Ein Experte von Hammerslag nennt es „Türklingelangst“: Wir haben große Angst vor unangekündigten Besuchern

100% korrekt! Der var engang i tidernes morgen så var det en glæde når det ringede uventet på døren – nu når jeg at tænke om jeg kan nå at gemme mig, om jeg nu har fået skrubbet lokummet, om der ligger sure underhylere på Gulvet, om jeg har husket at købe kaffe, hvorfor jeg dog ikke også har tabt mig som jeg havde sagt jeg ville så jeg kunne være tynd når jeg åbnede og 117 andre desperate åndsvage tanker…

Ja ellers tak da, mit hjem er for at flygte væk fra andre mennesker, gud forbyde de begyndte at banke på. Kan lige gå med til pakkeposten.

Ja, tænker lidt på et ord som ‚legeaftale‘ – det var fuldkommen fremmedsnak i min barndom (70’erne). I dag får de små det indprentet allerede fra barnsben at man melder (eller skulle man skrive advarer) om sin ankomst og hensigt i god tid.

tillæg: …og se hvad man fandt, blot ved en hastig søgning

[Legeaftale.com: Vores app gør legeaftaler for dine børn til den rene leg!](https://legeaftale.com/)

Jeg gider sku ikke have besøg når jeg sidder i undertøj, og hele huset roder.

Det er sjovt, for i virkeligheden var det jo ikke alle der elskede “uanmeldt besøg” kulturen før heller. Det var bare normen at man havde uafbrudt brugsret til alle man kenders huse.

Men min kones mor plejede f.eks. at gemme sig, så naboerne ikke så at hun var hjemme. Fordi at hun ikke orkede deres besøg.

De ekstrovertes tyranni.

Super hyggeligt når folk kommer forbi til et kort besøg og en snak uden at det behøver at være nødvendigt at sætte andet end en kop kaffe på bordet eller en øl fra køleskabet. 

Jeg er ret træt af at besøg skal være helt opsatte dags oplevelser med fuld rengøring og alt hvad der hører til. Bare kom forbi, se hvordan det går, tag videre. 

Sludder. Idag respekteres det bare at man siger nej 

Uanmeldte besøg er typisk noget ændre mennesker forventer at kunne gøre. Og de vader ofte ind, uden at banke på.

Når man så har hørt de samme mennesker sladre om „og så besøgte vi XYZ, og de havde stadig opvasken stående, og de havde ikke støvsuget“, så begynder man at låse døren, selvom man er hjemme.

Der er flere og flere folk der lever som de gerne vil, og ikke gider de dømmende blikke for det fra familie og venner. Lad dem dog være for pokker.

Og lad de introverte være i fred. Mange introverte har levet med det der socialiserings-tyrani, og gør det jo stadigvæk til out-of-hours arbejdsmiddage, overnight events med arbejde etc.

Kommer du på uanmeldt besøg hos mig, så kommer du til at risikere at se mine 182 cm i kjole og stiletter. Det må din nethinde så leve med.

Det er da sjovt at få besøg.
I oldtiden havde vi ikke telefon, så vi prøvede bare at tage af sted. Talte lige med nogle gamle venner om dette, og vi savnede faktisk de impulsive besøg. I dag er vi alt for meget online til at det kan fungere igen.

Udover at det som introvert kan føles overvældende at folk pludselig ringer på uanmeldt, så tror jeg det lige så meget har noget at gøre med afstand. Vi har flere fjerne kontakter takket være internettet og er mere villige til at flytte længere afstande end det der var normalt i 1900-tallet.

For mit vedkommende bor min bedste ven siden barndommen omkring 1 time væk med toget, og det er i København så jeg tager aldrig bilen på besøg.

Og mine andre venner bor lige så langt eller længere væk, nogle så langt som i Åårhus og Åålborg osv.

Det gør et spontant kig forbi og lige ringe på døren ret urealistisk, i forhold til min barndom  i 90’erne hvor man havde venner på vejen og verden på den måde var mindre. Mine forældres generation er også mere lokal, hvor de fleste venner og familien bor i samme by eller nabobyen.

At min barndom var på landet og i landsbyer, hvor jeg de sidste 20 år har boet i og omkring København er ganske sikkert også en faktor i den forskel jeg mærker.

Vi hilser da på hinanden her på vejen hvor jeg bor, og jeg synes vi har et fint naboskab, hvor vi hjælper hinanden med snerydningen og låner haveredskaber af hinanden, holder vejfest en gang om året og den slags. Vi er naboer, ikke venner.

Men jeg vil sige at vi er ret gode til at ses i min vennegruppe. Der er pubquizzer, koncerter, restaurantbesøg, rollespil/brætspilssøndage, „I skal lige smage den her whisky/rom/portvin jeg har fundet“ og mere, men det er rigtigt nok knapt så spontant som førhen.

Jeg ser det ikke som et problem, det er bare en anden slags kontakt.

Sikke et chok, at der er noget der hedder personal space. Du kan inviteres ind i det, men du skal satme ikke komme bragende.

Lad mig citere en person, jeg følger på Mastodon: „Fuck neurotypiske ekstrovertes behov. Mit hjem er mit safe space“.

Jeg er hjemme for at undgå mennesker. At folk er ekstroverte, det er ikke mit problem.