Wir reden so viel über Gleichberechtigung, aber das System wird immer wieder von Frauen genutzt, um Männer wegen ihrer Kinder zu bestrafen. Wann werden wir dieses Problem lösen? Die Frau sollte in diesem Fall vom Obersten Gerichtshof bestraft werden, anstatt eine Wohnsitzerfordernis zu erhalten. Sie hat eine Tat begangen, die geradezu gefährlich ist, und man muss bezweifeln, dass sie ihren Kindern keinen Schaden zufügt. Sie werden für immer Narben in der Seele haben, anstatt einen Vater zu haben, den sie lieben könnten.
Wann können wir erwarten, dass die Politiker eingreifen und mit großen Worten sagen, dass direkte Belästigung bestraft werden muss, damit der andere Elternteil die volle elterliche Sorge erhält, und dass dies schnell geschehen muss, wir sprechen von weniger als einem Jahr? Wo ist die Polizei, warum hat sie nicht auf seinen Bericht reagiert, sondern endlos viel Zeit mit ihren Berichten verbracht, die nicht weiterverfolgt wurde? Denn sie hat mit der Geiselnahme der Kinder eindeutig psychologischen Terror gegen ihn begangen.
(Es gibt wahrscheinlich auch böse Männer, die das System missbrauchen)
Kvinde bliver bopælsforældre selvom hun har udført chikane af sin eksmand.
byu/Big-Today6819 inDenmark
Von Big-Today6819
13 Comments
Shit en vild nyhed. Og så i dagens Danmark hvor hveranden nyhed handler om ligestilling!
Det er simpelthen så forfærdeligt. Jeg forstår ikke hvorfor sociale myndigheder ikke ser mønstre i de her udokumenterede påstande, som gang på gang holder fædre fra at se deres børn.
Det er jo helt absurd at hendes chikane nu giver gevinst. For selvfølgelig skal de børn ikke bo hos en mand, som de ikke har set i 4 år. Men det må jo aldrig nogensinde ende, hvor det her er endt
Børn bliver svigtet af systemet – sagerne skal behandles hurtigt så chikane ikke får en effekt.
Da min mands søn på 14 år ikke længere ville bo hos sin mor pga. både psykisk og fysisk vold, lavede familieretshuset en børnesamtale. Her fortalte han yderligere om at han havde fundet joints og sagde klart og tydeligt at han nægtede at tage hjem til sin mor igen, og kun ville bo hos sin far. Familieretshuset dømte at han skulle tvangsudleveres til sin mor, inklusiv dagsbøder til min mand på over tusind kr for hver dag det ikke skete. Mor er advokat og rigtig gode veninder med en af de højtstående i Mødrehjælpen.
Den ligestilling findes slet ikke.
Det starter altså med en grundløs anklage om psykisk vold, der i første omgang stopper retten til samvær?
Det ser ud til at vi har en strukturel fejl her, som udnyttes af skilsmisseforældre i ond tro. Det var måske her, man skulle starte med at sætte ind.
Efterhånden en gammel kendt hemmelighed at mor kan anklage far for alt muligt og holde børnene væk og så få automatisk forældremyndighed fordi børnene er jo mere “trygge” ved mor.
Man overvejer ikke at barnets tarv måske er at være ved den ikke bedragende forældre..
De her historier kommer regelmæssigt frem, og det har de gjort i årtier.
Og hvergang er folk forargede, og flere gange har politikere sagt at det ikke er OK.
Og alligevel sker der ingenting. Bevares, der er da sikkert lavet nogle symbolske ændringer hist og pist, for der er lavet mange nye love og ændringer på området, fx ikke mindst ændring af navnet til ‘Familieretshuset’, etc.
Og alligevel får denne slags sager lov at fortsætte. Det er ret vildt.
For en del år siden lavede nogle en tråd herinde, med et lignende sagsforløb, og linkede til en DR dokumentar, hvor manden optog og havde lyd af indrømmelsen af kvindens chikane mod manden. Den var fra midt-90’erne eller deromkring.
30 år, *mindst*, har det stået på. Og alle er enige om det er forkert. Det er et kæmpe indgreb i mandens liv, at ødelægge mulighederne for at se sine børn.
På individuelt niveau er det en kæmpe ting der ødelægger liv. Overordnet samfundssmæssigt set betyder det så lidt, at ingen giver nok fucks til reelt at gøre noget ved det, og det finder vi alle bare helt okey-dokey.
Hvorfor bliver hun ikke melet for falsk anklage ?
Børn har ingen rettigheder i Danmark. Jeg har desværre haft med det system at gøre og min psykisk syge, manipulerende og psykisk voldelige søster havde held med at komme med den ene mere horrible beskyldning end den næste i ÅREVIS, mens børnene bare gerne ville se deres far. Til sidst sagde børnene meget tydeligt at de ønskede at bo hos FAR! Trods den ældste var fyldt 12 på det tidspunkt fik han at vide (ja, barnet fik det at vide) af dommer og børnesagkyndig at det bestemte han ikke, det bestemte de.
Han er mærket for livet (det er begge børn), men at få kontinuerligt at vide at når du bliver 12 må du selv bestemme og når han så endelig bliver 12, får han at vide at næh du bestemmer ikke en skid, tag du hjem til din uligevægtige, uhyggelige mor igen.
Det lykkedes til sidst, men med det resultat at ingen af børnene ønsker nogen som helst kontakt med deres mor. De har ikke set hende i 4 år nu og ønsker det stadig ikke.
Det system er så absurd og uhyggeligt og fyldt med mennesker der ikke aner hvad de laver, men tror de gør. Jeg er stadig rystet, jeg kommer mig aldrig over de år. Og det gør børnene og deres far heller ikke.
Hvad hvis enhver anklage forældrene imellem medfører, at børnene midlertidigt fjernes fra forældrene og placeres på børnehjem/plejefamilie. Så kommer anklagen ingen af forældrene til gode?
Og, at sådanne anklager på en eller anden måde fasttrackes, så der ikke går år før, at politiet og systemet afgør noget.
Okay, jeg er ikke overbevist om, at politikerne går i den retning.
Der er ikke stemmer i det. Mænd er success-objekter.
Suk.
Jeg har været udsat for det samme.
Hun holdt osse børnene fra mig, og nægtede at udlevere dem.
Forløbet tog 3-4 år, og kulminerede med at jeg trak hende i fogedretten.
Det var noget af det mest absurde jeg har oplevet, kort og godt så spurgte Fogedretten hvad problemet var.
Jeg svarede : “hun nægter at udlevere børnene til mig”.
Dommeren spurgte moderen om det virkelig kunne passe?
Moderen svarede “nej da”.
Så kunne jeg så forklare at hver gang det var min weekend så var børnene syge.
Så spurgte dommeren om jeg ikke havde fået tildelt en erstatningsweekend, hvortil jeg svarede “joh, men hvad nytter det når hun så bare siger de er syge dér”.
Dommerens svar var “jamen så skal du jo bare have en ny erstatningsweekend”.
Hvor jeg så svarede “hvad nytter det når hun blot nægter at udlevere dem der ligeså..?0
Det er kort og godt humlen ved systemet.