Der Text befindet sich hinter einer Münzwand, sorry.
Es geht um die gemessene Inflation und die Wahrnehmung der Preise durch die Dänen, die sich heftig unterscheiden. Entgegen dem, was sie noch seit vielen Jahren getan haben.
Wirtschaftsprofessor und ehemaliger Finanzleiter Michael Svare nennt die Entwicklung „bemerkenswert“.
Er schätzt, dass die Nichtübereinstimmung zwischen den Erwartungen der Dänen und der tatsächlichen Realität auf die Tatsache zurückzuführen sein kann, dass wir unsere Wirtschaft auf der Grundlage des Preises einzelner Waren verallgemeinern. Zum Beispiel der Preis für Kaffee, der um 32,1 Prozent gestiegen ist. In einem Jahr oder dem Preis für Rindfleisch, der um 20,9 Prozent gestiegen ist.
„Meine beste Wahl ist, dass die Verbraucher einige Preise für Waren sehen, die Teil des täglichen Einkaufswagens sind – zum Beispiel Rindfleisch -, was viel steigt, und dann verallgemeinern Sie sich daraus.“
Schließlich passt es sehr gut zu der Art und Weise, wie viel über Rindfleischpreise hier auf dem Subben gesprochen wurde. Im Gegensatz zum Rückgang der Strompreise seit dem Peaking im Jahr 2022 wird nicht wirklich erwähnt.
Und es ist wirklich kein Wunder, dass der Preis für gehacktes Rindfleisch im Supermarkt schwer zu übersehen ist. Ausgaben, die gerade das Haushaltskonto durchlaufen, sind kaum sichtbar.
„Die Grafik wird objektiv wahr gesehen, aber was über die Dänen gefragt wurde und die sie antworten, ist ein Ausdruck ihrer subjektiven Erfahrung, wenn sie handeln, und so ist ihre Realität“, sagt sie und bemerkt:
„Die Ansicht, dass sie das Preisniveau in Dänemark haben, wird gebildet, wenn sie Lebensmittel kaufen.“
Es ist eine solche Zusammenfassung vieler Diskussionen hier. Wo ich oft selbst ein Teilnehmer war als angemessen.
https://jyllands-posten.dk/politik/ECE18447550/synes-du-at-det-er-blevet-dyrere-at-vaere-dansker-her-er-tallene-du-maaske-ikke-har-hoert-om-og-som-kan-rykke-ved-den-opfattelse/
Von smors
19 Kommentare
Okay. Så det er indbildning at jeg er nødt til at smide flere penge i madkontoen hver måned. Super.
Jeg tror det er fordi flertallet her på subben primært lever af oksekød, ligesom Jordan R. Peterson, og derfor rammer det deres budget forholdsvis hårdt.
Det kunne være interessant at se inflationstal på mad og husholdningsprodukter alene
Folk på sub’en har kun lært at lave hakkebøffer og kødsovs, og så gør det jo naller
Vel et spørgsmål om, at mange at de essentielle varer er steget absurd meget, såsom olivenolie, kød, kaffe etc. Mens ting som sko og tøj er ting som det typisk er noget nemmere at købe mindre af. Så ja forstår ikke helt pointen med artiklen.
Det er vel mest relevant at kigge på inflationstal jf. de poster, der fylder mest i privatbudgettet. For de fleste er dagligvarer vel den næststørste udgift efter husleje/huslån. Så at elektronik er blevet billigere eller at strømmen er faldet en smule fra at absurd niveau er vel ikke så vigtigt – virker som en distraktionsmanøvre 🙂
Jeg kan ikke bruge at priserne på havemøbler og fladskærme er faldet til en skid – det er noget jeg køber hvert 10 år!
Det er priserne på fødevarer der er vigtig og den er steget med 30% på fire år!!!
https://nyheder.tv2.dk/business/2025-06-10-priserne-paa-mad-er-naesten-steget-med-30-procent
Så klart at folk råber op – vægtningen i beregningen af inflationen burde ændres, så basale fødevarer havde en højere vægtning!
