„Die neue Praxis bedeutet, dass die Polizei vor Ort jedes Mal konkret beurteilen muss, ob es sich bei dem identifizierten Bürger um einen sozial schwachen Drogenkonsumenten handelt, der verschont werden muss, oder nur um einen gewöhnlichen Drogenkonsumenten, der bestraft werden muss.“
Es ist tatsächlich ein Fortschritt, dass sozial Benachteiligte nicht automatisch für den Eigenkonsum kriminalisiert werden. Wir können das ein bisschen streicheln. Aber gleichzeitig offenbart das Zitat die ganze alte Denkweise, von der man offensichtlich immer noch nicht loslassen möchte. Zu „normal“ Bürger, die Drogen nehmen, natürlich gehören zum Strafrecht.
Und hier wird die Doppelmoral so stark, dass man sie fast durchschneiden kann.
Wir leben in einer Gesellschaft, in der Kaffee das inoffizielle Rückgrat des Arbeitsmarktes und Alkohol sozialer Klebstoff, kultureller Träger und staatliche Finanzierung ist. Nikotin ist tödlich, macht süchtig und ist immer noch völlig legal.
Alle psychoaktiven Substanzen, die die Stimmung verändern, das Verhalten verändern, Sucht erzeugen, verursachen dokumentierte Gesundheitsschäden.
Sondern weil sie es sind historisch akzeptiertwirtschaftlich profitabel und gesellschaftlich normalisiert, wir nennen sie nicht „Drogen“. Wir rufen sie an Alltag.
Gleichzeitig haben wir akzeptiert, dass die Polizei: Menschen auf extrem dünner Basis durchsuchen, durchsuchen, registrieren und stigmatisieren kann, nur weil sie Verdacht auf Einnahme „falscher“ Drogen. Andere nicht zu verletzen. Nicht wegen Gewalt. Nicht zum Verkauf. Nur um etwas in der Tasche oder am Körper zu haben.
Es ist keine Gesundheitspolitik.
Es ist keine konsequente Moral.
Es handelt sich um soziale Kontrolle, getarnt als Fürsorge.
Und die ganze Konstruktion mit „sozial gefährdeter Süchtiger“ vs. „regelmäßiger Drogenkonsument“ ist auch ziemlich aufschlussreich. Im Grunde heißt es: Wenn Sie in den Augen der Gesellschaft bereits verloren haben, können wir Sie in Ruhe lassen.
Wenn Sie funktionieren, einen Job haben, ein Privatleben haben und über Ressourcen verfügen, dann werden wir Sie ein wenig knacken.
Es ist ein absurdes Paradoxon.
Wenn das Argument war Gesundheitwir würden schadensabhängig regulieren.
Wenn das Argument war Freiheitprivater Konsum wäre privat.
Wenn das Argument war RechtssicherheitFür einen Besuch wäre mehr als nur Bauchgefühl erforderlich.
Aber es geht immer noch hauptsächlich darum Kultur, Symbolpolitik und Angst vor „den anderen Substanzen“.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/udsatte-misbrugere-kan-beholde-deres-narko-de-skal-ikke-have-krav-og-sanktioner-saa-de-bliver-mere
Von LSD_bliss
13 Kommentare
Username checks out 💫
Men jeg er i bund og grund nogenlunde enig med dig. Det er mærkeligt, at weed f.eks. stadig er ulovligt.
Det er et fint skridt i den rigtige retning. Næste skridt bør så være, at lade alle andre beholde deres narko.
Det er simpelthen utroligt at vi her i 2026 med al den viden vi har på området, stadig prøver at bekæmpe narko med ordensmagten som middel og i den process gør langt mere skade end narkoen i sig selv nogensinde ville gøre. Det er simpelthen så dumt.
Enig, men det er stadig et skridt i den rigtige retning!
Iøvrigt, er vi så ikke det første land i verden hvor de mest udsatte ikke for konfiskeret deres stoffer længere? I Portugal bliver det vist stadig konfiskeret
„/r/Denmark opdager Michel Foucault og andre magtkritiske teoretikere, del 1.“
Spot on! Tak for din indsats 🫡
Forskelsbehandling.. I Danmark? Det har jeg aldrig hørt om🙄
Et godt skridt i den rigtige retning, selvom denne nye politik stadig mangler en åbenlys sammenhæng:
>hvorvidt den identificerede borger er en socialt udsat misbruger, der skal skånes, eller blot en almindelig stofbruger, der skal straffes.
At sende nogen for en straffedomstol er en ret god måde at sikre, at man går fra at være en tilfældig fyr i tyverne, der af og til sniffer nose candy til fester, til at blive en „socialt udsat medborger“. Efter min erfaring ser arbejdsgivere ikke med blide øjne på at man er væk fra arbejdet, fordi man skal møde op i retten pga. en straffesag.
Det har altid været vanvittigt at kriminalisere misbrugere. Dealere er fair at kriminalisere, men misbrugere er syge. De har brug for hjælp, ikke straf
Super post!
Men nu skal vi også huske at dem der profiterer på det sorte markedet og de udsatte, gerne ser at systemet kører videre.
Så ja, dobbeltmoral etc men også bara cash is king og mange modarbejder at miste 80% af sin omsætning til det lovlige marked.
De eneste grunde IMO til kriminalisering af stoffer er moral propaganda og økonomisk støtte til kriminelle.
At sammenligne hårde stoffer med koffein og nikotin er dybt uansvarlig (for at sige det mildt), og at lade som om hårde stoffer ikke har massive negative bivirkninger på sundhed (mental og fysisk) og det sociale er rent ud sagt propaganda.
Peter Øvig har skrevet en bog om pot med sparing sammen med professor i psykiatri Merete Nordentoft, som er landets førende forsker i skadevirkningerne og samtidig behandler unge med hashpsykoser. Selv ved det relativt milde stof er der mange fare, så som sløvhed, apati og psykoser.
> Den nye praksis betyder, at politiet på stedet hver eneste gang skal foretage en konkret vurdering af, hvorvidt den identificerede borger er en socialt udsat misbruger, der skal skånes, eller blot en almindelig stofbruger, der skal straffes.
Ydermere er det problematisk at vi ikke dømmer folk ens. Lighed for Loke såvel som for Thor og alt det.
Fint, men dobbeltmoralsk. Ingen mennesker får det bedre af en politisag og plet på straffeattesten. Lad nu bare uskyldige mennesker være. Det kan være ét fedt om jeg vil hærge min krop med sport med mange skader, usund mad, alkohol eller illegale rusmidler.
Det her er et fremskridt på den der meget danske måde, hvor man retter én åbenlys uretfærdighed og samtidig bekræfter hele den tankegang, der skabte den.
Helt kort sagt, så er det jo åbenlyst, at en socialt udsat og dybt afhængig misbruger ikke bliver hverken mindre afhængig eller udsat af at få konfiskeret sine stoffer, men at vedkommende tværtimod formentligt vil se sig nødsaget til at begå yderligere kriminalitet for at kompensere for tabet.
Jeg kan ikke være med på vognen, hvor man sammenligner morgenkaffe med et heroinmisbrug, og jeg mener ikke, at det styrker argumentet for en eventuel afkriminalisering af andre stoffer, men jeg mener stadig, at det er den rigtige retning at gå i.