An der Universität werden Methoden immer noch in Methoden unterrichtet, die mir ein Trauma für das Leben gegeben haben – wenn die Gesellschaft Menschen wie mir helfen soll, besteht ein Bedarf an Wissen und Verständnis der Zerstörung der Psyche, die sich im Körper niederlässt. Es wird nicht dem neuen Psychiatrieplan passieren
https://www.information.dk/debat/2025/08/paa-universitetet-undervises-stadig-metoder-givet-traumer-livet
Von KIeflicker
5 Kommentare
En psykolog der har fået traumer?….. Tjaa… Det er måske lidt ligesom en elektriker der kommer lidt i støddet en gang imellem? 😂
The cost of doing business 🤷♂️
Der er mange vinkler og emner i indslaget, men jeg har hørt mange historier om at psykologi opleves som at ikke indeholde en kur på den smerte der motiverer / inspirerer den studerende til at vælge faget til.
Gad godt at man forholdte sig til spektrummet og ikke „min egen autisme“. At smide alle i samme gruppe gør at man er sammen med de der virkelig har bøvl med det sociale.
Er også glad for at man forholder sig til kommunikationen mellem autismen og ikke-autismen…. Afsender ender med et problem når han vedstår at det han blev mødt med gjorde ham velfungerende udaftil.
Jeg er ikke selv psykolog og kender ikke de metoder han beskriver, eller til studier der beskriver hvor virksomme de er.
Men artiklen fik mig til at tænke på en dokumentar for et par år tilbage om en ung pige, der faldt imellem to stole fordi hun havde et stofmisbrug og psykisk komorbiditet pba. af en traumatisk opvækst. Hun havde været i flere forløb i psykiatrien og misbrugsbehandling, men det som hun drømte om var et terapiforløb, hvor der blev åbnet op i fortidens sår, så de kunne blive lukket en gang for alle og hun kunne gå derfra som et helt menneske. Og så kunne hun få styr på sit misbrug bagefter.
Problemet er at det terapiforløb ikke eksisterer. Psykiatri kan ikke fjerne folks traumatiske opvækst, eller belastninger i form af stress, fattigdom, arbejdsløshed, ensomhed, konflikter, og hvad der ellers spiller ind i folks liv.
Så hvis førnævnte et kernen i sygdommen, så er alt behandling bare symptombehandling. Det er bare et vilkår.
Det virker som om der er enormt mange folk med psykiske problemer der 1) er afvisende over for faktuel viden om, hvordan hjernen fungerer og 2) afviser de behandlingstilbud som faktisk findes og i stedet 3) kræver behandlingstilbud som dokumenteret ikke virker eller 4) tilbud som ikke findes.
Kronikken har fuld bingo-plade.
Jeg har oplevet den nævnte behandling tæt og hvor traumatiserende den er, for både barn, forældre og søskende.
Hele min familie blev smadret af disse fastholdelser. Tilliden blev brudt. Der kom flere nedsmeltninger og mere vold. I stedet for at lære grænser og forstå behov var der belastning til nedsmeltning og voldsom fastholdelse. Jeg blev pga. dette i en tid boksebold og jeg var bare et barn. At man ikke er kommet længere i psykiatrien i dag er skræmmende.
Man skal ikke være på autismegrupper længe før man hører hvor traumatiserende ABA har været for dem. At autister ikke tages alvorligt, når de fortæller om de menneskelige konsekvenser af behandling er mildest talt ærgerligt.