Det mest mærkværdige er at madbudget før Covid var en historisk lille del af folks samlede budget. Omkring 20% eller mindre af husstanden
Forbrugerprisindekset er ikke retvisende. Det er absurd, at økonomer, der tror på markedsøkonomi, insisterer på, at inflationen er 2 %, mens den reelle pengeskabelse ligger mellem 6–8 % – samtidig med at produktiviteten i eurozonen ikke er stigende.
Hvis man dykker ned i den måde, forbrugerprisindekset opgøres på, opdager man, hvordan det gennem substitutioner og udeladelser holdes kunstigt nede. Sjovt nok er der heller ingen af de samme økonomer, der siger: “Hvis bare du forrenter din opsparing med 2 % om året, så bevarer dine penge sin værdi.”
Forbrugerprisindekset er indrettet på en måde, der sikrer, at staten ikke skal betale så meget i løn og pensioner, som er indeksregulerede.
Det er generelt ret svært at slå fast, men man kan se på USA som et godt eksempel; I USA bliver der argumenteret for at landet (og i overført betydning, borgerne) bliver rigere, fordi GDP’en er steget, men i den samtale glemmer man at snakke omkring formuefordelingen, fordi den stigning i GDP primært tilgodeser den her top-1%, mens de almene ‚arbejder-bier‘ er blevet mere og mere nødt til at skrabe.
I Danmark er dagligvareindkøb blevet meget dyrere, i takt med at lønstigninger generelt ikke har fulgt med inflationen på samme niveau, så hr. og fru. Danmark’s købe-potentiale er faldet.
Jaja da, hvis elprisen er faldet siden 2022, hvor den peakede, så er det da fint, hurra og lagkage, men det var når alt kommer til alt kun et peak – den steg jo også drastisk og faldt så igen, så nu er vi bare tilbage hvor vi var før, så den ‚post‘ har ikke rigtigt ændret sig.
Så ja, hvis du sammenligner med 2022, så er det billigere strøm, men hvis du sammenligner med 2020, så er det basically det samme, men så skal vi så sluge at dagligvarepriser er steget så voldsomt som de er. Og den prisopfattelse folk har, dannes rigtigt nok når man handler ind, men også ved andre udgifter; man handler bare ind noget oftere end man betaler elregninger. Så hvis jeg sparer 600kr på min el, men bruger 1000 mere på mad, så er jeg da glad for at jeg… nej vent… jeg er stadig fattigere.
Da jeg var under uddannelse plejede jeg at gå i Irma en gang imellem bare for at grine af priserne. „wow, 60kr for et glas sild?“ men nu føles det sådan, uanset hvor jeg går; 200g nescafe, 75kr, eller hvad med en enkelt entrecote el. ribeye for samme pris? eller en pose kaffe som kan svinge mellem 70-200kr
Jeg kan huske dengang jeg kunne slippe med 500kr om måneden i strøm, det har i mange år været mere end fordoblet. Så selvom jeg kun betaler 1000 kr om måneden idag, så føles det mega dyrt.
Benzin til under 11kr literen, osv
Tillæg madvarer og så føles det som om inflationen er stukket helt af.
Er det sådan lidt skadeskontrol fra regeringens side eller hvad? Det her er i hvert fald ren talmagi og det grænser faktisk til manipulation.
Hvis de fødevarer, der udgør den største post i folks husholdningsbudget (kød, ost, kaffe, etc.) er steget med 20%, men jeg så laver et regnestykke, hvor jeg inkluderer en helvedes masse varer („PESTO MED AUBERGINESMAG ER FAKTISK PÅ 2019-NIVEAU“), der ikke rigtigt udgør en post i folks husholdningsbudget og som måske har en inflation på 2%-3%, så er det måske „objektivt“ korrekt at komme frem til en lavere inflation, men den afspejler ikke den budgetmæssige virkelighed i folks liv.
Det er blevet dyrere.
Hvis man kun kigger på fødevarer, boliger og essentielle ting i hverdagen er det blevet dyrt.
En dåse hakket øko tomater plejede at være tæt på 100% hakkede tomater for 3,95 kr. – 6-8 år siden. Den dåse koster 6 kr. nu – det er over 50% dyrere.
3 kg. Friskhakket kød hos bazaren kostede 120-140 kr. – tilsvarende er prisen nu 260-280 kr. nu. Altså en fordobling.
