Lebensmittelhändler auf Abruf: Kaufen Sie für einen Zehner mehr pro Woche ein und retten Sie Ihren örtlichen Lebensmittelhändler

Den her måned er det 10kr, næste måned endnu en tyver – kan andre se hvor dette føre hen? Det er ligesom teleselskabnerne (og lignenden) der stille og roligt øger beløbet pr mdr.

„En lille stigning gør jo ingen forskel for forbrugeren“ – jo, når den lille stigning ofte er på et begrænset grundlag.

Det er ikke mit problem, at deres konkurrenter er billigere.

Jeg forstår ikke de små købmænd – kan en „rigtig“ dagligvare butik ikke løbe rundt derude?

Det er jo ikke 10kr mere, mit indtryk er ofte at de er markant dyrere, mindre udvalg og dårligere kvalitet.

Altså er der intet attraktivt ved at handle der, kontra en bedre butik man alligevel passerer.

Jeg er træt af at de altid får det til at lyde som om det er kundernes fejl, fremfor at kigge hvad kunderne vil have.

Jeg synes det siger noget interresant om tilstanden for mindre købmænd i dagens Danmark, at de er så meget på marginalerne, at det, at en anden lille købmand åbner i nærheden, kan være bidragende til, at de går nedenom og hjem.

Nu er det ikke for at være ham den træls marxist, men set ud fra et socialt perspektiv, så kunne man sige, at småborgerskabet, altså de små erhvervsdrivende, ikke har den store klassesolidaritet, netop som følge af, at de ingen chance har for at konkurrere med større kapitaler. Så de bliver hinandens nærmeste konkurrenter, mens deres virksomheder i virkeligheden presses af Dansk Supermarked, Coop og hvad de ellers hedder.

Og uden at lyde som Pelle Dragsted, i *Nordisk Socialisme*, er det væsentligt at påpege, at løsningen på problemet, måske ville være, at man „fandt på“ en måde at drive lokale købmand som andelsvirksomheder, der gav markant tilbage til deres medlemmer, medarbejdere og lokalsamfund, andet end bare det, at der er en købmand i området.

Der er ikke mange arbejdspladser i Rødding, forestiller jeg mig. Og byen *brander* sig selv på, at den er tæt på Viborg (hvor mange fra Rødding sikkert arbejder, eller kommer igennem i løbet af deres hverdag,) så hvad skulle incitamentet være, for dem, til at handle hos Kenneth Jul, når han ikke kan tilbyde de samme priser, som eksempelvis en Netto, Rema 1000 eller 365 kan?

Den franske sociolog og filosof Henri Lefebvre skrev tilbage i 1972 om *Kapitalens lange skygger*, og byudviklingen i borgerlige samfund. Her sammenlignede han bl.a. den lokale byudvikling i vestlige lande, med den globale center-periferi-relation, men også med eksempelvis Rosa Luxemburgs imperialismeanalyse. (Ham den træls marxist sneg sig sgu ind igen!) Én af pointerne han lavede var, at kapitalens tendens til at koncentrere sig, også findes rent geografisk (noget han også skrev om i *La production de l’espace*), og at med teknologiske udviklinger der ellers fremmer transport, som man skulle mene *kunne* være decentraliserede, har man i stedet set en acceleration af den geografiske koncentration af kapital. Selv forbrugsmønstre (som han også skrev brilliant om i *Critique de la vie quotidienne*) bliver centraliserede og standardiserede efter kapitalistiske mål, og stederne vi opfører os som forbrugere, centraliseres (da denne centralisering skaber bedre vilkår for realisering af profit for de enkelte kapitaler.)

Kort sagt, der er intet i det borgerlige samfund, udover det enkelte menneskes lyst til at der er en lokal købmand, eller eksempelvis aldersbestemte eller medicinske afhængighed af en lokal købmand, der skaber grobund for lokale købmænd.

Genindfør lukkelov og sæt lovmæssige begrænsninger for kæder og store varehuse. Og hold op med at råbe op om frie markeder. De findes sgu ikke alligevel.