukunft rücken • POV International
Von HakkedeTomater123
10 Kommentare
Er det ikke bare Grønland der har erkendt at de ikke bliver uafhængige. Og så kan de lige så godt få det bedste ud af den situation de nu engang er i.
Grønlands uafhængighed har altid været urealistisk.
Samtidig med de mange nye milliarder til Grønland er det grønlandske sundhedssystem i [knæ](https://www.berlingske.dk/indland/sundhedskrisen-er-dyb-i-groenland-nu-kommer-fremtraedende-ekspert-med-kuren-men-den-kan-udloese-en-indaedt-strid?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAh7OdvA4-z9v2FgiJwo7ksWZtn0xbZSy2pDnW18oJ6t-XUOf3arugKu7ZvtsU8%3D&gaa_ts=68ecc1c6&gaa_sig=LXbvwaaM-LvvP1G6w62U3g0i_cM91sHFz3G-Gw2KkTd8uQEjO6EqUHQK5NAD-YaWTGbArvCKUJNLOIjdliQ6yQ%3D%3D).
Bare nogle få tal:
* I løbet af et år er omkring 80-85 procent af alle grønlændere i kontakt med sundhedsvæsnet.
* Fra 2021 til 2024 voksede antallet af indlæggelser fra knap 25.000 til knap 29.000, og antallet af »unikke patienter« steg med cirka 1.000 til 11.578 i landet med cirka 57.000 indbyggere.
* Antallet af konsultationer steg fra cirka 333.000 til 353.000.
* I 2025 blev i alt 1.318 patienter sendt til behandling i Region Hovedstaden, et tal, der ligeledes har været i stigning.“
[Befolkningstallet i Grønland vil falde med ca. 10.000 frem mod 2050 – fra de nuværende 56.000 til 46.000.](https://stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&sc=BE&version=202502) Det skyldes bl.a. lave fødselstal og udflytning. Mange unge flytter til Danmark for at uddanne sig, men kun ca. halvdelen flytter tilbage til Grønland, og ældre flytter til Danmark, fordi det er billigere at bo i Danmark end Grønland. [Der bor allerede ca. 17.000 grønlændere i Danmark.](https://stat.gl/dialog/topmain.asp?lang=da&subject=Greenlanders%20in%20Denmark&sc=GD) Vil der i 2050 – altså om kun 25 år – bo flere grønlændere i Danmark end i Grønland?
På trods af den øget afhængighed af Danmark og den stigende udflytning til Danmark, [bliver grønlanske børn og unge dårligere og dårligere til at snakke og forstå dansk](https://www.folkeskolen.dk/tre-groenlandske-dansklaerere-eleverne-vil-meget-hellere-laere-engelsk/), og [grønlandske politikere virker ikke specielt interesseret i at imødegå denne udvikling.](https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/foer-talte-mange-dansk-nu-taler-groenlandske-boern-ogsaa-engelsk-med)
Jeg er meget spændt på hvad drejning den grønlandske uafhængighedsproces kommer til at tage. Jeg kunne godt se os bevæge os hen imod en større grad af uafhængighed for en „Republikken Grønland,“ men med diverse associationsaftaler med Kongeriget Danmark, eksempelvis.
Det som er vigtigt at have for øje er, at uafhængighed fortsat er et mål for den nye grønlandske regering. Men man har tilsyneladende flyttet fokus så det i mindre grad er rettet imod selve spørgsmålet og i højere grad er rettet imod det forberedende arbejde, statsdannelse, osv.
Jens-Frederik Nielsens regering virker til at gå mere stille med dørene, men samtidigt landes der aftaler som den nye rammeaftale, der skaber investeringer i grønlandsk infrastruktur og sundhedsudgifter, og han rejser til Bruxelles for at holde en tale i EU, der skal styrke Grønlands forhold til Unionen, sørge for investeringer i infrastruktur, mineraludvinding og turisme, og gøre den grønlandske økonomi bedre egnet til større selvstændighed. En tale der fik et stående bifald i salen.
At gøre Grønland bedre i stand til at gribe deres selvstændighed når de ønsker den, og på den måde grønlænderne måtte ønske den, må være en af de vigtigste opgaver for det dansk-grønlandske forhold fremadrettet. Og selvom Nielsen er borgerlig, kan jeg måske godt se idéen i at gå lidt mere stille med dørene, som han gør.
Er det ikke på tide at vi dropper hele uafhængighedssnakken? Det kommer jo ikke til at ske.
Færøerne bad i 2000 om 15 år med bloktilskud for at kunne blive uafhængige. De fik at vide de kunne få 4, og dermed var deres muligheder lukkede.
Grønland har haft deres selvstyrelov siden 2009 nu, og de har rykket ynkeligt lidt på den.
Dertil kommer at idéen om at den Grønlandske befolkning på nogen måde bestemmer over hele Grønland er vakkelvoren som minimum. Der ville nogle meget stærke alliancer til, og Grønland ville være nødt til at sælge hele deres undergrund for beskyttelse mod at andre bare kommer og tager det.
Og hvor skal pengene komme fra? Turisme og minedrift.
Jeg er spændt på hvor meget man tror man kan tjene på turisme deroppe. En veludviklet turisme industri ville da være fint, men det kræver en massiv del af befolkningen arbejder i turisme. Og at folk kan komme derop.
Minedrift virker mere realistisk. Det kræver selvfølgeligt at andre lande (læs: Danmark) betaler for alt den infrastruktur der skal til det. Og at de ikke kræver tilbagebetaling for det. Og at der kommer udenlandsk arbejdskraft til at gøre det. Og at det materiale der er i undergrunden er værdifuldt nok til at udvinde under nogle generelt ret træls forhold. Og at Grønlands regering ikke bare lukker minedriften ned efter forgodtbefindende. Så det skal nok gå.
For min skyld kan Grønland godt for uafhængighed. I de 5 minutter det kommer til at vare.
Vi burde kolonisere Grønland (igen)
Jeg tror folk i kommentartråden bliver fanget for meget i overskriften. Artiklen handler meget mere om den dybgående monetære del af Danmark/Grønland forholdet og detaljerne af rammeaftalen, og er virkelig god skrevet.
Jeg foreslår at fx Ringkøbing-Skjern Kommune løsriver sig og bliver en selvstændig nation. Der er lige så mange mennesker dér, som der er i Grønland. Det skal nok gå godt.
Dejligt
Reel økonomisk uafhængighed kan nok ikke lade sig gøre. Men hvis ønsket om en politisk selvstændig stat bliver stærkere med årene, så kunne *Inatsisartut* (Landstinget) overveje at forhandle sig frem til en forfatningsmæssig deal med EU + Storbritannien + Norge + evt. Canada om, at disse naboer garanterer Grønlands sikkerhed og velfærd til gengæld for adgang til Grønlands naturressourcer.
Island har heller ikke noget eget forsvar, men er under NATO’s beskyttelse. Andorra, Kiribati, Liechtenstein, Marshalløerne, Monaco, Palau m.fl. er osse kun selvstændige suveræne stater på papiret. I praksis er de afhængige af en „sponsorstat“ til at varetage visse statsfunktioner, navnlig forsvar/sikkerhed, hospitalsvæsen og videregående uddannelse. Men deres status som selvstændige stater giver dem alligevel ret til medlemsskab i FN og til at deltage i De Olympiske Lege og kulturbegivenheder som Eurovision.