Der Biologe Kåre Fog kritisiert in seiner Chronik die weit verbreitete pädagogische und humanistische Sichtweise des Geschlechts als soziale Konstruktion. Er behauptet, dass geschlechtsspezifische Stereotypen das Verhalten der Kinder nicht prägen – im Gegenteil, die angeborenen, biologisch konditionierten Präferenzen der Kinder bilden die Grundlage der Stereotypen. Nebel zeigt auf die Erforschung von Hormoneinflüssen und frühen Spielzeugpräferenzen als Beweis dafür, dass Jungen und Mädchen spontan geschlechtsspezifische Aktivitäten wählen, lange bevor sie verstehen, was Geschlecht ist. Er warnt davor, Biologie zu ignorieren und das Bildungsumfeld zu kritisieren, da er einen ideologischen und einseitigen Ansatz hat, der, wie er sagt, die Identitätsbildung des Jungen und insbesondere das Wohlbefinden beeinträchtigen kann.

    https://www.berlingske.dk/kommentatorer/biolog-naar-drenge-leger-med-vaaben-og-piger-leger-med-dukker-er-der

    Von jensgk

    Share.

    19 Kommentare

    1. Det er sjovt. Anerkender biologen også at piger indtil omkring 7-års alderen har smidigere lemmer og faktisk er mere egnet til at rende rundt udenfor og kravle i træer end drengene, som derfor burde skærmes og holdes indendøre med stille lege?

      Har biologen opdaget at drenge reagerer positivt på farverne blå og grøn og piger på rød og lilla? Måske kan vi endda finde noget biologisk om bølgelængde og øjets farvereceptorer.

      Artiklen er jo paywalled så det er jo svært at se hvad biologens argumenter er. Men noget som desværre altid mangler fra de her argumenter (uanset om de er vinklet mod den ene eller anden konklusion) er at variationen indenfor grupperne er større end mellem grupperne. Altså burde vi bare lade piger og drenge være deres egne selvstændige individer ikke ikke inddele dem efter køn.

      Hvorfor har vi dette behov for at inddele i køn? Letter det opdragelsen? Legetøjsindkøbet? Det pædagogiske arbejde i institutionerne…?

    2. BarEnvironmental8668 on

      Børn skal have lov til at lege med lige hvad de vil. Personligt har jeg endnu ikke mødt en woke pædagog, men institutioner hvorpigerne skal til make-up dag og drengene til soldaterdag. Det er ikke eksempler hevet ud af røven, men oplevet i danske institutioner.

    3. Paywall – hvilken forskning nævner Kåre Fog i denne sammenhæng? Kunne være interessant at læse.

    4. Dropforcedlogin on

      Interessant. Men nu er der desværre paywall på. Er det muligt at få uddybet på hvilken måde Fog mener, at det pædagogiske miljø har en ideologisk og ensidig tilgang?

    5. Kåre Fog har ingen ide om hvordan pædagoguddannelsen fungerer, og baserer hele artiklen på en bog, der kun bliver brugt ganske ganske lidt på uddannelsen i et enkelt modul der giver 10 ECTS point. (EDIT: Han kalder i øvrigt bogen for den mest anvendte lærebog på pædagogstudiet)

      >Den [mest anvendte lærebog på pædagogstudiet](https://samfundslitteratur.dk/bog/koen-seksualitet-og-mangfoldighed) er gennemsyret af denne holdning.

      Hvilket ikke er korrekt, [det ville være denne](https://hansreitzel.dk/products/padagogik-bog-55208-9788702393477).

      Fra studieordningen:

      >3.2.1. Indhold og undervisningssprog

      >Modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur.

      >Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis.

      >Denne viden indgår som et professionsvidens- og praksisbaseret bidrag til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn.

      >Undervisningssproget er dansk.

      >3.2.2. Læringsmål

      >• Den studerende har viden om og færdigheder i at anvende et tværfagligt socialpsykologisk og sociologisk praksisrettet perspektiv på relationerne mellem faktorer, der generelt påvirker og muliggør børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet og dannelse og særligt har betydning for deres kønsidentitet, seksualitet, familieformer.

      >• Den studerende har viden om og færdigheder i at etablere udviklende, lærerige og dannende pædagogiske miljøer og professionelle omsorgsrelationer i pædagogisk praksis baseret på børn, unge og voksnes perspektiver, på ligestilling og mangfoldighed set i relation til deres familieformer og køn.