30 æg kunne regelmæssigt fås for 30-40 kr. (skrabeæg) – det koster over 65 kr. nu.
Sådan kan man gøre med meget som mange (særligt familier) ser som standardvarer.
Olivenolie plejede at koste 35-45 kr. for mellemklassen. Den koster over 100 kr. i dag.
Man bliver nødt til at acceptere, anerkende og forstå, at mange i vores land er offentlige ansatte. De stiger ikke i løn på samme vis, som en finansansat, IT-medarbejder eller lign.
De kan heller ikke skifte job i deres fag og stige 30-50% på en gang. Det samme kan vores medborgere på offentlige ydelser heller ikke “bare” få pengene til at slå til på samme måde.
Ja, det er blevet dyrere.
Altså det er jo noget af det første man lærer om i statskundskab at mennesker generelt frygter tab mere end de værdsætter gevinster. Og derfor gør meget mere for at undgå tab end de gør for at opnå en tilsvarende gevinst.
Den samme logik gælder for hvordan folk oplever skæv inflation. Altså når de oplever at nogle ting er blevet dyrere, så selvom alting ikke er blevet dyrre så er det relative tab stadig frustrerende. Dette gælder nok især for forbrugere der i forvejen føler de skal prioritere ret meget mellem forskellige typer af forbrug nu bliver endnu mere frustrerede når de også skal nedjustere deres forbrug af visse fødevare eller nedjustere andet forbrug for at undgå at ændre kostvaner.
Så er ærlig talt lidt overrasket over at Svarre er overrasket over forbrugernes diskurs.
Det er da voldsomt så mange faktafornægtere der er her i tråden. Forbrugerprisindekset er netop vægtet med hvor stor en andel en gennemsnitlig forbruger køber af de enkelte varer. Ja nogle varer er blevet voldsomt meget dyrere – andre er faldet.
Uanset synsninger så viser data et så retvisende billede som muligt. Alternativt bliver det jo Trump tilstande.
Min løn er steget ret beskedne kroner i timen de sidste 4 år. Næste år går jeg ned i løn, sammen med tusinde andre der bliver ofre for skift af overenskomst.
Jo jo, inflationen har været mindre i år. Det jeg mærker er de 30% over 4 år, på en økonomi der allerede er beskeden.
Oksekød, madolier, appelsinjuice, kaffe, chokolade, æg, smør og andre mælkeprodukter, offentlig transport, mandler og nødder er nogle af de ting, som bare stiger og stiger.
Det handler ikke om indbildning. Det er ganske let at måle.
Ind imellem er der også andre varer, som pludselig har taget et voldsomt pris-hop opad. F.eks. konstaterede jeg, at Nettos normalt ret billige Kingsway æblemost hoppede fra 12,50 til 16,50 fra den ene dag til den anden.
Bilka og Føtex‘ færdigstegte kyllinger kostede pludselig 54 kroner i stedet for 45. Et par år før kostede de blot 35.
Selv mange af de mere tarvelige produkter som thai-bokse til mikroovn, fiskepinde, kød- og melboller eller kiks har helt generelt fået nogle gevaldige nøk opad i pris. Vi taler 20-30%.
De helt overordnede forklaringer er næppe hverken statslige afgifter, „usikkerhed om den grønne trepart“, „krigen i Ukraine“ eller „dårlig høst“. De er derimod: Svag konkurrence og stigende spekulation i basale fødevarer på aktiemarkederne.
Vi så i hvert fald, at bl.a. Barclay’s (britisk bank) scorede rigtig store gevinster på at spekulere i hvede for 8-10 år siden: [https://www.independent.co.uk/news/business/news/barclays-makes-ps500m-betting-on-food-crisis-8100011.html](https://www.independent.co.uk/news/business/news/barclays-makes-ps500m-betting-on-food-crisis-8100011.html) … Det var faktisk dengang, at prisen på franskbrød steg med 20-30% og aldrig kom ned igen.
Selvfølgelig må der være andre store aktører, der gør noget lignende i dag.
Så overordnet set er det vel fordi der hvor folk oftest bruger penge regelmæssigt er i fødevarer kategorien. Jeg handler i netto oftere end elgiganten eller tøjbutikken. Så der hvor man begår sig oftest ser man det tydeligt.