Der Immobilienmarkt kocht, aber ist es ein menschliches Recht, in Kopenhagen zu leben?
Die jungen Leute stehen in der Schlange, aber die Tür schlägt schnell. „Sie können es sich nicht leisten, nicht auf dem Immobilienmarkt zu sein“, sagt der 28-jährige Tobias, der seit anderthalb Jahren eine Wohnung jagt.
In Østerbro erhielt Thomas an einem Tag 350 Anfragen, als er seine Eigentumswohnung zum Verkauf stellte. „Es ist ein Markt mit steigenden Preisen, die einen guten Job oder Geld von zu Hause aus haben müssen.“
Die Ökonomen warnen: „Ich kann verstehen, ob die jungen Menschen ein wenig Panikgefühl im Magen haben.“ Die Preise werden in einem Jahr um +19% erstochen, aber Löhne? Nicht einmal in der Nähe.
Und doch ist es die Lösung, die sie in der Hand erstochen werden: „Geduld, Ersparnisse und Kompromisse.“ Also: Ziehen Sie nach Rødovre, lassen Sie den Traum der Stadt fallen und sei mit einem Zweibaumzimmer in Brønshøj zufrieden.
Jugendliche auf dem Kopenhagen -Wohnungsmarkt sind volle Panik. Fomo!
https://borsen.dk/nyheder/okonomi/unge-kaemper-for-at-komme-ind-pa-brandvarmt-boligmarked-det-er-meget-frustrerende-og-uoverskueligt?b_source=borsen&b_medium=row_0&b_campaign=news_1
Von fancyhumanxd
26 Kommentare
Det er virkeligt en af de helt store problemer vi har som en by. Men den voldsomme mangel der ligeledes er på lejemarkedet fortjener også samme fokus.
FOMO og stigning i ulighed fordi vores søde politikere ikke tør at lovgive når black rock har penge i københavnsk asfalt.
Det er er kernen af problemet.
Provinsen kalder.
Det er ikke en menneskeret at bo i København. Men det er fandme heller ikke en menneskeret at score millioner i friværdi uden at løfte en finger. Det skævvrider samfundet.
Beskatning på boliggevinster og brug så de penge til skattelettelser på arbejde. Skab incitamenter de rigtige steder.
Der skal bare bygges som gale. Fuck natur på Amager. Pladsen er bedre brugt på boliger.
Er det en menneskeret at eje en bolig i byen? Selvfølgelig ikke.
Er det et fair synspunkt at man politisk bør adressere de regler, som gør det unormalt attraktivt at eje bolig, og derfor hæver priserne mere end hvis de ‚bare‘ var udtryk for udbud og efterspørgsel? Ja for fanden!
Derfor: udfas rentefradraget og indfas skat på overnormal gevinst ved salg af bolig. Måske over 5-10 år, så folk ikke får revet tæppet væk under deres økonomi. Og så indret regler, der tillader flere boliger i byen. F.eks. fjern kravet om depotrum på matriklen, så flere gamle lofter kan ombygges til boliger.
Edit: måske bare en skat på hele gevinsten, og ikke kun den ‚overnormale del‘ idk ¯_(ツ)_/¯
Men, hvorfor vil de så gerne ind på boligmarkedet? Svaret er nok, fordi de håber på at priserne fortsætter opad.
Det er jo svært at være tålmodig hvis priserne stiger tre gange så meget som lønnen. Så er det jo reelt umuligt at spare op til et boligkøb.
Var enig indtil du skrev FOMO, som om det bare er en ny dille de går glip af. Der er rigtig mange uddannelser i København. Så nu skal de til at pendle meget mere, hvilket går ud over deres fritid og måske også deres søvn, selvom det jo er de unge der har brug for mest søvn og generelt et dertilhørende højere energiniveau, som igen skal bruges på at pendle.
Det tåbelige er vestegnen(og resten af storkøbenhavn) er næsten ligeså dyr som København, så rigtigt mange unge har kun råd til leje, hvis de vil bo der, og der er ofte 5-30 års venteliste til almen bolig. Ingen unge har råd til Rødovre, de konkurrer med boomere og millenials(som er førstegangskøbere eller måske anden), kun hvis de har ingen gæld, meget godt betalt job og lang uddannelse, eller er håndværker med 5-7 års erfaring og indtægt.
Jeg bor uden for København og selv her er priserne efterhånden de samme som storkøbenhavn. Det eneste sted som ikke rigtigt har set pristigningerne i Nordsjælland(og det inkluderer Hornsherred), er Halsnæs.