      >3.2.3. Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Den studerende kan dokumentere et repertoire af professionskompetencer, viden og færdigheder fra læringsmålene, der dokumenterer et professionelt udgangspunkt for selvstændigt at kunne handle i og reflektere over pædagogisk praksis.

      På intet tidspunkt lærer pædagoger at se bort fra biologi, det ville jo være tåbeligt:

      >Denne pointe går igen i hele bogen – at man ikke bryder sig om biologi, og hele fagkundskaben i Danmark oplærer således pædagoger til at se bort fra biologi.

      Jeg forstår ikke hvorfor pædagogfaget er så meget under angreb. Ja, uddannelsen er langt under niveau, og vilkårene for uddannede pædagoger er endnu værre, så der er nok at kritisere, men Kåre rammer ved siden af skiven.

      Men, lad os da tage et eksempel fra bogen, som Kåre finder så problematisk, jeg har godt nok en anden udgave (2, udgave) end den Kåre nævner i artiklen, så det er selvfølgelig muligt, at det eksempel ikke er i bogen:

      >Pædagogen beskriver en bekymring for en dreng, der ikke er nok optaget af det, som pædagogerne opfatter som drengeleg. Der beskrives en indsats, der skal bidrage til, at der kommer mere drengestof ind i drengenes leg. I den ovenstående fortælling: „Det handler ikke om at ville gøre dem anderledes, end de er, men udfordre dem lidt“. Alligevel udgør børn, der søger de lege, der traditionelt forbindes med det modsatte køn, en kategori, hvor de tolkes som anderledes og bekymrende. Den pædagogiske indsats bliver herved at gøre børn mere rigtige i forhold til deres køn. Alternativt kunne fællesskabets opfattelse af, hvordan sociale kategori dreng også kan udfyldes, udfordres.

      s159.

      Det handler altså langt mere om, at man skal være opmærksom på de stereotypiske køn, og handle ud fra det barn pædagogerne møder som den person barnet er – ikke hvilket biologisk køn barnet tilhører.

    6. crazymissdaisy87 on

      det er pudsigt for pigerne bliver jo stoppet i den vilde leg, og drengene i at lege med dukker. Jeg har set voksne mennesker hive deres barn væk fra den „forkerte“ legetøjs afdeling.

      Heldigvis er samfundet ved at udvikle sig men at benægte det sociale aspekt er vildt

    7. Et lidt længere resume:

      I sit debatindlæg argumenterer biolog Kåre Fog for, at kønsforskelle i børns adfærd hovedsageligt er biologisk betingede og ikke et resultat af samfundets stereotyper. Han kritiserer pædagogiske eksperter og lærebøger på pædagoguddannelsen for at afvise biologiens betydning og i stedet promovere en ideologisk opfattelse, hvor køn alene anses som en social konstruktion.

      Fog fremhæver, at drenge og pigers legemønstre – som fx drenge, der leger med våben og transportmidler, og piger, der leger med dukker – ofte opstår spontant og kan spores tilbage til tidlige hormonpåvirkninger, særligt testosteron i fosterlivet og de første leveår. Han refererer til forskning, der viser, at børn vælger kønstypisk legetøj, længe før de forstår kønsmæssige normer eller kan identificere deres eget køn.

      Desuden fremhæver han, at en metaanalyse af 43 studier viser kun svag sammenhæng mellem forældres holdninger til køn og børns kønsopfattelser, hvilket understøtter hans pointe om, at biologien vejer tungere end opdragelse i dette spørgsmål.

      Fog advarer om, at den pædagogiske ignorering af biologi kan føre til en usund identitetsdannelse hos drenge og bidrage til deres stigende mistrivsel i skolen. Han afslutter med at kalde det et “identitetsmæssigt røveri” at negligere drenges biologiske fundament.

    8. Autisten1996 on

      Jeg har lige købt en lyserød enhjørning-bamse med regnbuer til min søn på fire år, og han elsker den, for han elsker lyserød. Han vil hellere den end dinosaurer.

    9. nofranchise on

      Kontroversielt indlæg om et område som skribenten kun har overfladisk kendskab til? Ring til Berlingske. Lorteavis.

    10. factsforreal on

      Adfærdsgenetikken har for længst påvist at i vesten i dag, så forklarer variation i gener gennemsnitligt ca. 10 gange så meget af variationen i outcomes som variation i miljø forklarer.

