Die dänischen „Mutter“ -Einfluencer sind die Reaktion der Feministinnen auf toxische Männlichkeit

Opsummering:
Lisa Perkins udtrykker bekymring over en voksende tendens, hvor især kvindelige influencere bruger humor og underholdende indhold til at formidle politiske budskaber om kønsroller og ulighed. Hun oplever, at disse videoer ofte fremstiller mænd som inkompetente og kvinder som ofre, og mener, at det er en problematisk blanding af underholdning og aktivisme. Ifølge Perkins er det ikke humoren i sig selv, der er problemet, men det underliggende budskab, som sniger sig ind og påvirker vores syn på kønnene.

Hun sammenligner fænomenet med Alpha Male-bevægelsen og ser det som to sider af samme polariserede mønt. Begge parter, mener hun, spejler og forstærker hinanden og skaber en kultur, hvor kvinder og mænd bliver fremstillet som modparter i stedet for medspillere. Det gør det svært at mødes i forståelse og respekt.

Perkins er særligt bekymret for, hvilken slags samfund hendes fire døtre skal vokse op i, hvis denne tendens fortsætter. Hun ønsker ikke en verden, hvor mænd reduceres til karikaturer som den uduelige far i „Gurli Gris“, og hvor kvinder fremstilles som moralsk overlegne. I stedet efterlyser hun nuancer, ansvar og mindre skabelontænkning, så vi ikke tvinger både mænd og kvinder ind i snævre, stereotype roller.

Hurra, så kan vi både få giftig maskulinitet OG giftig femisme. Sikke et fremskridt for ligestillingen.

“Giftig femininitet” er da lige så meget en ting som “giftig maskulinitet”, det er bare forskellige ting og viser sig på forskellige måder

Jeg er så fucking træt af influencers, sådan helt generelt

Det er egentlig syndt at Perkins starter indlægget med at lave en klassisk liberal individualisering af problemerne. For der er en væsentlig pointe i, at kampen for et opgør mod de kønnede strukturer i vores samfund ikke kan ske gennem en kontinuerlig cyklus af karikaturer, om det så er ekstreme feminister og lade fædre.

Jeg har selv for nyligt givet udtryk for, her i fællesskabet, at et begreb som „toksisk feminitet“ skulle, for at give mening, være en pendant til „toksisk maskulinitet;“ altså, at det skulle bruges om kvinder (o.a.) der, ud fra en lukket borgerlig forståelse af køn, skulle plædere for mænds og kvinders særlige pladser i samfundet, med et særligt fokus på kvinders særegne „kvindelighed,“ e.l.

Det som Perkins her beskriver er nok nærmere i familie med en afart af typisk liberal „*girl-boss-feminism*,“ måske en form for „*boss-mum-feminism*?“ Altså, at det med udgangspunkt i en særlig kvindelig moderskabsevne, udtrykker ønsket om (muligvis) overfladiske forandringer ift. til det reproduktive arbejde (som *girl-boss-feminism* har gjort med det reproduktive,) men uden at angribe de underliggende strukturer de ellers så ofte påberåber sig.

Sammenligner man med eksempelvis den internationale *wages for housework*-kampagne, ledet af marxistiske feminister, ser man straks, at deres feminisme var en historisk progressiv en, der ønskede at ændre de sociohistoriske kategorier for arbejde og den kønnede arbejdsdeling der opretholdt dem. Den liberale *boss-mum-feminism* ønsker blot en omfordeling af arbejdet, og er ikke ked af at tage diverse former for overfladiske fremstillinger i brug for at opnå de ændringer. Uanset hvor kontraproduktive de måtte være.

Dette skal så også læses ind i den billedøkonomi såkaldte „*mumfluencers*“ eksisterer i, og dens krav om at skabe *engagement* for at producere værdi, for at sikre influenterne indkomst. Allerede der, underkendes en del af aktivismen.

>!Brugen af begreberne ‚borgerlig‘ og ‚liberal‘ her hentyder til historiske æraer og filosofiske/ideologiske skoler, ikke nødvendigvis et tilhørsforhold til højrefløjen.!<

Toksisk maskulinitet er medvirkende til, at  der I Danmark årligt dræbes i gennemsnit 10-12 kvinder i nære relationer. Ingen momfluencer er hidtil anklaget for at have kvalt en mad i speltboller eller en fingerstrikket nøglesnor.
Ergo er det den værste omgang sludder, som negligerer alvoren ved toksisk maskulinitet.