I gamle dage forsøgte unge at ændre dagsordenen. I dag virker det mere til at man prøver at være dem der i virkeligheden skaber alle deres problemer. Man vil have „passiv indkomst“ uden at forstå at der er folk der knokler sig ihjel for den „passive“ indkomst.
Roskilde Festival, Skanderborg Festival er Brand produkter og stinkende dyrt for en fattig studerende og derfor er det de gamle villa ejere der sætter kulturen, hovednavn Judas Priest.
Lav jeres eget. Vær opfindsomme, I skal alligevel ansætte hinanden senere. Lav for fanden denne direkte vej til Dystopia om.
Lav jeres egen skoler, hyr jeres egen professorer, find ud af det og send en fuck finger tilbage.
Altså – Det kan fandme ikke passe at vi skal leve som om at maskinen ikke kan sløves ned. Det tempo der køre, gør at ingen kan tænke sig om og vi får ikke bedre produkter ud af det, hverken menneskelig eller fysisk.
Jeg er sikker på at man kunne lave nogle rigtig fede fællesskaber derude med naturen som baggrund og købe/hyre en fælles bus til universitetet og hyre sine egne foredrags holdere til arrangement på „gården“.
Og så bare lige undgå alle de „sponsorerer“ og pengemænd der inden to år, har omdannet det til eliten med spa, limousine, hieraki (som ikke eksisterer længere på papiret) osv osv.
Bland jer: hvis i har et par tømre drenge, en flok humanister, et par malere, et par sosu og en fucking rummelighed der ikke er styret af medierne så kan i rykke helt enormt ved tingenes tilstand.
Edit: Og måske en snarligt gammel nar som mig, vil være enormt villig til at køre den bus.
Og hold jer fra politikerne, DR og alle de andre – uanset agenda.
Sløgelse has entered the chat!
Hvad gør vi når pædagoger, sygeplejersker og andre vigtige professionelle har ikke længere mulighed for at bo i København?
“Det er ikke en menneskeret at bo københavn” siger mange mens de peger på unge kan flytte til Slagelse eller Esbjerg.
Et lige samfund er hellere ikke en menneskeret.
God økonomi til middelklassen er ikke en menneskeret.
Frihed er ikke en menneskeret.
Alt er sociale konstruktioner. Og det er os der definerer hvad normen er. Se bare hvor hurtigt USA har ændret sig.
Flere af mine venner vælger at blive DINKs og bo i København frem for at være familie i Slagelse.
Boligmarkedet laver ikke andet end at vækste uligheden i Danmark. De fattige holdes ude mens de rige tjener millioner skattefrit.
Som samfund ligger vi som vi har redt. Hvis man ikke vil inkludere de unge middelklasse familier i København, så må man også acceptere et land med færre børn.
Der er valg og der er konsekvenser. Lev med det.
De skal bare købe noget lige uden for København (og nogle ganske få af de allernærmeste kommuner).
Boligbyrden i hele resten af Danmark – også i omegnen af København – har aldrig været lavere. Man får mere kvalitet og plads for pengene end nogensinde før. Flyt de sidste 20 min. på cykel ind til centrum, efter man har sparet op og nydt godt af værdistigningerne i ens hus i en årrække.
Det er ikke et afgørende livsvilkår, at bo på Rådhuspladsen.
Uddannelserne ligger i byen? Aha.
Rigtig mange teknologitunge virksomheder har bestemt sig for at ligge i en ring om København. Jeg gætter på at det er fordi at deres medarbejdere ikke gider at køre til byen hver dag, fordi grundene er dyre, og fordi de skal betale en formue for at dedikere en grund til parkering.
Flyt uddannelserne ud af byen. De kan sagtens ligge i Bagsværd, Hillerød, Helsingør, Glostrup.
Der er kun en løsning.
Mindre regulering for at kunne bygge mere i kbh.
Drop alt snak om beskatning på ejendomme. Udbuddet skal stige
Nej – det er ikke en menneskeret at bo i Indre By, København eller selv i Storkøbenhavn.
Men når politikere i 40–50 år har centraliseret infrastruktur, uddannelse, kulturliv og arbejdspladser i hovedstaden, skaber man et kunstigt pres. Det er ikke mærkeligt, at kvadratmeterpriserne stiger 20% på et år, når hele systemet er indrettet på, at “livet” findes her.
