Bildschirmnutzung in den Ferien macht Sorgen: – Wir werden gegenseitig bespuckt, sagt Papa

Jeg er kæmpe skærmnarkoman. En af de ting jeg gjorde for mig selv for at tage på ferie med familien var ikke at have et TV og kun holde mobilforbrug til nattetimerne inden jeg skulle sove (ja, jeg ved at skærm er dumt et par timer inden man sover) og det gav en positiv effekt.

Men igen, ingen statslig indblanding her. Folk må vel selv have lov at beslutte det. Folk må vel også have lov til at sidde med hver deres skærm, hvis de selv vil det. Men som en flok der tager afsted sætter man selv rammerne og laver aftalerne. Synes sagtens man kan italesætte det, så vi normaliserer det for dem der godt kan se pointen i det.

Som en der hjemmepasser to unger, så siger det for mig meget når forældre efterhånden ikke kan holde ud sådan psykisk at være sammen med sine børn fx i ferie og weekend.

“ – Vi får spat af hinanden, hvis vi skal være sammen hele tiden, og vi skal faktisk også nå at slappe lidt af. Om ikke andet så er der meget afslapning med en skærm. Både for voksne og for børn, siger han til TV 2. “

Vi har fået skabt en kultur hvor voksne arbejder så meget og børn tilbringer så meget tid i institution og skole, passet af andre mennesker, at når vi endelig er sammen med børnene så kan vi ikke mentalt holde det ud og ønsker at hverdagen begynder igen hvor man ser sine børn 2-4 timer om dagen.

Det er vildt. Det er fucked op.
Facebook flyder over med indlæg af den slags i sommerferien. Skrevet af mødre der er ved og blive skøre og ikke magter mere og ønsker ferien slutter, så de ikke skal være sammen med barnet 24/7.

( selvfølgelig kan jeg også ha brug for at lave noget alene og mine unger ser også skærm, jeg er ikke anti skærm. Men jeg sætter ikke skærm på fordi jeg for spat af dem )

Individualiseringstvangen og de mange lette distraktioner gør det naturligvis svært at være en familie. Samtidig er det mit indtryk, at mange blandt nutidens forældre er blevet enormt konfliktsky, og i bund og grund ikke ønsker, eller tør, acceptere de gnidninger, der følger med familielivet. Men at løbe fra, at man ikke kan være bedste venner hele tiden, og at forældrerollen ind imellem kræver, at man forlanger og forventer ting af sine børn, der kan skabe konflikter, fordi det ikke er i deres kortsigtede interesse, skaber *ikke* sunde unge, der er klar til at navigere selvstændigt i et samfund, der også stiller krav til dem.

Vi er vidner til et enormt omsorgssvigt, og vi har været det længe. Opdragelse udliciteres og dannelse er blevet til et spørgsmål om at kunne score tilpas mange point på et spørgeskema. Det er virkelig ikke ideelt. Og som lærer i gymnasieskolen, så kan jeg ikke sige andet, end at jeg møder mange unge og unge voksne, der simpelthen ikke magter, eller i det hele taget forstår, at tage ansvar for sig selv og egen virksomhed.

Men det er ikke *kun* de unges skyld, og ej heller deres forældre. Forudsætningerne for et opgør med den senmoderne laissez-faire opdragelsesmodel, hvor det hele udliciteres til en ephemeral digital sfære fyldt med billig stimuli, er, at man tager et opgør med den bagvedliggende ideologi, der tilskynder dette mønster. Her tænker jeg særligt på den neoliberale senkapitalisme, i stigende grad presser os alle til at substituere meningsfulde relationer med nye og mere intense forbrugsvaner, der skal fylde det gabende hul i vores sociale sjæle, som individualiseringstvangen medfører. Vil man være en familie, så kan man ikke samtidig altid være uafhængige individer. Men må også lære at være et kollektiv. Lærer man ikke det, så lærer man heller ikke at indgå fornuftigt i en klasse, på en uddannelse, i en vennegruppe, på en arbejdsplads, i et frivilligt fællesskab, eller, i sidste ende, i samfundet som helhed. Demokrati kræver et *demos*, et folk, og man får ikke et folk ud af at isolere alle i individuelt tilpassede bobler.

Jeg tror at de nye forældre i dag, selv er opvokset med skærme og internet, så det at skulle være på hele tiden og ikke kunne trække skærmen frem og slappe af presser dem. Selvfølgelig kan der også være andre grunde, men det her kunne godt være en af dem.