      Det er et empirisk spørgsmål der gælder vesten i dag. Laver man de samme (tvillinge- og adoptions-) studier i fx Afghanistan eller lavede man dem i Europa for 300 år siden, så ville det givet se anderledes ud. Men i vesten i dag, så betyder miljø *i gennemsnit* meget lidt, sammenlignet med gener. Nogle børn har åbenlyst skrækkelige miljøer, der smadrer dem og nogle har givetvis fantastiske miljøer der gør en stor positiv forskel, men der er tale om så procentmæssigt få at det kun har en meget lille effekt *i gennemsnit*. Det er generelt en fantastisk ting, for det betyder at vi stort set alle har de samme muligheder for at udleve vores iboende potentiale.

      Ovenstående videnskabeligt set helt ukontroversielle forhold ([se fx dette review-paper fra 2017](https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4739500/)) er desværre stort set ignoreret i betydelige dele af både den offentlige debat og desværre også store dele af både samfundsforskning og humaniora.

    11. Aggressive_Algae8936 on

      Debattøren er ikke genetiker, men har skrevet speciale om humus og primært arbejdet med natur og økologi.

    12. Min søn og datter er begge startet sent i institution.

      Som 1-årig kunne min søn genkende en Suzuki Swift på laang afstand, og råbe “mormor” efter den, da hun kørte i en sådan. Som 2-årig kunne han genkende alverdens andre bilmærker, selvom hverken jeg eller min kæreste interesserer sig for biler. Jeg kan end ikke genkende mormors bil, hvis du holder foran vores hoveddør.

      Vores datter gik hovedsageligt i storebrors aflagte tøj, men vi arvede også noget pigetøj, og da hun var 1 år, men før institution, nægtede hun praktisk at have andet på end det lyserøde eller lilla som hun selv har fundet inde i skabet/fået på når alt andet var beskidt – da både jeg og min kæreste afskyer lyserødt og lilla.

      Anekdotisk, javel, men efter at have fået børn er jeg end ikke i tvivl om at flere evner og instinkter, end jeg i hvert fald har fået fortalt, er medfødte.

    13. Proofwritten on

      Hej, biolog her

      Vi er ikke uddannet til at vide noget om menneskets adfærd og udvikling, det ligger hos humaniora (vi biologer holder os til økosystemer, dyr, planter, alger, svampe, kemi og mikroorganismer): psykologer, antropologer og til dels også lærere og pædagoger er dem der ved mest på dette felt. Jeg ser ikke hvorfor det nævnes han er biolog. Han kunne lige så godt være kok eller præst. Hans baggrund har ingen relevans til hans udtalelser

      Edit: Selvfølgelig kan man være biolog og have meget viden på dette område! Men det har ikke noget at gøre med at være biolog.

    14. Ah ja, jeg kan godt huske dengang i middelalderen da drengebørn legede med hot wheels og pistoler…

    15. Quiet_Duck_9239 on

      I Berlingske xD Ofc.

      Kåres argument er fundamentalt baseret på ideen om at der forelægger en slags bevidst manipulation af børn til at fravælge kønnede ting og „tænke sig om først“ hvilket man mener er at forvirre børn. Reelt set, i praksis, handler det mere om at gå børn imod når de f.eks. mener at en dreng har „pigetøj på“ for at bryde et underligt kodeks hvori mennesket skal træde bagud ift. holdningen og ideologien.

      Men det sælger man jo ikke bøger på.

      Må jeg henvise til Rudolph steiner skoler der alle dage har praktiseret en højere grad af frihed for børn ? Som aldrig har været et problem og altid har givet positivt afkast?

      Må jeg henvise til debatter om usikre skoler og moralsk policing elever imellem og hvordan det beviseligt bunder i en forståelse af køn som biologisk/deterministisk/teologisk betonet og at det historisk set intet godt bringer med sig?

      Er jeg den eneste i landet der er meget træt af at vi fortsat diskuterer hvorvidt mennesker må gøre som de vil, såfremt det ikke er destruktivt for andre? Og at vi ret konsekvent er begyndt at kræve mindre statslig indblanding i vores private liv, men samtidig har SINDSSYGT travlt med at blande os i pædagogik og gud ved hvad? Hvad er AULA, hvis ikke et panopticon?

      Og i de 5-6 år vi har „diskuteret“ er debatten fortsat den samme. Tynget af en slags ekstrem intellektuel dovenskab. Jeg synes det er trættende. De her konsekvente „Men fakkertalt så siger naturen“ – who fkn cares Kåre. Gider du lade være med at stå og lure på folks børn. Tak.

      Det fårking weird guys.

    Leave A Reply