Så længe boligmarkedet i sig selv kaster højere afkast af sig end arbejdsmarkedet, er det ikke bare et spørgsmål om drømme, men om nødvendighed. At være “indenfor” eller “udenfor” bliver en skillelinje, der former livsmuligheder en hel generation frem.
“Men der er dejligt på landet,” siger man. Ja, men det kræver bil, velbetalt uddannelse og at man kan leve med en bus 745, der kører én gang hver 45. minut i myldretiden og ellers ikke.
Efter 10–15 år står kontrasten lysende klar: Den der kom ind på markedet i tide, kan købe nabohuset kontant, mens ægtefællen går på deltid. Den der stod udenfor, bliver ved med at jagte toget, der for længst er kørt.
Så nej – det er ikke en menneskeret at bo i København.
Men i praksis er det blevet en nødvendighed, hvis man ikke vil stå med livslang ulighed i bagagen.
I København. Hele tiden skal vi høre om København…
Byg flere kollegier som unge kan bo i billigt mens de uddanner sig, det er ikke en menneskeret at eje fast ejendom, slet ikke i så ung en alder, jeg boede da også til leje indtil jeg var +30 år for at få råd til egen bolig.
Der burde bare blive bygget mere til normale priser. Jeg kiggede på en lejlighed i 2018 til 4mil. Den koster 6mil nu. Og det i sig selv er ikke engang den største gevinst man kunne have fået hvis man købte i ’18.
Men så vil mange sidde med negativ værdi, eller hvad det hedder (teknisk insolvens?).
Vi ender langsomt ud i en situation hvor fuldvoksne arbejdende mennesker ikke kan bo alene, ala generation rent i UK.
Et væsentligt problem er, at boligpriserne bliver ved med at stige, mens udbuddet af lejeboliger samtidig bliver dårligere. Situationen forværres yderligere af, at store virksomheder og udlejerkoncerner opfører mange boliger, men holder dem tilbage fra markedet. I nogle tilfælde bruges boligerne til formål, de ikke er tiltænkt, f.eks. ulovlig hoteldrift ([artikel i Jyllands-Posten](https://jyllands-posten.dk/erhverv/ECE18537858/direktoer-afviser-anklager-om-lyssky-hoteldrift-paa-prominent-adresse-jps-optaelling-fortaeller-en-helt-anden-historie/), bag paywall). Derudover ser vi politikere prioritere prestigebyggerier frem for funktionelle og prisvenlige boliger. Problemet er, at vi ikke mangler flere prestigeprojekter – vi mangler boliger! som er til at betale! og hvor arealet udnyttes optimalt for at skabe flest mulige enheder.
Et eksempel er fra Aarhus, hvor jeg under en iværksætterkonference talte med en bygherre, som forklarede, at det økonomisk set bedst kan betale sig at bygge studieboliger. Disse boliger opføres ofte med attraktive beliggenheder, og bygherren får økonomiske incitamenter fra kommunen eller staten til at opføre dem. Efter ti år, når kontraktperioden udløber, fjernes væggen mellem to studieboliger, og de omdannes til store luksusejerlejligheder. I mellemtiden koster de såkaldte „studieboliger“ allerede 9.000-12.000 kr. pr. måned, hvilket er helt urealistisk for studerende.
Det er direkte et resultat af politiske beslutninger. Politikerne har skabt rammerne for problemet, og det er også dem, der har magten til at løse det – hvis de altså vil.
Det er ikke en menneskeret at bo i Kbh. Jeg har aldrig forstået, hvorfor folk er så desperate for at bo derinde. At priserne stikker af, det er jo sådan set bare udbud og efterspørgsel.
Det største problem er helt overordnet med den ulighed, som den manglende regulering af boligmarkedet skaber. Og det er helt skørt, hvor lidt beskatning, der er på gevinster ved boligsalg. Det skaber en helt urimelig ulighed med kæmpe ulighed. Det, og så bl.a. en tam arvebeskatning er med til at undergrave sammenhængskraften i samfundet.
Problemet er jo at stort set alt nyt der bygges i København er til ejermarkedet, som i forvejen er for dyrt for to almindelige indkomster, eller et lejermarked uden regulering som – igen – er alt for dyrt for to almindelige indkomster. Der skal bygges mere alment boligbyggeri, og det sker bare ikke – der skal gøres noget fra politisk side
Ja gør op med den egoistiske livsstil og skab alternative bofællesskaber
lige med studerende specifikt er der brug for langt flere kollegier