Die Autoren der Chronik haben einige Dinge getroffen, über die ich geprallt habe. Blau. Einige der dänischen Politiker aufgeregt für den spirituellen Aufbau. Was setzen sie hier ein? Sollten wir alle einfach auf dieselbe religiöse Identität berufen – oder denken die gegebenen Politiker daran, die Idee zu denken, dass die Gespräche, die die Gesellschaft formen, reicher werden, wenn (OUT) nicht auf Kronen und Ohren reduziert wird.
Wie stärken wir die Demokratie in einer Welt, in der Algorithmen Desinformation und Konflikte anstelle von Wissen und Gespräch fördern. Ist es mit Formation und Schneiden als Schwert in der Hand, dass wir digitale Kämpfer flach aushändigen und die politischen Strömungen, die gewinnen, wenn wir in digitalen Silos getrennt werden – und dass das stigmatisierende Wissen und die peinlichen politischen Gegner wie die Bösewichte, die nicht nur unsere Freitags -Süßigkeiten stehlen, auch die Süßigkeiten am Freitag stehlen werden, sondern alles, was uns Freude bringt?
Ist es an der Zeit, sich von Hal Kochs Interpretation der Demokratie als Gespräch und Taucher zu inspirieren zu lassen. Die Institutionen, die uns gleichsetzen, zusammen zu sprechen, zu reflektieren und zu kritisieren?
https://www.information.dk/debat/2025/07/aandelig-oprustning-begynder-anerkendelsen-aartiers-forsoemmelse-dansk-humaniora
Von Radiant_Gazelle_1959
6 Kommentare
Lukning af sprogfag er virkelig en dårlig ide.
Men min erfaring er, at man har forsømt humaniora ved at stille for få krav til humaniora. Det er fungerer ikke med peer-review, hvis peer-ene bliver for ukritiske.
Nej, vi har allerede rigeligt med arbejdsløse humanioraer
Som de unge siger: „It’s not a bug, it’s a feature“
Man er ikke *rigtigt* interesseret i en åndelig oprustning, eller hvad vi nu skal kalde det, i tråd med Hal Kochs tanker om det levende demokrati. Man er først og fremmest interesseret i politik.
Der er ingen, der fra politisk side gider historikere, filosoffer, antropologer, sociologer osv. for det, de i *virkeligheden* er uddannet til. Størstedelen af tiden er de mest af alt en klods om benet, fordi de næsten per definition udgør en magtkritisk og potentiel politisk modsigelse. Og derfor er det, at man om og om igen harcelerer imod human- og samfundsvidenskaberne med eder og forbandelser om pseudovidenskab, aktivistisk forskning og femtekolonnevirksomhed.
Kommer humanisterne til at spille en reel rolle i ‚den åndelige oprustning‘, bliver det et ubrugeligt stykke bestillingsarbejde. Man kommer aldrig til at overlade definitionsretten til dem, der faktisk beskæftiger sig med ‚ånden‘, hvis vi skal kalde det dét.
Spændende kronik, men man har læst det budskab mange gange før, og det vil hjælpe gevaldigt, hvis de dels så bjælken i eget øje og dels tænkte lidt nyt.
For det første blev der uddannet al for mange humanister i 00erne og begyndelsen af 10erne, og uddannelserne er typisk ikke svære nok. Det er imidlertid ironisk, at mange ikke rigtig tør give sig i kast med sproguddannelserne, bl.a. fordi det generelt anses for svært at mestre et fremmedsprog. Hvis der skal stå faglig respekt om humaniora igen, så bør humaniora være små og elitære uddannelser, der er svære, men som til gengæld giver jobgaranti.
For det andet så er humaniora generelt for venstreorienteret og kontrært til at hoppe med på politikernes ønske om åndelig oprustning. I mange årtier har flere af de dominerende teorier på humaniora haft et magtkritisk blik på statsmagten, og et endnu mere kritisk blik på det mindste der kunne lugte af national identitet og nationalisme. Nationen er jo bare et forestillet fællesskab, en social konstruktion, som det har lydt derfra siden 1980erne. Hvis humaniora gerne vil tages mere seriøst blandt politikere og beslutningstagere, så bør der blandt humanister være en større accept af, at man støtter nationsopbygning og forsvarsvilje.
Åndelig oprustning kommer ikke af at der er 50 mere om året der læser humaniora. Åndelig oprustning kommer af folket og fra folket. Folkehøjskoler, folkeuniversitetet og folkebibliotekerne er det, der virkelig skal til, ikke at Paludans bogcafé bliver en smule mere overfyldt.
Åndelig oprustning forudsætter et velfungerende fællesskab. Det er umuligt, hvis borgerne ikke har tillid til samfundets magthavere. Og det har de ikke.